Hvorfor har kulturen bæredygtig værdi?

hvorfor har kulturen bæredygtig værdi?

Kulturoplevelser kan sætte sig dybt i os mennesker og give os andre perspektiver på bæredygtighed og omstilling end dem, vi ellers oplever i vores hverdag. Kulturen har dermed en helt grundlæggende rolle at spille i den bæredygtige omstilling af samfundet gennem aktivering af handlingsskabende følelser og påvirkning af adfærd - og det er bydende nødvendigt for at kunne gennemføre den forandring, klimavidenskaben så akut anbefaler.

Her kan du høre to eksperter i kultur og bæredygtighed give deres bud på, hvorfor kulturen har en bæredygtig værdi. Fælles for de to bud er, at kulturinstitutioner bør arbejde med bæredygtighed som en integreret del af, hvem de er som institutioner. Bæredygtighed bør ikke være en "add-on", men i stedet tænkes ind som en del af gæsternes helhedsoplevelse.

portraetter-08

Medvirkende

LOTTE HANSEN,
DIREKTØR, HANSEN & ERSBØLL AGENDA

Hvor er kulturen i det officielle bæredygtighedssprog?

CAROLINE VORSHOLT DANIELSEN, KULTURMONITOR, 27. JUL. 2021
LÆS DEN OPRINDELIGE ARTIKEL PÅ KULTURMONITOR HER.

Ekspert undrer sig: Kunsten er en essentiel "livsnerve" – men hvor blev den af, da FN udviklede de 17 verdensmål?

Den 25. maj og 7. juni kunne man i Den Sorte Diamant opleve to debatter mellem ekspert i FN’s verdensmål Lotte Hansen og et udvalg af repræsentanter fra den kunstneriske branche.

Parterne var indkaldt for at diskutere den hypotetiske tanke om kunsten som 18. verdensmål. For kan kunsten være med til at skabe en bæredygtig verden – og hvordan får man den i så fald ud til hele menneskeheden?

“I FN's 17 verdensmål er der nævnt mange ting, som giver folk mulighed for at danne sig som frie mennesker, men ikke kunst og kultur specifikt,” siger Lotte Hansen, partner i Hansen & Ersbøll Agenda, til Kulturmonitor.

Hun lever af at rådgive virksomheder om deres sociale ansvar og har i de seneste syv år udelukkende arbejdet med bæredygtighed – et område, hvor man ifølge hende selv hurtigt kan komme til at blive den skrappe tante, der uddeler ordrer om, hvad man må og ikke må i klimaets navn.

Derfor begyndte Lotte Hansen med bæredygtighed for øje at lede efter de ting, som rent faktisk gør livet sjovere, og her faldt hendes tanker på kunst og kultur.

Illustration af verdensmål 18

Kulturen kan give folk eksistens og liv
De tanker blev afsæt for en gåtur med kulturproducent i Den Sorte Diamant, Lise Bach Hansen, hvor de to kvinder talte om deres oplevelser med kultur under corona-nedlukningen.

“Mange talte om, at kulturen ikke var vigtig nok sammenlignet med andre ting, men der fik vi begge to, synkront med andre, en oplevelse af, at når samfundet er i krise, kan kulturen give folk eksistens og liv – være en livsnerve. Og verdensmålene handler jo netop om at give folk nogle mål for, hvordan menneskeheden skal have det godt,” forklarer Lotte Hansen og fortsætter:

“Og der gik det op for mig, at stort set alt andet er nævnt i FN’s 17 mål, men det er som om, at kunsten og kulturen ikke var fin nok til at komme med. Og det synes jeg ærlig talt er noget fis.”

Den – efter de to kvinders synspunkt – åbenlyse mangel blev startskuddet til et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek og Hansen & Ersbøll Agenda, der med støtte fra Dansk Magisterforening og Magistrenes A-kasse inviterede til debatrækken om kunsten som et muligt 18. verdensmål.

Illustration

Kan man rent faktisk lykkes med kunsten?
Mens deltagerne var nøje udvalgt til at afspejle branchens forskellige aspekter – kunstnerisk såvel som politisk – var dagsordenen klar: At blive enige om kunstens delmål.

I sit daglige arbejde med verdensmålene har Lotte Hansen erfaret, at det er de delmål, der kan kvantificeres, som får mest opmærksomhed, i modsætning til de større og mere abstrakte mål. For eksempel er det lettere at forholde sig til CO2-udledning end til undervisning og diversitet.

”Jeg pressede deltagerne til at opstille nogle klare indikatorer eller mål for, hvornår kunsten er lykkedes. Det er jo en evindelig diskussion, for kan man rent faktisk lykkes med kunsten, eller er det kunstens natur, at den er umålelig? Uanset hvad kan man jo godt opstille kvantitative mål for for eksempel adgang til kunsten, og for processer hvor der indgår fritænkning eller anden kreativ tænkning,” forklarer Lotte Hansen.

Interesse for at diskutere pointerne til COP-26 i Glasgow
Selvom debatterne blev konkretiseret gennem delmål, er det ifølge eksperten nok en urealistisk tanke, at der rent faktisk bliver tilføjet et nyt verdensmål til de nuværende 17. Alligevel vækker idéen genklang flere steder.

“Vi har planlagt, at vi vil udgive pointerne fra debatterne i Den Sorte Diamant som ti nye mål (hvert verdensmål har ti delmål, red.), og der er allerede nogen, der har vist interesse for måske at få dem med på det næste COP-topmøde, som skal foregå i oktober og november 2021," fortæller eksperten i verdensmålene.

Selvom der altså er langt fra idé til udførsel, er Lotte Hansen tilfreds, hvis debatrækken kan give stof til eftertanke i forhold til, hvordan vi kan løse klodens problemer på alternative måder.

”For mig handler det om, at vi har brug for innovative mennesker til at løse verdens problemer. Alle statistikker viser, at hvis folk ikke tænker ud af boksen, så når vi det simpelthen ikke. For det andet har vi brug for et opgør med, hvad der giver mening i livet – at det ikke kun er forbrug. Og der kan kunsten give adgang til os selv som mennesker, til glæde og lykke, og til det som verdensmålene handler om, nemlig om ikke at efterlade nogen i udviklingen," siger hun.

”Jeg tror egentlig, at mange af verdens problemer kunne løses, hvis folk havde en stærkere kulturel identitet. Hvis de så kunst som et rum, der kunne give dem mening. For jeg tror, at mening gennem køb og forbrug ville betyde mindre, hvis alle havde adgang til kunsten og kulturen.”

- Lotte Hansen

En universel adgang til at forstå andre – og til at ændre på status quo
Selv tror Lotte Hansen på, at kunsten giver en universel adgang til at forstå andre mennesker samt et alternativ til den stigende forbrugskultur, hvorfor det kan virke uforståeligt, at den ikke var på tale tilbage i 2015, da FN's Generalforsamling udviklede og vedtog de 17 verdensmål.

”Jeg tror egentlig, at mange af verdens problemer kunne løses, hvis folk havde en stærkere kulturel identitet. Hvis de så kunst som et rum, der kunne give dem mening. For jeg tror, at mening gennem køb og forbrug ville betyde mindre, hvis alle havde adgang til kunsten og kulturen.”

Det glædede derfor Lotte Hansen, at hun i debatterne i Den Sorte Diamant kunne spore tegn på, at kunsten er blevet mere udadvendt og taler med lidt større bogstaver, når det kommer til at tackle de problemstillinger, vi alle står overfor.

”Jeg lagde særligt mærke til, at der var en bred accept af, at der i kunsten og samfundet lige nu er en stærkere fællessamtale om emnerne ungdomskultur, #MeToo og klima, som man godt nok har set før, men som kunsten – der har haft en periode, hvor den har været meget optaget af sig selv – nu er begyndt at beskæftige sig med på en mere udadvendt facon. Der er en større tro på, at kunsten kan rykke noget på en større skala, hvilket taler direkte ind i tanken om kulturen som 18. verdensmål,“ siger Lotte Hansen.

Om de ti delmål for kunsten som verdensmål kommer med på den seksogtyvende udgave af United Nations Climate Change Conference (COP26) i Glasgow er endnu uvist. Indtil da er argumenterne i hvert fald fremlagt og kan høres i deres fulde længde her (åbnes i ny fane) oher (åbnes i ny fane).

Opdatering

Ovenstående artikel er desværre lige så aktuel, som da den blev skrevet i 2021. Kulturen har nemlig ikke opnået nogen fremtrædende plads på de seneste internationale klimatopmøder, og der er ligeledes heller ikke blevet tilføjet et officielt 18. verdensmål til de eksisterende 17. Dette trods vedholdende opfordringer fra kulturliv, civilsamfund m.fl.

HvorFOR har kulturen bæredygtig værdi?

Her kan du høre Simon Elsborg Nygaard, selvstændig konsulent og ph.d. i bæredygtig og regenerativ trivsel, fortælle om hvorfor kulturen har en bæredygtig værdi.

portraetter-12

Medvirkende

SIMON ELSBORG NYGAARD, SELVSTÆNDIG KONSULENT OG PH.D. I BÆREDYGTIG OG REGENERATIV TRIVSEL

VIDEO: BILLEDSTØJ

Kulturens ekstra linse

Her kan du høre Lotte Hansen, direktør i Hansen & Ersbøll Agenda, fortælle om kulturens unikke rolle i den bæredygtige omstilling. Interviewet er lavet i forbindelse med vores konference "Kan kulturen redde verden?", der fandt sted 19. november 2022 på Dokk1 i Aarhus.

Læs mere om konferencen og find hovedpointerne fra dagen her (åbner i ny fane)

video9
portraetter-08

Medvirkende

LOTTE HANSEN,
DIREKTØR, HANSEN & ERSBØLL AGENDA

Et barn maler et træ som et billede for bæredygtighed

Få mere inspiration til at arbejde med bæredygtighed i kulturbranchen i vores tidligere tema om kultur og bæredygtighed.

NYHEDSBREV

Vil du have inspiration, ny viden, aktuelle tendenser og konkrete erfaringer fra kulturlivet direkte i din indbakke? Midtjysk Kulturakademi tilbyder gratis, kulturfagligt nørderi og videndeling for alle, der arbejder med kunst og kultur. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

KONTAKT

Tanja Phaff Louring
Projektleder, Midtjysk Kulturakademi
+ 45 51 97 97 28
tanja.louring@ru.rm.dk


Sekretariatet for
Europæisk Kulturregion,

Region Midtjylland
Skottenborg 26

8800 Viborg
info.kulturregion@rm.dk

Presse

Tilgængelighedserklæring

Cookiepolitik

MIDTjysk kulturakademi

Bag Midtjysk Kulturakademi står Region Midtjylland og Europæisk Kulturregion - det regionale kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og alle 19 kommuner i regionen

Kommunikationsansvarlig:
Amalie Møller Christensen
amachi@rm.dk
+45 24 75 37 95

midt_logo_i-samarbejde-med-03_sort_cmyk
Europæisk kulturregion logo