Mangler du inspiration til, hvordan du skal gribe arbejdet med partnerskaber an i dit eget virke i kulturbranchen? Her på siden har vi samlet nogle forskellige eksempler på, hvordan midtjyske kulturaktører har arbejdet strategisk med partnerskaber som organisationsudvikling igennem vores udviklingsforløb ‘Missionsdrevne partnerskaber’.
Forløbet var faciliteret af Louise Örnfelt, der er ekspert i strategisk udvikling og partnerskaber.
SPOT & Studenterhus Aarhus
I videoen her kan du møde Julie Kolind, direktør for Studenterhus Aarhus, Rikke Andersen, direktør for SPOT Festival og Henrik Lodberg, kontorchef for Uddannelse og Kultur i Region Midtjylland. Hør om deres erfaringer med, hvordan partnerskabsarbejdet kan skabe øget værdi i kulturbranchen.
videotitel
Her finder du 10 vigtige trin til, hvordan du kommer i gang og styrker jeres strategiske tilgang til arbejdet med partnerskaber. Vi har udviklet nogle konkrete værktøjer inkl. øvelser, som skal gøre det nemt for dig at bruge, både hvis du skal i gang med ét konkret partnerskab eller vil styrke jeres generelle arbejde med partnerskaber.
Klik på værktøjerne for at få yderligere hjælp og vejledning.
I artiklen her kan du møde:
helle tarpgaard andersen
Projektleder hos Kulturskolen Ringkøbing-Skjern. Arbejder også som kulturkonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommune. Helle har bl.a. en baggrund som sygeplejerske.
preben frederiksen
Kulturskoleleder på Kulturskolen Ringkøbing-Skjern. Blev ansat i 2020, hvor kulturskolen blev oprettet. Preben har en pædagogisk baggrund.
julie heebøll
Leder af Kulturskolen Skanderborg siden 2007. Julie har en baggrund som musiker, er uddannet musiklærer fra DJM og har arbejdet på flere musikskoler.
Fra klavertimer for de få – til ressourcecenter for alle
Missionsdrevne partnerskaber som organisationsudvikling for kulturskolerne
Hvordan kan en kulturskole nedbryde kommunal silotænkning, blive et aktivt tilvalg for skolerne og bidrage til løsninger på lokale samfundsudfordringer? Ét greb er at arbejde mere strategisk med partnerskaber på tværs af faggrænser – med en fælles mission.
Midtjysk Kulturakademi udbød i efteråret 2024 udviklingsforløbet ‘Missionsdrevne partnerskaber’, hvor 12 vidt forskellige midtjyske kulturinstitutioner fik nye værktøjer til at arbejde med partnerskaber som organisationsudvikling. Blandt deltagerne var to kulturskoler fra hver sin ende af regionen, Skanderborg og Ringkøbing-Skjern. De har nu sat sig for at tage en udviklingsrejse med det mål at spille en mere central rolle i det kommunale landskab.
Udbyttet hos deltagerne var bl.a. læring om at arbejde med forskellige typer bundlinjer og at forstå forskelle mellem partnerskaber, samarbejder og netværk. Helt konkret udviklede nogle af deltagere et årshjul for partnerskaber, så de understøtter organisationens kerneydelse. Hele forløbet byggede på tværfaglig læring i samarbejde med aktører fra andre typer af institutioner og kulturelle brancher.
Men hvad får man som kulturskole helt konkret ud af at deltage i sådan et forløb? Vi satte de to kulturskoler i stævne til en samtale om missionsdrevne partnerskaber og deres potentiale – og alle bumpene på vejen, når man forsøger at arbejde strategisk med området.
”Jeg har jo den her idé – og den kom faktisk til mig på det sidste modul af vores forløb – en idé om, at vi skal demokratisere kulturen. Kulturen skal ikke bare være for dem, som har mange penge eller har et klaver i dagligstuen,”
– Preben Frederiksen, kulturskoleleder på Kulturskolen Ringkøbing-Skjern.
Preben Frederiksen, Helle Tarpgaard Andersen og Julie Heebøll taler med stort engagement, når de skal beskrive den mission, kulturskolerne er på, og som de håber at indfri ved at styrke deres kompetencer i at arbejde strategisk med partnerskaber.
De tre er meget enige om, at kulturskolerne står i en skelsættende tid, hvor deres rolle i samfundet er til debat – og de ønsker at gribe muligheden for at spille en større rolle i deres lokalsamfund.
”Det helt store skifte her er, at vi gerne vil se os selv som et ressourcecenter. Derfor arbejder vi med en undertitel på vores skole, der hedder ’Dit kulturelle kraftværk’,” forklarer Julie Heebøll, som er leder af Kulturskolen Skanderborg.
Preben beskriver, at kulturskolerne er gået fra en fast identitet som den centrale udbyder af soloundervisning til et sted, hvor både udfordringer og muligheder er mange. Han fortæller om Kulturskolen Ringkøbing-Skjern: ”Der har været dalende elevtal i vores skole efter corona. Vi har mistet næsten en tredjedel af det, der hedder soloelever. Så det er meget. Og det har gjort ondt.”
Og kollegaen Helle Tarpgaaard Andersen fortsætter: ”Kulturskolerne har en superfantastisk platform for at finde kreative løsninger på samfundets problemer, fordi de er en del af kommunen, har en bred vifte af tilbud og som regel et tæt samarbejde med mange andre kulturinstitutioner. I myndighedsafdelinger, hvor det hele er drift og mere firkantet, er der meget fastlagte rammer for, hvordan du må arbejde. Jeg drømmer om, at vi får vendt tankegangen om, så vi ikke skal gå og banke på og sige ’prøv at se, hvad vi kunne gøre’, men at man faktisk tænker os ind som en naturlig del af problemløsningen på andre områder.”
Den drøm og en forståelse af samarbejder og partnerskaber som et værktøj til at opnå den blev udgangspunktet for, at begge kulturskoler søgte om plads på Midtjysk Kulturakademis udviklingsforløb ’Missionsdrevne partnerskaber’.
Missionsdrevne partnerskaber som organisationsudvikling for kulturskolerne
Et berigende match fra øst til vest:
I Ringkøbing-Skjern har fokus særligt været på at udforme en klarere strategi for, hvordan skolen byder aktivt ind som en attraktiv samarbejdspartner for andre kommunale forvaltninger end kulturen, fx på sundhedsområdet.
For Julie i Skanderborg handler det især om at strukturere og styrke relationen til kommunens folkeskoler.
Hun fortæller, at hun allerede har taget de første konkrete skridt: ”Vi havde partnerskabsaftaler med samtlige skoler inden forløbet, men det første, vi lærte var, at vi skulle kategorisere vores aftaler forskelligt. Noget som partnerskaber, andet i højere grad som samarbejder. Der fik vi skilt nogle ting ad. Vi har revideret hele måden, vi griber samarbejdsaftaler med skolerne an på. Vi er nu knap så praktiske og mere værdiorienterede. Vi er fælles om børnene og arbejder sammen om at gøre det bedst muligt for dem.”
Udbyttet af deltagelsen er klart for Julie: ”Jeg tror, vi kommer til at dykke meget mere ned i vores arbejdsgange, end jeg egentlig havde regnet med. Jeg troede, at vi bare ville få nogle værktøjer og noget generel viden, men det har været meget praksisnært og taget udgangspunkt i, hvor vi generelt er på vej hen. På den måde er det faktisk ét af de bedste ledelseskurser, jeg har været på.”
På forløbet blev alle deltagerorganisationerne sammensat to og to i arbejdspar. De to kulturskoler fik stort udbytte af at blive matchet. På papiret lignede de to institutioner hinanden, men de havde samtidig vidt forskellige afsæt og udfordringer både geografisk og demografisk. Deres erfaringer med at samarbejde på tværs i deres kommuner var også meget forskellige.
”Vi står som kultur- og musikskoler i vores lille lukkede verden, fordi der kun er os i kommunen. Så vi har ikke andre at sparre med. Vi kan ikke gå over og spejle os i biblioteket, fordi det er noget helt andet, de arbejder på,” fortæller Preben.
Julie fortsætter: ”På en måde er det faktisk lidt befriende, synes jeg. Vi samarbejder og sammenligner os typisk med Silkeborg, Horsens eller Odder, men vi sidder lidt i den samme gryde. Når vi snakker med jer, så ser jeres gryde anderledes ud. At samarbejde med nogle, der ligger på den anden side af højderyggen, er specielt, fordi jeres kontekst er anderledes end vores. Vi deler ikke skoler eller lærere. Det synes jeg også giver anledning til at adressere nogle problematikker, som vi ellers ikke kunne få talt ned i. Det dér tværgående netværk er jo faktisk meget givende.”
”Vi har jo også mange små private musikskoler, danseskoler og andre mindre aktører her i kommunen. Jeg plejer at sige til mine lærere: ’Det skal I bare være glade for, fordi så er der endnu flere børn, der oplever noget fedt.’ Det er ikke konkurrenter, det er medskabere af kultur i Skanderborg Kommune.”
– Julie Heebøll, leder af Kulturskolen Skanderborg
Fra konkurrenter til medskabere
De to kulturskoler er også helt enige om den udfordring, de nu står overfor.
”Nu skal vi ud at fange de sidste 80 procent af årgangene”, forklarer Julie og fortsætter: ”Med det her forløb har vi fået en cykel og lært, hvordan man kan cykle. Men man kommer jo ikke til at cykle, hvis ikke man øver sig. Hvordan i alverden er det, at man får det her pakket ind i en hverdag, hvor det går op for én: ’Hold op, det har taget lang tid bare at starte med at revidere alle partnerskabsaftalerne.”
Det handler om at række ud, være åben og generøs i sine relationer.
”Vi har jo også mange små private musikskoler, danseskoler og andre mindre aktører her i kommunen. Jeg plejer at sige til mine lærere: ’Det skal I bare være glade for, fordi så er der endnu flere børn, der oplever noget fedt.’ Det er ikke konkurrenter, det er medskabere af kultur i Skanderborg Kommune,” fortæller Julie.
Helle stemmer i: ”Jeg synes også, det er det mantra, vi har med os. Du, Preben, sagde i hvert fald til mig fra starten: ´Jeg er fuldstændig ligeglad, hvem vi hiver med ind, og hvem der gør hvad. Bare børnene får noget kultur et eller andet sted fra, så er vi ligeglade, om der står ’kulturskolen’ på det.’”
Og hvad så med den cykeltræning? Hvordan går man fra mission til virkelighed? Ud over at pulje kræfterne og lade 2 og 2 give 5, så handler det om at sætte det ene ben foran det andet og tage det i små etaper.
Preben beskriver Kulturskolen Ringkøbing-Skjerns første skridt: ”Vi havde en virkelig god strategidag med kommunens ungdoms- og kulturarbejdere som én af udløberne fra det her forløb, som vi har været i. Det gjorde, at vi tænkte os lidt bedre om og satte strategi først den dag.”
Om udviklingsforløbet Missionsdrevne partnerskaber
Missionsdrevne partnerskaber er et udviklingsforløb udbudt af Midtjysk Kulturakademi. Deltagerne på forløbet var Viborg Bibliotekerne (Viborg), Aarhus Billedkunstcenter (Aarhus), Teatret Gruppe 38 (Aarhus), Kulbroen (Aarhus), The Garden Studio (Norddjurs), Teater Jævn (Hedensted), SPOT festival (Aarhus), Studenterhus Aarhus (Aarhus), Filmværksted Aarhus (Aarhus), Kulturskolen Ringkøbing-Skjern (Ringkøbing-Skjern), Gadens kunst (Ikast-Brande) og Skanderborg Kulturskole (Skanderborg).
Ekspert i forretningsudvikling og partnerskaber Louise Ôrnfelt har været primær udvikler af og formidler på forløbet, og Midtjysk Kulturakademi har understøttet med viden om udfordringer og behov i det midtjyske kulturlandskab.
