Kulturens rolle i krisetider

INDHOLD

1. INTERVIEW MED BIRGIT ERIKSSON
2. LINKSAMLING

Kunst og kultur er både formet af og samtidig hele tiden med til at skabe samfundet. Men hvilken betydning har kulturlivet egentlig, når hele verdenssamfundet er i krise? Kan kunsten være med til at hjælpe os sikkert igennem? Og hvad siger historien om kulturens rolle, når samfundet er i krise? Vi har sat professor i kulturteori og kulturanalyse ved Aarhus Universitet, Birgit Eriksson, i stævne til en snak om kulturens rolle i krisetider.

IMG_1945

MEDVIRKENDE

BIRGIT ERIKSSON
PROFESSOR I KULTURTEORI OG KULTURANALYSE

hvad kom først: krisen eller kulturen?

Hvad er kultur?
Birgit Eriksson underviser i kunstens sociale rolle og forsker i deltagelse i kunst og kultur samt kultur og medborgerskab på afdelingen for Æstetik og Kultur ved Aarhus Universitet. Kulturbegrebet er udgangspunkt for samtalen, og derfor er det vigtigt, at definitionen af 'kultur' i teksten er klar. Der er skrevet tykke bøger om, hvordan man definerer kulturbegrebet, som favner rigtig mange forskellige forståelser. Kultur fylder hverdagen og dækker over alle de måder, vi agerer i samfundet på. Men kultur er også kunst. Vi har et kulturministerium, der dækker nogle aspekter, og vi har en kultursektion i Politiken, der dækker andre.

Birgit Eriksson har heller ikke en fast definition af kultur, men kommer med et bud: “Hvis man skal skille kultur fra kunst, kan man sige, at kunst forholder sig til den institutionelle ramme, som kunstinstitutionerne udgør, mens kulturen bredere handler om, hvordan vi producerer og cirkulerer betydninger i samfundet. Jeg vil sige, at kultur handler om betydningsdannelse og betydningscirkulation. Altså hvilken betydning, vi tilskriver tingene. Det foregår dels gennem kunsten, men ikke kun. Det foregår også gennem for eksempel medierne, der ligeledes er en del af kulturen.”

“Hvis man skal skille kultur fra kunst, kan man sige, at kunst forholder sig til den institutionelle ramme, som kunstinstitutionerne udgør, mens kulturen bredere handler om, hvordan vi producerer og cirkulerer betydninger i samfundet. Jeg vil sige, at kultur handler om betydningsdannelse og betydningscirkulation. Altså hvilken betydning, vi tilskriver tingene. Det foregår dels gennem kunsten, men ikke kun. Det foregår også gennem for eksempel medierne, der ligeledes er en del af kulturen.”

- BIRGIT ERIKSSON, PROFESSOR I KULTURTEORI OG KULTURANALYSE VED AARHUS UNIVERSITET

Begrebet krise kommer fra det medicinske felt. En krise er et vendepunkt i en sygdom. Krisepunktet er det sted, der kræver handling. et midtpunkt mellem liv og død, hvor der skal gøres noget.

Kulturen former kriserne
Udfra den definition forklarer Birgit Eriksson, at kulturens rolle altid - også i krisetider - er at producere og cirkulere betydning. I krisetider skal den danne betydning og fortælle om, hvad krisen overhovedet består i. En krise er nemlig ikke bare en krise. Kriseopfattelser er altid konstruerede, og hvem bestemmer egentlig, hvornår noget er en krise? 

“Nogle gange er krisen en økonomisk krise som for eksempel i 2008. Lige nu er det en sundhedskrise. Vi havde også en flygtningekrise i 2015. Hvem sagde, at det var en krise, og hvem var det en krise for? Var det en krise for os danskere, at vi skulle modtage nogle få hundrede flygtninge? Den egentlige krise var jo flygtninge, der var fordrevet fra deres land. Vi har udråbt corona-pandemien til en krise. Vi udråber også klimaet til en krise, men ikke en lige så akut krise som den sundhedsmæssige, vi står i lige nu,” siger Birgit Eriksson. 

Hun forklarer videre, at begrebet 'krise' kommer fra det medicinske felt. En krise er et vendepunkt i en sygdom, og krisepunktet er det sted, der kræver handling. Et midtpunkt mellem liv og død, hvor der må gøres noget. Hvis der indtræffer en krise for en patient, skal man gøre noget, ellers dør vedkommende. Det samme gør sig gældende for kulturen.

“Det er sådan, samfundet har haft det. Vi har udråbt en krise, og det betyder, at vi skal gøre noget, foretage en handling,” forklarer Birgit Eriksson.

Kulturens rolle i krisetider er altså at være med til at definere, hvornår der er krise og samtidig at cirkulere og producere forståelser for krisen. Ofte nogle andre forståelser end dem, der bliver meldt ud af magthavere. Både de politiske magthavere, men også magthavere i form af eksempelvis medierne. I forhold til corona-krisen forklarer Birgit Eriksson: 

“Mette Frederiksen har udråbt corona-pandemien som en krise, og det er slet ikke fordi, jeg er uenig. Jeg er enig i, at den kræver handling, men det er en krise, man selv har defineret som en krise. Man kunne også godt have defineret andre begivenheder som kriser. Lige nu er der mange demonstranter over hele verden, der argumenterer for, at racisme har nået et punkt, hvor det er en krise. De gør det til en krise. De gør det til noget, der kræver handling nu og her.” 

demo_2

Kulturen stiller spørgsmål
Birgit Eriksson mener, at kulturen er med til at komme med bud på, hvordan vi kan forstå kriser. Kulturen - og især kunsten - sætter flere spørgsmålstegn, end den giver handlingsanvisninger til, hvordan vi mennesker skal håndtere kriser. 

“Kulturen er med til at stille spørgsmål til kriser. Det er utrolig vigtigt i krisetider at stille spørgsmål til nogle bestemte forståelser. Grunden er, at i krisetider vil alle pludselig tale om én bestemt begivenhed. Lige nu taler vi alle sammen om corona, men det betyder jo ikke, at alle mulige andre kriser ikke findes. Klimakrisen er eksempelvis gledet i baggrunden. Kulturen er med til at definere, hvad vi taler om, hvad det er, vi fokuserer på, og hvilke spørgsmål vi stiller os selv i samfundet,” fortæller hun.

Hvilken rolle har kulturen historisk set spillet i krisetider? Og kan vi lære noget af det? Birgit Erikssons forklaring starter omkring år 1800 og den tyske forfatter Johan Wolfgang von Goethes dannelsesromaner.

“Det var i den periode, at begrebet 'krise' fik en del af den betydning, som det har i dag - en tidsforståelse. Man opfattede på det tidspunkt samtiden i slutningen af 1700-tallet som en krisetid, hvor hele samfundet var i en krisetilstand. Rousseau skrev i 1762, at krisetilstande og revolutionens århundrede var nært forestående. Nogle romaner, teaterstykker og andre skrifter uden for romangenren fra den tid var med til at definere, hvordan vi forstår verden i dag. Der var simpelthen et radikalt opbrud i den måde man forstod verden på,” forklarer hun og fortsætter:

"Hvis du læser Goethes 'Wilhelm Meisters Læreår' eller 'Faust', som også er skrevet på det tidspunkt, bliver det religiøse verdensbillede - for at sige det mildt - ikke lige så dominerende, som det har været førhen i litteraturen. Der bliver simpelthen sat spørgsmålstegn ved det. Det gør, at man opfatter verden på en helt ny måde. Hvis det ikke er i det religiøse og det hinsides, vi skal finde mening i livet og verden selv, hvor gør vi det så? Det gør vi ved at tilskrive livet betydning gennem kulturen og kunsten,” forklarer hun.

Birgit Eriksson kobler altså forholdet mellem krise og kultur i dag med Goethes dannelsesromaner, der skildrer den menneskelige oplevelse af at befinde sig mellem to epoker og ikke vide, hvor verden bevæger sig hen. Det ligner den medicinske krisedefinition, som opstår i rummet mellem liv og død. Dannelsesromanerne stiller helt eksistentielle spørgsmål til menneskelivet udfra følelsen af at befinde sig i mellemrummet. I krisen. Hvordan kan vi så forestille os mennesket i den her verden? Hvad har mennesket af muligheder? Hvordan skaber mennesket sig selv? Hvordan skaber man kunstværker, og hvordan skaber man et samfund? 

Birgit Eriksson forklarer videre, at ved at stille sådan nogle spørgsmål, var romaner og teaterstykker med til at give ordene betydning. Mange af de ord, vi bruger i dag, som eksempelvis ‘kultur’ og ‘kunst’, blev skabt før 1700 tallet, men de fik en helt ny betydning i den periode, og det var kulturen selv med til at give dem.

“Kunsten og kulturen kan give nogle alternativer til de dominerende forståelser. Ved at kunsten ikke er bundet til at skulle gøre eller kommunikere noget helt bestemt, har den et rum til at eksperimentere."

- BIRGIT ERIKSSON, PROFESSOR I KULTURTEORI OG KULTURANALYSE VED AARHUS UNIVERSITET

Samfundets selvrefleksion
Hvordan 1700-tallets dannelsesromaner kan kobles til de kriser, vi oplever i dag, handler for Birgit Eriksson om, at kunst og kultur stadig bruges til at sætte spørgsmål ved tingenes tilstand. 

“Kunsten fungerer altid som samfundets selvrefleksion. Det er der brug for hele tiden, men i krisetider er det endnu mere tydeligt for alle og enhver, at der er behov for at gøre noget. Vi ved ikke nødvendigvis, hvad vi kan gøre i krisetider, men det er måske et spørgsmål, vi burde stille os selv hele tiden. For når vi ikke er i krise, burde vi måske være det,” siger hun.

krisemuseum_lilla

Derfor kan man sige, at kunsten er med til at gøre opmærksom på kriser, men også er med til at artikulere de kriser, folk ikke taler om. Birgit Eriksson gør det dog klart, at kulturen og kunstens rolle ikke kun er at sætte fokus på noget, men også at tilbyde alternative måder at forstå verden på. 

“Kunsten og kulturen kan give nogle alternativer til de dominerende forståelser. Ved at kunsten ikke er bundet til at skulle gøre eller kommunikere noget helt bestemt, har den et rum til at eksperimentere. Den har et rum til at tilbyde andre måder at se og forstå verden på - også nogle, vi ikke helt forstår - og det er vigtigt for samfundet," siger hun.

Hun fortæller, at mennesker har brug for kunst og kultur af flere grunde. Vi har brug for det som samfundets selvrefleksion. Vi har brug for det til at stille spørgsmål ved den måde samfundet fungerer på, så vi ind imellem har mulighed for at stoppe op og se, at verden kunne være anderledes. Kunsten peger ikke nødvendigvis på en bestemt måde, samfundet skal være på, men den eksperimenterer og danner en verden, hvor tingene er anderledes. Sådan er det i enhver roman eller i ethvert billede.  

"når mennesker mødes i kulturlivet, så mødes vi med andre omkring noget, vi ikke rigtig ved, hvad er. Vi ved ikke, hvad vi har tilfælles med dem, vi mødes med, og vi ved ikke, hvad vi vil få ud af det. På den måde har kunst og kultur en åbenhed."

- BIRGIT ERIKSSON, PROFESSOR I KULTURTEORI OG KULTURANALYSE VED AARHUS UNIVERSITET

Fællesskaber gennem kulturen
Udover den samfundsmæssige rolle, spiller kulturen og kunsten også en mere personlig rolle for mennesker, fortæller Birgit Eriksson. Kunsten tilbyder nemlig noget at mødes og være fælles om:

"Når mennesker mødes i kulturlivet, så mødes vi med andre omkring noget, vi ikke rigtig ved, hvad er. Vi ved ikke, hvad vi har tilfælles med dem, vi mødes med, og vi ved ikke, hvad vi vil få ud af det. På den måde har kunst og kultur en åbenhed."

Birgit Eriksson forklarer, at ved at gå til en koncert eller ved at gå i teateret, tester vi mulighederne for vores fællesskaber og indholdet i dem:

”Vores oplevelse af kulturen kan være dybt forskellig. Vi kan føle os bevæget, vi kan blive klogere på os selv eller verden, vi kan blive provokeret, vi kan føle os mere åbne, mere i live eller mere vrede. Men vi mødes om kulturen, og nogen gange oplever vi til koncerter eller festivaler helt at tabe os selv. Vi oplever den der følelse af at være sammen om noget og få en oplevelse, der er meget større end en selv. Kulturen kan give en fællesskabsfølelse, men den kan også give uenighed."

Hvis der er nogle kunstformer eller værker, der får en særlig funktion eller rolle i en krisetid, så er det fordi, de giver os et andet blik på virkeligheden og den krise, der er under udfoldelse. Hvis noget musik, en film eller et teaterstykke får os til at se krisen helt anderledes eller sætter nogle ord på det, vi oplever, men som vi bare ikke selv formår at sætte ord på, kan det opleves særligt stærkt.

“På den måde kan kulturen være et socialt laboratorium, hvor indholdet i og muligheder for fællesskaber testes hele tiden," siger Birgit Eriksson.

68-1

Kriserne rummer på den måde ikke alene problemer, men også potentiale for udvikling. Og krisens kunstværker vil være med at drive den udvikling og fortælle historien om krisetiden og om dens konsekvenser for fremtidens samfund.

“1968 var også en krise for rigtig mange mennesker. For andre blev det oplevet som en kæmpe forløsning. Ud fra den krise er der eksempler på musik, der blev ikonisk og symbolsk for netop 1968. Jeg er sikker på, at det bliver det samme på bagkant af de nuværende racismedemonstrationer over hele verden. Der vil også komme musik og kunst, der vil koncentrere noget af det, der sker i sådan en krise. Og det samme efter corona,” siger Birgit Eriksson.  

Derfor har kulturen også indflydelse på vores selvforståelse og vores forståelse af, hvad vi oplever, forklarer hun:

“Der er en engelsk romanforfatter, der stiller spørgsmålet: 'Hvad kom først? At jeg lyttede til sad love songs eller at jeg oplevede min første ulykkelige kærlighed?' Det er interessant. Hvor meget påvirker den ene den anden? Vi ved allesammen en hel masse om romantisk kærlighed, før vi for alvor oplever den for første gang. Der er så meget kulturel betydningsdannelse i film, popmusik, ja, i nærmest alting. Ligesom at kriser er konstrueret, så er romantisk kærlighed også konstrueret. Det betyder ikke, at det ikke findes. Det betyder bare, at kulturen er med til at danne vores forståelse af det, og dermed også vores ageren,” slutter hun.

"hvad kom først? At jeg lyttede til sad love songs eller at jeg oplevede min første ulykkelige kærlighed? Ligesom at kriser er konstrueret, så er romantisk kærlighed også konstrueret. Det betyder ikke, at det ikke findes. det betyder bare, at kulturen er med til at danne vores forståelse af det og dermed også vores ageren."

linksamling

Vi har samlet en række publikationer, artikler og andet spændende materiale, så du kan dykke endnu dybere ned i kulturens rolle i krisetider. Her har vi især lagt vægt på, hvordan digital kultur påvirker os som mennesker.

Kunsten.nu

Kunsten.nu har under temaet netkunst pulbiceret flere spændene produktioner og artikler.

Netkunst i en krisetid

En af publiceringerne under temaet er af Søren Pold,  der er lektor, ph.d. i Digital Æstetik og forsker i Digital- og Medieæstetik ved AU, og handler om netkunst i en krisetid.

Hvor går vi hen, når tilgangen til kunst er lukket?

Endnu en tekst af Søren Pold med omdrejningspunkt “Hvor går vi hen, når tilgangen til kunst er lukket?”

Digitale handlingsmønstre i kunst- og museumssektoren

En række forskere fra BI Centre for Creative Industries har sammen skrevet rapporten “Digitale handlingsmønstre i kunst- og museumssektoren – om forbrukere, museumsledere og kunstnere”.

Digital kulturformidling – børn og forskere har ordet

En ældre rapport fra 2007, der omhandler digital kulturformidling. Selvom meget har ændret sig siden da, er der stadig viden at hente i rapporten.

Kulturkonsum i krisetider

Et norsk studie fra 2012 omhandlende digitalt kulturforbrug. Det interessante med netop dette studie er, at det udsprang af en anden krise. Projektet begyndte nemlig i 2008 og handler om kulturforbrug i forbindelse med finanskrisen.

Digitalisering og mangfoldighed

Projektet "Digitalisering og mangfoldighed" handler om de potentialer og udfordringer der er for mangfoldighed i kultur- og mediesektoren. Projektet finansieres af det norske forskningsråd KULMEDIA-programmet. Der er udgivet mange spændende publikationer, som findes på projektets hjemmeside.

Louise Yung Nielsen

Louise Yung Nielsen, Adjunkt, ph.d. hos Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab ved RUC har skrevet flere interessante publikationer om unges forhold til medier - særligt med fokus på influenceres påvirkning af unge.

Social afstand eller fysisk afstand og social forbindelse

Rashmi Singla er lektor ved Instituttet for Mennesker og Teknologi på RUC. Denne tekst handler om social afstand eller fysisk afstand og social forbindelse. Den tager udgangspunkt i det private rum, men indeholder mange spændende pointer.

Håndbog om digital brugeradfærd

Kulturministeriet lavede i 2014 en håndbog om digital brugeradfærd. Den tager udgangspunkt i erfaringer fra ministeriets Share With Care-kampagne. Herudover indeholder den  nogle metoder til at påvirke den digitale adfærd. Selvom det ikke er en ny publikation, indeholder den nogle interessante indsigter.

Digitalt børneliv under corona

Selvom forskningsprojektet fra AU er ikke afsluttet endnu, er det værd følge med i. Det undersøger bl.a. digitale mediers betydning for børns sociale relationer.

Digitaliseringens betydning for litteratur og læsning

Sarah Mygind forsker i børnelitteratur og i digitaliseringens betydning for litteratur og læsning ved AU. Du kan få en introduktion til hende her og derefter selv dykke mere ned i emnet.

Hvordan kan museer udvikle deres formidling?

“Hvordan kan museer udvikle deres formidling?” Det spørgsmål har et nationalt forskningsprojekt undersøgt. Projektet involverer forskere fra fem universiteter og otte museer.

Cultures of Participation: Arts, Digital Media and Cultural Institutions

Bogen er skrevet af de tre forskere Birgit Eriksson, Carsten Stage og Bjarki Valtysson. Den undersøger kulturel deltagelse fra tre forskellige, men indbyrdes forbundne perspektiver: deltagende kunst og æstetik, deltagende digitale medier og deltagende kulturpolitikker og institutioner.

NYHEDSBREV

Vil du have inspiration, ny viden, aktuelle tendenser og konkrete erfaringer fra kulturlivet direkte i din indbakke? Midt i Kulturen tilbyder gratis, kulturfagligt nørderi og videndeling for alle, der arbejder med kunst og kultur. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

KONTAKT

Sekretariatet for
Europæisk Kulturregion,
Region Midtjylland

Skottenborg 26
8800 Viborg

info.kulturregion@rm.dk

Cookiepolitik

MIDT I KULTUREN

Midt i kulturen er en digital platform for videndeling i kulturlivet skabt af Europæisk Kulturregion. Vi undersøger løbende forskellige aspekter af kulturverdenen og samler brugbare erfaringer op, så alle kan få glæde af dem.

Kommunikationsansvarlig:
Amalie Møller Christensen
amachi@rm.dk
+45 24 75 37 95

EuropeanRegionOfCultureLogo_DK_RGB_Horizontal_W