Der findes endnu ikke etablerede indikatorer for kulturinstitutioners særlige bidrag til den bæredygtige omstilling af samfundet.
Sammen med flere kulturinstitutioner og eksperter har Hansen & Ersbøll Agenda og Midtjysk Kulturakademi udviklet en række delmål til det fiktive Verdensmål 18 under titlen ”Kulturens Bæredygtighedsindeks”. Indekset er under løbende udvikling, og delmålene kan både fungere som bæredygtig inspiration og tilbyde nye måder at måle kulturens bæredygtige effekt på.
Her på siden kan du gå på opdagelse i indekset. Vi har også talt med Andreas Roepstorff, professor og centerleder ved Aarhus Institute of Advanced Studies, om måling af kulturel værdi. Og så kan du møde Museum Skanderborg og høre om deres arbejde med kulturens verdensmål.
kulturens bæredygtighedsindeks
18.1 Adgang og lighed i adgang
18.2. Nøglen til at forstå sig selv og forstå andre
18.3. Plads til det universelle menneske
18.4 Humankapital
18.5. Livskvalitet
18.6 Kulturelt forbrug
18.7 Adgang til fordybelse
18.8 Materialeforståelse
18.9 Kulturel dannelse
18.10 Empati
18.11 Indlevelse
18.12 Nysgerrighed og åbenhed
18.13 Ret og plads til fri tanke
18.14 Ret og plads til kultur
18.15 Ret og plads til innovation
18.16 Meditativt rum
18.17 Kultur som mobilisering til øvrige Verdensmål
18.18 Adgang og mulighed for selv at kunne skabe
18.19 Identitet
18.20 Oplevelse af fællesskabets inkluderende kraft
18.21 Legitim væren i offentligt rum
18.22 Undgå Polarisering
18.23 Føle nuet
18.24 Adgang til at producere selv
18.25 Lykkes med noget
18.26 Brændende spørgsmål
18.27 Rum til at være
18.28 Flytte mindsets
18.29 Livskvalificerende praksis
18.30 Livsmestring
18.31 Forventningsfrie rum/ det tredje rum
18.31 Sublime oplevelser giver positiv livskraft og livsmod
de 6 retninger
For at gøre indekset mere overskueligt at gå til, er det blevet inddelt i 6 ”retninger,” som er en tematisk måde at anskue kulturinstitutioners strategiske arbejde med kulturens særlige værdi.
18.12 Nysgerrighed og åbenhed
18.13 Ret og plads til fri tanke
18.15 Ret og plads til innovation
Kulturen har evnen til at hive tæppet væk under indlejret tænkning, hvilket giver grobund for innovation. Innovationskraften i kulturen muliggør fornyelse og udvikling i samfundet.
18.7 Adgang til fordybelse
18.16 Meditativt rum
18.18 Adgang og mulighed for selv at kunne skab
18.25 Lykkes med noget hører under denne retning
At skabe noget giver mennesket rum til fordybelse, energi og mening med tilværelsen.
18.2 Nøglen til at forstå sig selv og forstå andre
18.11 Indlevelse
18.20 Oplevelse af fællesskabets inkluderende kraft
18.22 Undgå Polarisering
18.27 Rum til at være er nogle af de delmål
Kulturens kraft gør det muligt at inkludere og samle mennesker, og lader os mødes på kryds og tværs.
18.17 Kultur som mobilisering til øvrige Verdensmål
18.28 Flytte mindsets
Kulturen samler og mobiliserer mennesker til at skabe forandring. Med kulturen i hånden kan vi flytte samfundet i en endnu mere bæredygtig retning.
18.23 Føle nuet
18.29 Livskvalificerende praksis
18.32 Sublime oplevelser giver positiv livskraft og livsmod
Kulturen i sig selv er en værdiskaber, som giver glæde og livskvalitet.
18.2 Nøglen til at forstå sig selv og forstå andre
18.3 Plads til det universelle menneske
18.4 Humankapital
18.9 Kulturel dannelse hører blandt andet til denne retning
Kulturen danner os som mennesker og giver os humankapital, som gør det lettere for os at forstå os selv og andre samt at blive hele mennesker.
hvorfor er det vigtigt at måle kulturens værdi?
Her kan du høre Andreas Roepstorff, professor og centerleder ved Aarhus Institute of Advanced Studies, fortælle om måling af kulturel værdi.
ANDREAS ROEPSTORFF,
PROFESSOR OG CENTERLEDER VED AARHUS INSTITUTE OF ADVANCED STUDIES
VIDEO: BILLEDSTØJ
LENE HØST-MADSEN, DIREKTØR FOR MUSEUM SKANDERBORG
museum skanderborgs arbejde med verdensmål 18
Museum Skanderborg har arbejdet med Verdensmål 18 og måling af deres bæredygtige tiltag i forbindelse med et bæredygtighedsforløb på onlineplatformen Plan Earth. Forløbet blev udbudt i samarbejde mellem konsulentbureauet Hansen & Ersbøll Agenda og Midtjysk Kulturakademi. Her fortæller museumsdirektør Lene Høst Madsen om museets arbejde med bæredygtighed og “community building”:

Museum Skanderborg har en ambition om at blive et ”community-building” museum, og de ønsker at bevæge sig fra at være ”om noget” til at være ”for nogen.”
Museets bud på samtænkning af kultur og bæredygtighed resulterede i udviklingen af to projekter: ”Den kulturelle ventesal” og ”Arkæologi på recept.” Begge projekter handler om sociale vinkler på bæredygtighed, og relaterer sig dermed til S’et i ESG.
”Den kulturelle ventesal” tager udgangspunkt i det faktum, at museet unikt er placeret på en perron på en togstation, og målet blev derfor at gøre aktivt brug af denne placering og skabe plads til uformelle ophold for forbipasserende. For at skabe rammerne for dette blev det foreslået, at der skulle laves en om- og tilbygning, samt at udvide museets åbningstider.
Museets liste over vigtigste handlinger i forbindelse med projektet inkluderer bl.a. etablering af arbejdspladser, nye formidlingskoncepter og løbende involvering af brugere undervejs. Projektet kobler sig desuden til følgende Verdensmål:
18.7
Adgang til fordybelse
10.2
styrk social, økonomisk og politisk inklusion
11.3
gør byerne inkluderende og bæredygtige
Formålet med denne kobling er at tænke museets virke som kulturinstitution sammen med de bæredygtige samfundsudfordringer, som de har valgt at prioritere. Det blev yderligere foreslået at måle den bæredygtige effekt af projektet på Verdensmål:
18.1
Adgang og lighed i adgang
18.9
kulturel dannelse
18.21
legitim væren i det offentlige rum
Museum Skanderborgs andet projekt, ”Arkæologi på recept,” har ligeledes en stærk social orientering og handler om, at museet gennem samskabende projekter giver handlekraft og mod særligt til de af de besøgende, som står uden for arbejdsmarkedet. For at realisere projektet, rakte museet ud til kommunen omkring et samarbejde.
Museets liste over vigtigste handlinger i forbindelse med projektet inkluderer bl.a. udarbejdelse af koncept og procesplan, ansøgning hos relevante fonde, identificering af målgrupper, brugerinterviews før og efter, løbende evaluering, samt afslutningsvis vidensdeling og publicering.
18.20
oplevelse af fællesskabets kraft
3.4
styrk mental sundhed
3.5
Forebyg og behandl stof- og alkoholmisbrug
Museet identificerede yderligere følgende relevante delmål:
18.18
Adgang til at være skaber af noget
18.25
At lykkes med noget
18.29
Livskvalificerende praksis
18.30
Livsmestring
18.31
Det forventningsfrie rum
I forbindelse med begge projekter etablerede Museum Skanderborg en baseline og identificerede konkrete målsætninger og vigtigste handlinger, så der var et grundlag for måling af projekternes effekt.
Med disse projekter, og med identifikationen af ovenstående delmål, ønskede museet at måle på påvirkningen hos sine brugere, og dermed projekternes bæredygtige værdi. Med denne ambition integrerede Museum Skanderborg dermed sine bæredygtige målsætninger i sit virke som kulturinstitution.
”Vi er blevet meget skarpere på hele vores fortælling omkring, hvordan vi arbejder med bæredygtighed. Meget af det, vi faktisk allerede var i gang med at arbejde med, har vi fået skærpet og sat ind i en større ramme, og det har givet hele organisationen en større forståelse af, hvorfor vi er bæredygtige, og hvordan vi skal arbejde videre med bæredygtighed også i fremtiden.”
– Lene Høst Madsen, direktør for Museum Skanderborg