Målgruppehjul med fokus på organisation og kultur

ORGANISATION OG KULTUR

At alle i organisationen – både medarbejdere og ledelse – er klædt på til at arbejde med målgrupper og har et fælles sprog for det, er med til at forankre målgruppearbejdet. På denne side sætter vi fokus på, hvordan man konkret kan arbejde med et målgruppeværktøj som ’Sådan oplever danskerne’ og derigennem lære målgrupperne bedre at kende, så de bliver en integreret del af organisationen og kulturen.

Nederst på siden her finder du en række forskellige redskaber og tilhørende introduktionsvideoer, som kan bruges til at arbejde med målgrupper indenfor området 'Organisation og kultur'.

God arbejdslyst!

”Vi har tidligere brugt ’Sådan oplever danskerne’-målgrupperne strategisk, hvor vi har prøvet at opleve vores tilbud som alle de forskellige målgrupper. Vi gjorde det som et rollespil med både udklædning og rekvisitter, hvor vi legede, at vi var en bestemt målgruppe og gennemgik vores oplevelse fra første touch point til, man forlader oplevelsen. Det gav os nogle øjenåbnere i forhold til, at der er nogle målgrupper, vi er dygtige til at arbejde med og andre, hvor vi er knap så gode. Øvelsen gjorde, at alle i organisationen nu kender vores målgrupper og vores styrker og svagheder. Samtidig gav den os også en sjov og hyggelig oplevelse.”

– Malene Jøns, Kattegatcentret

”Arbejdet med 'Sådan oplever danskerne' gør, at vi bliver skarpere på og får en fælles forståelse af, hvem vores målgrupper er og handler ud fra den viden. Det gør, at vi i højere grad fx kan målrette vores oplevelser, udvalget i butikkerne og vores markedsføring. 'Sådan oplever danskerne' er på den måde blevet et styringsværktøj, som er nemt at bruge og intuitivt for alle at forstå.”

– Iben Granum Møller, Ringkøbing Fjord Museer

download værktøjer

Visualisering af dokument om hvorfor man skal arbejde med målgrupper

Hvorfor arbejde med målgrupper?

Hvorfor bør jeres oplevelsestilbud overhovedet arbejde med målgrupper? Dette er selvfølgelig et helt centralt spørgsmål at stille sig selv som organisation, inden man kaster sig ud i målgruppearbejdet. I denne mini-guide præsenteres fire argumenter for, hvorfor målgruppefokuseret arbejde kan skabe værdi for kulturudbydere, som I kan lade jer inspirere af, når jeres organisation skal overbevises om en målgruppefokuseret tilgang.

Åbn pdf'en: Hvorfor arbejde med målgrupper (åbner i ny fane)

Se video: Hvorfor arbejde med målgrupper (åbner i ny fane).

Visualisering af dokument egenskabskort

‘Sådan oplever danskerne’-egenskabskort: Lær målgrupperne at kende

Egenskabskortene indeholder udvalgte karakteristika for hver af ’Sådan oplever danskerne’-målgrupperne. Redskabet kan hjælpe jer med at lære de enkelte målgrupper bedre at kende og gå fra at have information om en målgruppe til at opnå forståelse for dem. 

Åbn pdf'en: 'Sådan oplever danskerne'-egenskabskort (åbner i ny fane)

Se video: 'Sådan oplever danskerne'-egenskabskort (åbner i ny fane).

Visualisering af dokument om målgrupper som udviklingsredskab

Målgrupper som udviklingsredskab: Udvikl jeres værditilbud med afsæt i målgruppen

At arbejde med målgrupper i udviklingen af jeres oplevelsestilbud er en særskilt disciplin, som det kan være svært at få hul på. Når først målgruppefokus er valgt fx med afsæt i potentialediagrammet, opstår spørgsmålet tit: Hvad så nu? Redskabet her bryder den proces ned i steps og lader jer arbejde med at idéudvikle med afsæt i jeres værditilbud til målgruppen. 

Åbn pdf'en: Målgrupper som udviklingsredskab (åbner i ny fane)

Se video: Målgrupper som udviklingsredskab (åbner i ny fane).

NYHEDSBREV

Vil du have inspiration, ny viden, aktuelle tendenser og konkrete erfaringer fra kulturlivet direkte i din indbakke? Midtjysk Kulturakademi tilbyder gratis, kulturfagligt nørderi og videndeling for alle, der arbejder med kunst og kultur. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

KONTAKT

Tanja Phaff Louring
Projektleder, Midtjysk Kulturakademi
+ 45 51 97 97 28
tanja.louring@ru.rm.dk


Sekretariatet for
Europæisk Kulturregion,

Region Midtjylland
Skottenborg 26

8800 Viborg
info.kulturregion@rm.dk

Presse

Tilgængelighedserklæring

Cookiepolitik

MIDTjysk kulturakademi

Bag Midtjysk Kulturakademi står Region Midtjylland og Europæisk Kulturregion - det regionale kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og alle 19 kommuner i regionen

Kommunikationsansvarlig:
Amalie Møller Christensen
amachi@rm.dk
+45 24 75 37 95

midt_logo_i-samarbejde-med-03_sort_cmyk
Europæisk kulturregion logo