Hvorfor har kulturen bæredygtig værdi?

Hvordan hænger kulturen sammen med de andre bæredygtige udfordringer?

Når det handler om kultur og bæredygtighed, er det værd at se nærmere på, hvordan kulturen faktisk hænger sammen med de bæredygtige udfordringer, vi står overfor. Her på siden kan du læse mere om det og om det nye, uofficielle verdensmål for kulturen. Du kan også lade dig inspirere af Godsbanen i Aarhus, som formåede at vende en bæredygtig udfordring til en kunstnerisk mulighed.

Model med kultur i midten

Kulturen i centrum

FN’s Verdensmål viser tydeligt, at de bæredygtige udfordringer, vi som samfund står overfor, er forbundet og overlapper på kryds og tværs.

For at vise, hvordan kulturen hænger sammen med andre bæredygtige udfordringer, har Hansen & Ersbøll Agenda udviklet et uofficielt Verdensmål 18 med overskriften ”Styrk kulturen.” Dette Verdensmål understreger den pointe, at kulturen kan pege på løsningsmuligheder og være mobiliseringskraft for de bæredygtige udfordringer. Sammen med en række kulturinstitutioner og eksperter har Hansen & Ersbøll Agenda og Midtjysk Kulturakademi desuden udviklet en række delmål til det fiktive Verdensmål 18 under titlen ”Kulturens Bæredygtighedsindeks”. Dem kan du finde her (åbner i ny fane).

Et eksempel på, hvordan kulturen kan være mobiliseringskraft for de bæredygtige udfordringer, kan være, at en museumsudstilling (det fiktive Verdensmål 18: ”Styrk kulturen”) kan skabe rum for empati og som følge heraf være mobiliserende for øget økonomisk støtte til udsatte mennesker (Verdensmål 1: ”Afskaf fattigdom” og Verdensmål 10: ”Mindre ulighed”).

Som figuren til venstre viser, bør kulturen altid være i centrum for den måde, kulturinstitutioner arbejder med bæredygtighed på. Kulturen skal være sammenhængskraften mellem bæredygtighedsindsatsen og relationen til de mennesker, som kulturinstitutionen kommer i berøring med.

Det er ligeledes vigtigt at forstå, at overvejelser om ESG og bæredygtighed for kulturinstitutioner kan føre til en kreativ samtænkning af kultur og bæredygtighed, som kan styrke begge dele. Som du kan høre i interviewet nedenfor, oplevede Godsbanen i Aarhus netop, hvordan det, der startede som en miljømæssig udfordring, endte med en kunstnerisk udstilling. Det er et godt eksempel på, hvordan bæredygtige udfordringer også kan være grobund for kunstneriske løsninger, som kan skabe merværdi til kulturinstitutioners kerneopgave og nye oplevelser for gæsterne.

Denne tilgang er tydeliggjort i figuren herunder, som viser, hvordan bæredygtige basistiltag (dvs. forsøg på at spare på el, varme osv.) kan føre til en gentænkning af kulturens samspil med bæredygtighed gennem fx mobilisering af medarbejdere, kunder, besøgende osv. til bæredygtige tiltag.

Model der viser udviklingen fra klassisk bæredygtighed til kulturel bæredygtighed

godsbanen vendte en bæredygtig udfordring til en kunstnerisk mulighed

Her kan du høre Marianne Grymer Bargeman, direktør for Godsbanen i Aarhus, fortælle om hvordan kulturen hænger sammen med andre bæredygtige udfordringer - og om hvordan en miljømæssig udfordring endte med at blive til en kunstnerisk oplevelse.

video7
portraetter-12

Medvirkende

MARIANNE GRYMER BARGEMAN,
DIREKTØR FOR GODSBANEN

VIDEO: BILLEDSTØJ

Et barn maler et træ som et billede for bæredygtighed

Få mere inspiration til at arbejde med bæredygtighed i kulturbranchen i vores tidligere tema om kultur og bæredygtighed.

NYHEDSBREV

Vil du have inspiration, ny viden, aktuelle tendenser og konkrete erfaringer fra kulturlivet direkte i din indbakke? Midtjysk Kulturakademi tilbyder gratis, kulturfagligt nørderi og videndeling for alle, der arbejder med kunst og kultur. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

KONTAKT

Tanja Phaff Louring
Projektleder, Midtjysk Kulturakademi
+ 45 51 97 97 28
tanja.louring@ru.rm.dk


Sekretariatet for
Europæisk Kulturregion,

Region Midtjylland
Skottenborg 26

8800 Viborg
info.kulturregion@rm.dk

Presse

Tilgængelighedserklæring

Cookiepolitik

MIDTjysk kulturakademi

Bag Midtjysk Kulturakademi står Region Midtjylland og Europæisk Kulturregion - det regionale kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og alle 19 kommuner i regionen

Kommunikationsansvarlig:
Amalie Møller Christensen
amachi@rm.dk
+45 24 75 37 95

midt_logo_i-samarbejde-med-03_sort_cmyk
Europæisk kulturregion logo