Instrumentalisering eller innovation?

INDHOLD

1. INTERVIEW MED KNUD ROMER
2. INTERVIEW MED FRANCOIS MATARASSO

Forfatteren Knud Romer er af mange kendt som en mand med holdninger. Han mener dog ikke, at han har ret til at have en holdning til, hvordan modtageren opfatter og fortolker hans tekster. Det fortæller han om i et interview med fokus på kunstens anvendelse i samfundet.

Vi har også talt med den britiske "community-kunstner" François Matarasso om instrumentalisering og innovation i kunsten. For skal kunsten andet end at være kunst? Og hvad betyder målet i sidste ende for det kunstneriske produkt?

knudromer-07

Medvirkende

KNUD ROMER, FORFATTER

“En hvilken som helst måde, man kan anvende kunst på, er da fremragende”

Det er ikke et problem, at politikere og andre beslutningstagere mener, at kunsten skal bidrage til samfundet. I hvert fald ikke ifølge forfatteren Knud Romer. Han mener tværtimod, at det er fremragende, når kunsten for eksempel bliver brugt i sundhedssektoren. 

“Hvis du har udgivet bøger, hvis du har udgivet musik, eller hvad fanden du nu end laver, så står det politikere og alle andre åbent at benytte sig af kulturen, som de vil,” forklarer forfatteren, som også præsenterer sig selv som foredragsholder og radiovært. 

 

Knud-Romer-bogerr-01

Knud Romers litteratur har gennem årene høstet flotte ord fra mange anmeldere. Især hans to romaner "Kort over Paradis" og "Den som blinker er bange for døden" har fået stor opmærksomhed. Han har vundet flere priser, blandt andet De Gyldne Laurbær. Tidligere har Knud Romer været skuespiller, reklamemand, kreativ direktør og studeret litteraturvidenskab - sidstnævnte i hele 17 år. 

Og selvom kunst, ifølge forfatteren, godt kan være skabt for kunstens skyld, må det være op til det enkelte menneske, hvordan de bruger kunsten.

“En hvilken som helst måde, man kan anvende kunst på, er da fremragende. Det er jo derfor, den findes. Man kan høre musik af mange forskellige grunde, og man kan læse bøger af mange forskellige grunde. Det kan være teaputisk, som underholdning, det kan være for at blive klogere. Kunst er jo et instrument. Et musikinstrument er et instrument, og hvis du ikke spiller på det, så får du jo ikke noget musik ud af det. Kunst kan og skal blive brugt i alle mulige forskellige sammenhænge,” siger han.

"Kunst er jo et instrument. et musikinstrument er et instrument, og hvis du ikke spiller på det, så får du jo ikke noget musik ud af det. Kunst kan og skal blive brugt i alle mulige forskellige sammenhænge."

- KNUD ROMER, FORFATTER

Instrumentalisering
Når politikere og beslutningstagere ønsker at bruge kunsten til specifikke formål, bliver de ofte beskyldt for instrumentalisering. At instrumentalisere noget, er, at udnytte eller bruge noget som instrument i en bestemt sammenhæng. Kritikken går på, at man ikke længere ser kunstens egen værdi, men kun tilskriver den værdi efter, hvad den kan bruges til for eksempel inden for sundhedsvæsenet.

Knud Romer frygter imidlertid ikke, at det bidrager til instrumentalisering, når der bliver krævet, at kunsten bidrager til samfundet. Når kulturministeren Joy Mogensen fremhæver Absolute Music, eller når hun fremhæver musicals frem for opera, vil nogen måske smide det i kategori med instrumentalisering. Men det mener Knud Romer ikke.

Instrumentalisering sker kun, hvis nogen beder dig om at skrive, komponere musik eller male ud fra nogle specifikke ønsker. Så længe kunsten og kulturen ikke bliver bestillingsarbejde, så er det ikke instrumentalisering, mener Knud Romer.

“Det er der jo ikke tale om, når politikerne ønsker, at kunst skal bidrage til samfundet. Hvis de bestiller kunst, er det noget andet. Det kan for eksempel være taleskriveri for et ministerium. Det er der jo nogle forfattere, der gør,” siger han.

francois-08

Medvirkende

FRANCOIS MATARASSO, KUNSTNER

“Alle skal have ret til kunst”

I denne artikel taler vi med "community-kunstneren" François Matarasso om instrumentalisering og innovation i kunsten. For skal kunsten andet end at være kunst? Og hvad betyder målet i sidste ende for det kunstneriske produkt?

”Artikel 27 i verdenserklæringen om menneskerettigheder siger, at vi alle har ret til at deltage i det kulturelle samfundsliv og nyde kunsten. Ellers nægtes du evnen til at udtrykke dig selv, din identitet og TIL at få din vision om livet hørt.”

- FRANCOIS MATARASSO, KUNSTNER

"’Community-kunst' er skabelsen af kunst som en menneskerettighed af professionelle og ikke-professionelle kunstnere, der samarbejder som lige med formål og standarder, de sætter sammen, og hvis processer, produkter og resultater ikke kan defineres på forhånd."

A Restless Art, How participation won, and why it matters,
(Calouste Gulbenkian Foundation 2019)

Kunst er en menneskeret. I hvert fald hvis du spørger "community-kunstneren" François Matarasso. Han er en britisk forsker og forfatter med en knap 40-årig lang karriere inden for kunstens udfoldelse, teori og politikker bag sig.

”Artikel 27 i verdenserklæringen om menneskerettigheder siger, at vi alle har ret til at deltage i det kulturelle samfundsliv og nyde kunsten. Ellers nægtes du evnen til at udtrykke dig selv, din identitet og til at få din vision om livet hørt,” siger François Matarasso.

Han beskriver ikke sig selv som kunstner, men derimod som "community-kunstner". Vi har spurgt ind til hans tanker om kultur og sundhed, og om hvorvidt sammensmeltningen af to felter er en instrumentalisering af kunsten eller en innovation, der skaber nye muligheder for kulturlivet.

Der findes ikke fri kunst
François Matarasso forklarer, at der, ifølge ham, altid vil være en bagtanke eller en forudbestemt intention bag ethvert kunstværk - og at dette er uundgåeligt. For ham at se, er mennesket en blanding af bevidste og ubevidste magter, som former måderne, vi agerer på.

”Hvis du spørger dig selv: Hvad betyder instrumentalisering? Så betyder det at bruge noget til et andet formål udover sig selv. Med andre ord: at gøre et middel til et mål. Kunst er altid et middel til et mål, hvad enten målet er selvudfoldelse, at få social status, tjene penge eller blive beundret. Det er alle de grunde, som mennesker har til at skabe kunst. Hvis du holder fast ved den idé om, hvad instrumentalisering betyder i filosofiske vendinger, er den ene ting, som jeg synes, det er legitimt at instrumentalisere, mennesker. Folk er mål i sig selv. Mennesker må aldrig være midlerne til andre mål. Ellers ender du med totalitære regimer. Det, der betyder noget, når du laver kunst med mennesker, som jeg gør, er, hvem der gøres til et middel for at nå et mål i fremstillingen af et kunstværk.”

Når man laver kunst, der involverer mennesker, handler det altså om, hvem der er midlet til målet. Men hvad målet er, afhænger af selve typen af kunst. "Community-kunst" opstår af andre årsager, end kunstterapi eksempelvis gør. François Matarasso forklarer:

“Der er en forskel på kunstterapi og community-kunst, fordi der i kunstterapi er en diagnose, hvor den kunstneriske aktivitet er en respons på dén diagnose. Det er en måde at adressere et specifikt problem på. Kunstterapeuten er i virkeligheden ikke særlig interesseret i resultatet af kunsten, for formålet er ikke kunsten, men sundhed.”

”Der er en forskel på kunstterapi og community-kunst, fordi der i kunstterapi er en diagnose, hvor den kunstneriske aktivitet er en respons på dén diagnose. Det er en måde at adressere et specifikt problem på.”

- FRANCOIS MATARASSO, KUNSTNER

Kunst kan gavne
Det kan dog sagtens ske, at et kunstnerisk initiativ får en helbredende effekt, selvom det ikke er intentionen bag igangsættelsen af projektet. Ved et af François Matarassos seneste projekter, var alle, der tog del i projektet, blevet henvist af en læge af forskellige årsager. Projektet omhandlede skrivekunst, og deltagerne skulle i fællesskab skrive en tekst, som blev udgivet som en lille bog. Det projekt er den britiske forsker ikke i tvivl om, har gjort en sundhedsmæssig forskel:

”Deltagelsen i dette projekt har utvivlsomt gavnet den enkelte deltager sundhedsmæssigt. For de nød dem selv, mens de arbejdede med bogen. Hvis du får nye venner, opbygger du selvtillid, nye færdigheder og nye ideer om dig selv. Det styrker din mentale sundhed. Men de sundhedsmæssige fordele har ikke været formålet med programmerne. Det har været med udgangspunkt i de menneskelige rettigheder. Og dét er forskellen. Disse projekter er ikke formet omkring at producere sundhedsfremmende fordele. De er formet omkring det at skabe en mulighed for folk til at nyde og deltage i kunsten på deres egne vilkår.”

Frans-02

Samme kunst, forskellig opfattelse
Selvom François Matarasso indrømmer, at kulturelle initiativer kan have en helbredende effekt på deltagere, mener han ikke, at kunst kan have en forudbestemt mening. Du kan som kunstner ikke forudsige, hvordan modtagerne vil reagere eller opfatte den kunst, de udsættes for, fortæller han.

”Hvis vi lytter til det samme stykke musik, ser det samme teaterstykke eller læser den samme bog, vil det påvirke os forskelligt. Fordi hver af os bringer os selv ind i den oplevelse. Vi forestiller os, hvad det nu er, som kunstneren tilbyder os, og derfor foretrækker jeg at tale om skabere og genskabere, snarere end kunstnere og publikum. Publikum er involveret i en aktiv rekreativ opgave, og kunstnerne kan ikke kontrollere, hvordan publikum forstår, læser eller forestiller sig, hvad de gør,” siger François Matarasso.

Netop derfor er community-kunst ifølge den britiske forsker en af de mest innovative former for kunst, der er opstået de seneste 50 år.

 ”Community-kunst har opfundet mange nye måder at skabe relationer mellem professionelle og ikke-professionelle kunstnere på. Det var slet ikke til at forestille sig tidligere,” afslutter han.

NYHEDSBREV

Vil du have inspiration, ny viden, aktuelle tendenser og konkrete erfaringer fra kulturlivet direkte i din indbakke? Midt i Kulturen tilbyder gratis, kulturfagligt nørderi og videndeling for alle, der arbejder med kunst og kultur. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

KONTAKT

Bettina Kiilsgaard Henrichsen
Projektleder, Midtjysk Kulturakademi
+ 45 40 85 04 05
bettina.henrichsen@ru.rm.dk

Sekretariatet for
Europæisk Kulturregion,
Region Midtjylland
Skottenborg 26
8800 Viborg
info.kulturregion@rm.dk

Cookiepolitik

MIDT I KULTUREN

Midt i Kulturen er Midtjysk Kulturakademis digitale platform for videndeling i kulturlivet. Bag Midtjysk Kulturakademi står Europæisk Kulturregion - et kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og alle 19 kommuner i regionen.

Kommunikationsansvarlig:
Amalie Møller Christensen
amachi@rm.dk
+45 24 75 37 95

EuropeanRegionOfCultureLogo_DK_RGB_Horizontal_W