Kulturen har en unik rolle i den bæredygtige omstilling. Kulturelle oplevelser kan få os til at reflektere over vores rolle i verden og kan derfor nå os på en anden måde, end facts og tal kan. I Midtjysk Kulturakademi arbejder vi igennem flere initiativer aktivt med kulturlivets muligheder og ansvar, når det handler om den bæredygtige omstilling.
Indholdet her på siden tager udgangspunkt i vores konference “Kan kulturen redde verden?”, der fandt sted 19. november 2022. Sammen med en række kulturaktører og eksperter undersøger vi, hvordan kulturen kan mobilisere til en bæredygtig omstilling, og om kulturen kan hjælpe os med vanebrud i praksis.
Kan kulturen redde verden?
I november 2022 samledes kulturaktører og eksperter til samtale, diskussion og refleksion om kulturen og bæredygtighed i Aarhus. Til konferencen “Kan kulturen redde verden?” på Dokk1 blev der zoomet ind på kulturens ansvar, muligheder og helt særlige potentiale, når det kommer til den bæredygtige omstilling. Herunder kan du høre en række af de medvirkende fra konferencen uddybe deres pointer.
Medvirkende
LOTTE HANSEN, HANSEN & ERSBØLL AGENDA
Foruden at være moderator til konferencen er Lotte Hansen rådgiver og ekspert inden for bæredygtighed og FN’s verdensmål. Hun arbejder med at rådgive virksomheder og kulturinstitutioner i den bæredygtige omstilling. Her kan du høre hende udfolde, hvorfor hun mener, at kulturen har en helt unik rolle i den bæredygtige omstilling, og hvordan man får bæredygtige tiltag inkorporeret som kulturinstitution:
Ifølge Lotte Hansen er kultur og bæredygtighed er ikke blot en nice-to-have, men et ansvar, som virksomheder skal påtage sig. Hun understreger, at det essentielle er, at organisationerne skal have lyst til omstillingen - og at det skal være en del af kernefunktionen. En af de institutioner, som Lotte Hansen har rådgivet, er Naturhistorisk Museum. Bo Skaarup, der er direktør for museet, sætter her ord på, hvordan arbejdet med en bæredygtighedsstrategi har udfoldet sig hos dem - med en erkendelse af, at det er et stort og udfordrende arbejde:
Medvirkende
BO SKAARUP, DIREKTØR FOR NATURHISTORISK MUSEUM
Medvirkende
SIMON ELSBORG NYGAARD, PH.D. I BÆREDYGTIGHEDSPSYKOLOGI OG SELVSTÆNDIG BÆREDYGTIGHEDSKONSULENT
I forløbet med Lotte Hansen har Bo Skaarup og resten af Naturhistorisk Museum måtte tage stilling til, hvordan de som en vidensinstitution kan skabe handlemuligheder - og dermed kan bidrage til at skabe et rum, hvor der meningsfuldt kan snakkes om menneskers og naturens sameksistens. De handlemuligheder uddyber bæredygtighedspsykologi Simon Elsborg Nygaard i videoen herunder:
NORTHSIDE ER testsite for den grønne omstilling
Hvert år inviterer NorthSide til tre dages festival lige uden for Aarhus. Udover at præsentere publikum for nogle af verdens største stjerner arbejder organisationen også dedikeret med at introducere gæsterne for nye bæredygtige initiativer. Blandt flere tiltag var al mad plantebaseret og 100% økologisk i 2022, og festivalen blev afholdt med brug af 100% grøn energi.
Simon Elsborg Nygaard nævner i foregående video også festivalen, hvor han netop fremhæver deres tiltag som en måde, hvorpå kulturen kan bidrage til handlemuligheder som led i at drive en bæredygtig omstilling. Du kan læse mere omkring NorthSides initiativer her (åbner i ny fane)
Vi har spurgt Peter Skoven, festival management NorthSide & Tinderbox, hvorfor og hvordan han ser, at festivalen spiller en vigtig rolle i den bæredygtige omstilling:
"NorthSide er den perfekte testsite – for fællesskaber, musik, mad og den grønne omstilling. Vores gæster forventer at blive mødt med ny musik, mad og oplevelser, og at vi har taget stilling til, hvordan vi bidrage til den grønne omstilling. Håbet er, at vores gæster lader sig inspirere af fx den plantebaserede mad og måske spiser mere plantebaseret derhjemme. Vi vil gerne vise, at den grønne omstilling kan smage latterligt godt og er både spændende, tilgængelig, og måske ikke er så svær endda. Vi vil gerne være den platform, der samler den grønne omstilling for vores gæster. Vi vil blive med at teste nye ideer og er altid på udkig efter spændende samarbejdspartnere, som vi kan flytte os sammen med."
- Peter Skoven, festival management NorthSide & Tinderbox
Foto: Jonas Svendsen
Medvirkende
LOTTE HANSEN, HANSEN & ERSBØLL AGENDA
Bæredygtig omstilling kalder på kulturens verdensmål
Kultur er ikke indskrevet i FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Det er en fejl, mener Lotte Hansen, som har arbejdet med energi, klima og bæredygtighed i over 20 år. For kultur kan få mennesker til at reflektere – og netop refleksionen er nødvendig for at mobilisere en omstilling i vores samfund.
FN’s verdensmål udgør 17 konkrete mål, som frem til 2030 skal sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling både for mennesker og for planeten. Men ingen af de 17 verdensmål involverer eller aktiverer kulturens styrke direkte. Og netop kulturen har en unik rolle i den bæredygtige omstilling, mener CEO hos Hansen & Ersbøll Agenda, Lotte Hansen.
"Kultur er enormt vigtigt, og helt elementært mener jeg ikke, at kulturen har gjort sig umage nok i at bevise dens værd. I en tid hvor alle andre prøver at arbejde ind i den bæredygtige omstilling, kan det altså ende med at kulturen sakker bagud. Kulturens kerne-DNA er afgørende for en ny bæredygtig livsform, der ikke kun handler om afsavn. Derfor skal kulturen have et verdensmål, så vi kan begynde at måle og tilføre en værdi, som man ikke har kunnet sætte ord på før,” siger Lotte Hansen.
"Kulturens kerne-DNA er afgørende for en ny bæredygtig livsform, der ikke kun handler om afsavn. derfor skal kulturen have et verdensmål, så vi kan begynde at måle og tilføre en værdi, som man ikke har kunnet sætte ord på før"
- Lotte Hansen
Lotte Hansen hjælper virksomheder med strategisk rådgivning inden for bæredygtighed med firmaet Hansen & Ersbøll Agenda. Hun ønsker at gøre FN’s verdensmål til hverdagsmål med kulturen i højsædet.
Kulturen kan nå mennesker på et andet plan end facts og tal
Lotte Hansen er bestyrelsesmedlem og tidligere formand for kulturfestivalen Golden Days, hvor hun har været vant til at lave målinger af folks oplevelse af kultur. Allerede dengang var hun irriteret over, at man måler så lineært. For ifølge Lotte Hansen, er det afgørende, at man tænker på en ny måde, og det er her kulturens verdensmål kommer ind i billedet.
“Kulturen spiller en meget mere fundamental rolle i det at være et menneske, end man måske har været klar over. Kulturen skaber en forbindelse mellem mennesker, som er uvidenskabelig og som er intuitiv. Foruden den forbindelse skaber adgangen til kultur også en tiltrængt skaberkraft," fortæller Lotte Hansen og fortsætter:
“Den omstilling, vi skal i gang med, kræver mennesker, der tænker mere innovativt og transformativt – og det er ikke sikkert, at djøferne og ingeniørerne kan klare det alene. Vi skal tænke på en ny måde, derfor synes jeg, at kulturen spiller en vigtig rolle, og den burde komme ind i mange flere bæredygtige sammenhænge, fordi den kan få folk til at komme ud af deres komfortzone.“
“Kulturen spiller en meget mere fundamental rolle i det at være et menneske, end man måske har været klar over. Kulturen skaber en forbindelse mellem mennesker, som er uvidenskabelig og som er intuitiv. Foruden den forbindelse skaber adgangen til kultur også en tiltrængt skaberkraft"
- Lotte Hansen
Omstillingen kræver ansvar fra kulturinstitutioner
Lotte Hansen har med Hansen & Ersbøll Agenda testet, hvordan kultur og kunst kan bidrage til bæredygtig omstilling på forskellige grupperinger, museer og kulturfolk. Og især kulturinstitutionerne er dem, der skal gå forrest, og dem, der har et ansvar, mener Lotte Hansen.
“Det næste skridt for kulturinstitutionerne er at starte fra bunden. Dem, der er udøvende, skal finde ud af, hvordan vi måler kultur. Hvordan kan vi helt konkret og taktisk i vores virke måle et kulturelt verdensmål. For kan du måle kultur, så kan du også måle effekten – og de arbejdsprocesser skal integreres i de kreative processer.”
Lige nu samarbejder Lotte Hansen med Region Midtjylland, hvor de tre midtjyske kulturinstitutioner Naturhistorisk Museum og Svalegangen i Aarhus og Slagteriet i Holstebro har været igennem et forløb, for at afklare hvordan de med deres tilbud kan arbejde mere bæredygtigt og indarbejde bæredygtighed som element i deres forretningsstrategier.
ny rapport: Kulturens unikke rolle i en grøn og bæredygtig udvikling
Region Midtjyllands EU-kontor Central Denmark EU Office (CDEU) var koordinator for projektet “Kulturens unikke rolle i en grøn og bæredygtig udvikling”, der i samarbejde med syv partnere fra hele Norden, heriblandt Region Midtjylland, satte fokus på kulturen som en afgørende og unik mulighed for at fremme en bæredygtig udvikling. Du kan finde projektets afsluttende rapport lidt længere nede på siden her.
Undersøgelsesprojektet havde til formål at sætte en ramme for, hvad bæredygtighedsbegrebet egentlig er. For med en stærkere begrebsafklaring af både bæredygtighed og kulturens rolle, står fremtidige projekter stærkere, når de skal undersøge, hvad der er brug for inden for kultur og bæredygtighed.
Men hvad har kultur egentlig med bæredygtighed at gøre? Ifølge Julie Sand Jørgensen, EU-rådgiver hos Central Denmark EU Office har kultur en helt særlig evne til både at samle mennesker og dermed skabe opmærksomhed og kommunikere bæredygtighed, men også til at gøre det relevant for det enkelte menneske. Derudover er der også potentiale i produktionen i kulturen, hvor kulturinstitutioner og organisationer kan indgå i partnerskaber både med hinanden og med virksomheder, hvor man kan gøre brug af hinandens ressourcer, så man som kulturinstitution ikke skal ud og opfinde det fra bunden.
“Projektet bygger på ideen om, at når man snakker om bæredygtighed, så tænker man automatisk på miljømæssig bæredygtighed. Og når vi snakker om miljømæssig bæredygtighed, så handler det om tal, om Excel, om hvad vi kan reducere og hvad vi kan putte ind i et regneark. Dette projekt vil gerne sætte spot på, hvad det er , kulturen ellers kan - uden for regnearket. Kulturens største force er at bringe mennesker sammen, ergo har kulturen en kæmpe mulighed for at skabe en rigtig stor social bæredygtighed, som jo også er en stor del af dét at tænke bæredygtighed.”
- Julie Sand Jørgensen, kulturkonsulent hos CDEU.
International Case:
City of Oulu
En af partnerne, som Central Denmark EU Office (CDEU) arbejdede med for at fremme bæredygtighed i kulturen, var Oulu Kommune i Finland. Oulu er udvalgt til at være Europæisk Kulturhovedstad i 2026 og projektet ‘The Most Sustainable European Capital of Culture’ er deres bidrag til målet om, at Oulu bliver CO2 neutrale i 2040.
Projektet arbejder for bæredygtighed i eventbranchen med tre forskellige fokuspunkter. For det første foretager de CO2-beregninger for events og venues, for det andet afprøver og tester de innovative løsninger til events og festivaler. Som det tredje er de lige nu i gang med at udvikle en guide og checkliste, der skal gøre det nemmere for event- og kulturelle produktioner at blive mere bæredygtige.
Mens Oulu er European Capital of Culture i 2026, vil det være et krav for events og produktioner i Oulu, at opfylde de krav og anbefalinger som listen stiller.
Den færdige checkliste vil blive udgivet i løbet af sommeren 2023. Indtil da kan man se checklisten i en simplificeret version her (åbner i ny fane)
“Checklisten er en simpel og effektiv måde at sætte fokus på forskellige aspekter af ansvarlig eventproduktion. Det er let at glemme de forskellige aspekter når du er fuldt i gang med og hands-on på produktionen. Checklisten er en guide, hvor man kan få ny information, men skal også fungere som en påmindelse til dem der allerede er bekendte med ansvarlig produktion. Derudover kan det også fungere som et redskab, dere både kan tydeliggøre hvor bæredygtigt ens event er, samt hvor man skal sætte ind”
- Takalo Antti, projektkoordinator og ansat i eventafdelingen i Oulu Kommune
Medvirkende
THOMAD VOVEMOD LÜTKEN, DIREKTØR FOR VANEBRUDSPALÆET, STIFTER AF GIVISME OG STIFTER AF VANEBRUD FOR KLIMAET
gode råd til vanebrud
Hvis vi vil bidrage til en mere bæredygtig fremtid, må vi tage et opgør med nogle af vores vaner. Dagligt konfronterer medier, politikere og fagfolk os med adfærd, de tror eller ved, ikke bidrager til en bæredygtig fremtid. Men vi mennesker bryder ikke vaner ved at skræmmes. Det handler derimod om at involvere os, og vi kan starte med at stille os selv spørgsmålet: Hvorfor har vi vaner, og hvorfor er de svære at bryde? Ifølge vanebrudsekspert og direktør for Vanebrudspalæet, Thomas VovemoD Lütken, er svarene følgende:
1) Hjernen bygger igennem vores liv let gentagelige handlinger (alias vaner) for at bruge sin begrænsede energi mest mulig effektivt.
2) Vanerne er svære at bryde, fordi hjernen har et alarmsystem af indre ’vanevogtere’, som bringer dig til modstand, hvis nogen beder dig bryde vaner. Dette er for at sikre, at du ikke overbruger din daglige energimængde.
Sammen med Thomas VovemoD Lütken har vi samlet 6 trin til, hvordan du alligevel bryder med dine vaner – og hvordan kulturen kan hjælpe dig på vej.
Kulturen kan være et kæmpe boost til vanebruddet
Hvis du er kulturskaber, så kan nedenstående trin både hjælpe dig til selv at bryde vanerne, og ikke mindst hjælpe dig til at hjælpe andre med at bryde vaner. For kulturens historiefortælling og påvirkning af følelser og sanser kan bruges i trin 2, når vi skal belyse daglige situationer. Det kan bruges i trin 3, når vi skal hjælpes til at drømme og i trin 4, når vi skal opdage nye løsninger. Kulturen kan hjælpe os til modet til at træffe beslutningen i trin 5 og at prøve nyt af i trin 6. Du skal blot turde lade kulturen hjælpe dem hele vejen, så de ikke bliver ved den gode idé, men forandrer verden i praksis.
God læselyst!
1. Fokusér på ET vanebrud ad gangen
Det kræver tid og kræfter at ændre vaner, som skal virke i måneder eller år frem. I denne proces vil dine vanevogtere igen og igen forsøge at forhindre dig i at bryde vaner ved at sige; ‘det orker jeg ikke’ eller ‘det kan jeg nok ikke’. Hvis du fokuserer på ét vanebrud ad gangen, undgår du at overaktivere dit vanevogter-alarmsystem, og det bliver lettere i stedet at aktivere dine ’indre vanebrydere’.
2. lær din rolle at kende
Start med at bruge din vanebryder-evne til at belyse dine egne og andres vaner og deres betydning for en bæredygtig verden. Det kan du gøre gennem artikler, internet-søgninger, rådgivere osv. Du skal nemlig forstå, hvad din rolle er i forhold til at skabe en bæredygtig fremtid, og hvad den IKKE er. I forhold til klima, vil du f.eks. opdage, at du kan gøre en særlig forskel ved at tilpasse dine daglige vaner efter CO2-udledning, mens det er politikerne, der skal stå for de større strukturelle energiomlægninger osv. Når du opdager, hvor du kan bidrage, kan du gå på dybere opdagelse her.
3. Aktivér din vanebrudsevne gennem drømme
Vores vanevogtere vil fortsat prøve at fortælle os, hvad vi ikke kan, så nu skal vi gøre dem trygge ved at vise dem, at det kan vi godt. Det gør vi bedst ved at ændre enhver udskamning af dårlige vaner til drømme om, hvad vi gerne vil lykkes med. Vanebrud handler ikke nødvendigvis om at stoppe med det, du gør, men derimod at gøre det på en anden måde. Så i stedet for f.eks. at have dårlig samvittighed over at have fløjet til eksotiske feriedestinationer med tilhørende stor CO2-udledning, skal vi tale med hinanden om en fremtid, hvor vi får vores spændende oplevelser tættere på Danmark. Langsom nedtrapning fører til langt færre tilbagefald til gamle vaner.
4. Fortsæt med vilde idéer
Spændende drømme gør, at du automatisk retter dit blik mod løsninger, der kan føre dig derhen. For en stund ophører den snæversynethed, vi har, når vi kører vaner ’på repeat’ og kun ser de ting, vi plejer at gøre – og fortæller os selv, at det, andre gør, ikke har noget med os at gøre. Når vi har turdet drømme, bliver vi åbne for at inspireres af andre. For eksempel af mennesker, der ligner dig, som faktisk tør. Hermed udvides dit handlingsrum, og du har pludselig et kæmpe mulighedsrum af løsninger at vælge mellem.
5. Læg en skarp plan
For at det hele ikke bliver ved tanken, skal vi nu have udvalgt en eller flere handlingsidéer, vi vil prøve af som et led i vores vanebrud. Det er vigtigt at gøre en simpel og skarp plan klar, så hjernen kan trække på disse handlinger næste gang, den står i en situation, hvor en vane udspiller sig. For hvis du ikke har det, vil din hjerne gøre præcist, hvad den plejer.
6. udfør vanebruddet
Nu skal du afprøve vanebruddet første gang, og det kræver modet til at turde. Et vanebrud virker sjældent første gang. Det kan tage helt op til 2-3 gange, og der er det vigtigt, at du tør kaste dig ud i det og prøve igen, selv om alle vanevogtere anbefaler dig at vende tilbage til det, du plejer. Til gengæld belønnes du nu ved at opleve betydningen af vanebruddet for dig selv og dine omgivelser. Det kan man ikke læse eller lytte sig til. Det skal opleves.
NYHEDSBREV
Vil du have inspiration, ny viden, aktuelle tendenser og konkrete erfaringer fra kulturlivet direkte i din indbakke? Midtjysk Kulturakademi tilbyder gratis, kulturfagligt nørderi og videndeling for alle, der arbejder med kunst og kultur. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
KONTAKT
Tanja Phaff Louring
Projektleder, Midtjysk Kulturakademi
+ 45 51 97 97 28
tanja.louring@ru.rm.dk
Sekretariatet for
Europæisk Kulturregion,
Region Midtjylland
Skottenborg 26
8800 Viborg
info.kulturregion@rm.dk
MIDTjysk kulturakademi
Bag Midtjysk Kulturakademi står Region Midtjylland og Europæisk Kulturregion - det regionale kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og alle 19 kommuner i regionen
Kommunikationsansvarlig:
Amalie Møller Christensen
amachi@rm.dk
+45 24 75 37 95
