Hvorfor har kulturen bæredygtig værdi?

Hvordan måles kulturens værdi?

Der findes endnu ikke etablerede indikatorer for kulturinstitutioners særlige bidrag til den bæredygtige omstilling af samfundet. 

Sammen med flere kulturinstitutioner og eksperter har Hansen & Ersbøll Agenda og Midtjysk Kulturakademi udviklet en række delmål til det fiktive Verdensmål 18 under titlen ”Kulturens Bæredygtighedsindeks”. Indekset er under løbende udvikling, og delmålene kan både fungere som bæredygtig inspiration og tilbyde nye måder at måle kulturens bæredygtige effekt på.

Her på siden kan du gå på opdagelse i indekset. Vi har også talt med Andreas Roepstorff, professor og centerleder ved Aarhus Institute of Advanced Studies, om måling af kulturel værdi. Og så kan du møde Museum Skanderborg og høre om deres arbejde med kulturens verdensmål.

kulturens bæredygtighedsindeks

illu_5

18.1       Adgang og lighed i adgang

18.2.     Nøglen til at forstå sig selv og forstå andre

18.3.     Plads til det universelle menneske

18.4      Humankapital

18.5.     Livskvalitet

18.6      Kulturelt forbrug

18.7      Adgang til fordybelse

18.8      Materialeforståelse

18.9      Kulturel dannelse

18.10    Empati

18.11    Indlevelse

18.12    Nysgerrighed og åbenhed

18.13    Ret og plads til fri tanke

18.14    Ret og plads til kultur

18.15    Ret og plads til innovation

18.16   Meditativt rum

18.17    Kultur som mobilisering til øvrige Verdensmål  

18.18    Adgang og mulighed for selv at kunne skabe

18.19    Identitet

18.20    Oplevelse af fællesskabets inkluderende kraft

18.21    Legitim væren i offentligt rum

18.22    Undgå Polarisering

18.23    Føle nuet

18.24   Adgang til at producere selv

18.25   Lykkes med noget

18.26   Brændende spørgsmål

18.27   Rum til at være

18.28   Flytte mindsets

18.29   Livskvalificerende praksis

18.30   Livsmestring 

18.31   Forventningsfrie rum/ det tredje rum

18.31   Sublime oplevelser giver positiv livskraft og livsmod

de 6 retninger

For at gøre indekset mere overskueligt at gå til, er det blevet inddelt i 6 ”retninger,” som er en tematisk måde at anskue kulturinstitutioners strategiske arbejde med kulturens særlige værdi.

INNOVATIONSKRAFT

18.12 Nysgerrighed og åbenhed
18.13 Ret og plads til fri tanke
18.15 Ret og plads til innovation

Kulturen har evnen til at hive tæppet væk under indlejret tænkning, hvilket giver grobund for innovation. Innovationskraften i kulturen muliggør fornyelse og udvikling i samfundet.

skabelse og væren

18.7 Adgang til fordybelse
18.16 Meditativt rum
18.18 Adgang og mulighed for selv at kunne skab
18.25 Lykkes med noget hører under denne retning

At skabe noget giver mennesket rum til fordybelse, energi og mening med tilværelsen.

inklusionskraft

18.2 Nøglen til at forstå sig selv og forstå andre
18.11 Indlevelse
18.20 Oplevelse af fællesskabets inkluderende kraft
18.22 Undgå Polarisering
18.27 Rum til at være er nogle af de delmål

Kulturens kraft gør det muligt at inkludere og samle mennesker, og lader os mødes på kryds og tværs.

mobilisering

18.17 Kultur som mobilisering til øvrige Verdensmål
18.28 Flytte mindsets

Kulturen samler og mobiliserer mennesker til at skabe forandring. Med kulturen i hånden kan vi flytte samfundet i en endnu mere bæredygtig retning.

det sublime - kulturen i sig selv

18.23 Føle nuet
18.29 Livskvalificerende praksis
18.32 Sublime oplevelser giver positiv livskraft og livsmod

Kulturen i sig selv er en værdiskaber, som giver glæde og livskvalitet.

dannelse som menneske

18.2 Nøglen til at forstå sig selv og forstå andre
18.3 Plads til det universelle menneske
18.4 Humankapital
18.9 Kulturel dannelse hører blandt andet til denne retning

Kulturen danner os som mennesker og giver os humankapital, som gør det lettere for os at forstå os selv og andre samt at blive hele mennesker.

hvorfor er det vigtigt at måle kulturens værdi?

Her kan du høre Andreas Roepstorff, professor og centerleder ved Aarhus Institute of Advanced Studies, fortælle om måling af kulturel værdi.

Video_2-1
portraetter-10

Medvirkende

ANDREAS ROEPSTORFF,
PROFESSOR OG CENTERLEDER VED AARHUS INSTITUTE OF ADVANCED STUDIES

VIDEO: BILLEDSTØJ

portraetter-09

Medvirkende

LENE HØST-MADSEN, DIREKTØR FOR MUSEUM SKANDERBORG

museum skanderborgs arbejde med verdensmål 18

Museum Skanderborg har arbejdet med Verdensmål 18 og måling af deres bæredygtige tiltag i forbindelse med et bæredygtighedsforløb på onlineplatformen Plan Earth. Forløbet blev udbudt i samarbejde mellem konsulentbureauet Hansen & Ersbøll Agenda og Midtjysk Kulturakademi. Her fortæller museumsdirektør Lene Høst Madsen om museets arbejde med bæredygtighed og "community building":

Museum Skanderborg

Foto: PAX Architects

Museum Skanderborg har en ambition om at blive et ”community-building” museum, og de ønsker at bevæge sig fra at være ”om noget” til at være ”for nogen.”

Museets bud på samtænkning af kultur og bæredygtighed resulterede i udviklingen af to projekter: ”Den kulturelle ventesal” og ”Arkæologi på recept.” Begge projekter handler om sociale vinkler på bæredygtighed, og relaterer sig dermed til S’et i ESG.

”Den kulturelle ventesal” tager udgangspunkt i det faktum, at museet unikt er placeret på en perron på en togstation, og målet blev derfor at gøre aktivt brug af denne placering og skabe plads til uformelle ophold for forbipasserende. For at skabe rammerne for dette blev det foreslået, at der skulle laves en om- og tilbygning, samt at udvide museets åbningstider.

Museets liste over vigtigste handlinger i forbindelse med projektet inkluderer bl.a. etablering af arbejdspladser, nye formidlingskoncepter og løbende involvering af brugere undervejs. Projektet kobler sig desuden til følgende Verdensmål:

18.7
Adgang til fordybelse

10.2
styrk social, økonomisk og politisk inklusion

11.3
gør byerne inkluderende og bæredygtige
 

Formålet med denne kobling er at tænke museets virke som kulturinstitution sammen med de bæredygtige samfundsudfordringer, som de har valgt at prioritere. Det blev yderligere foreslået at måle den bæredygtige effekt af projektet på Verdensmål:

18.1
Adgang og lighed i adgang

18.9
kulturel dannelse

18.21
legitim væren i det offentlige rum
 

Museum Skanderborgs andet projekt, ”Arkæologi på recept,” har ligeledes en stærk social orientering og handler om, at museet gennem samskabende projekter giver handlekraft og mod særligt til de af de besøgende, som står uden for arbejdsmarkedet. For at realisere projektet, rakte museet ud til kommunen omkring et samarbejde.

Museets liste over vigtigste handlinger i forbindelse med projektet inkluderer bl.a. udarbejdelse af koncept og procesplan, ansøgning hos relevante fonde, identificering af målgrupper, brugerinterviews før og efter, løbende evaluering, samt afslutningsvis vidensdeling og publicering.

18.20
oplevelse af fællesskabets kraft

3.4
styrk mental sundhed

3.5
Forebyg og behandl stof- og alkoholmisbrug

Museet identificerede yderligere følgende relevante delmål:

18.18
Adgang til at være skaber af noget

18.25
At lykkes med noget

18.29
Livskvalificerende praksis

18.30
Livsmestring

18.31
Det forventningsfrie rum

I forbindelse med begge projekter etablerede Museum Skanderborg en baseline og identificerede konkrete målsætninger og vigtigste handlinger, så der var et grundlag for måling af projekternes effekt.

Med disse projekter, og med identifikationen af ovenstående delmål, ønskede museet at måle på påvirkningen hos sine brugere, og dermed projekternes bæredygtige værdi. Med denne ambition integrerede Museum Skanderborg dermed sine bæredygtige målsætninger i sit virke som kulturinstitution.

”Vi er blevet meget skarpere på hele vores fortælling omkring, hvordan vi arbejder med bæredygtighed. Meget af det, vi faktisk allerede var i gang med at arbejde med, har vi fået skærpet og sat ind i en større ramme, og det har givet hele organisationen en større forståelse af, hvorfor vi er bæredygtige, og hvordan vi skal arbejde videre med bæredygtighed også i fremtiden.”

 

- Lene Høst Madsen, direktør for Museum Skanderborg

Et barn maler et træ som et billede for bæredygtighed

Få mere inspiration til at arbejde med bæredygtighed i kulturbranchen i vores tidligere tema om kultur og bæredygtighed.

NYHEDSBREV

Vil du have inspiration, ny viden, aktuelle tendenser og konkrete erfaringer fra kulturlivet direkte i din indbakke? Midtjysk Kulturakademi tilbyder gratis, kulturfagligt nørderi og videndeling for alle, der arbejder med kunst og kultur. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

KONTAKT

Tanja Phaff Louring
Projektleder, Midtjysk Kulturakademi
+ 45 51 97 97 28
tanja.louring@ru.rm.dk


Sekretariatet for
Europæisk Kulturregion,

Region Midtjylland
Skottenborg 26

8800 Viborg
info.kulturregion@rm.dk

Presse

Tilgængelighedserklæring

Cookiepolitik

MIDTjysk kulturakademi

Bag Midtjysk Kulturakademi står Region Midtjylland og Europæisk Kulturregion - det regionale kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og alle 19 kommuner i regionen

Kommunikationsansvarlig:
Amalie Møller Christensen
amachi@rm.dk
+45 24 75 37 95

midt_logo_i-samarbejde-med-03_sort_cmyk
Europæisk kulturregion logo