Hvordan udvikles talenter?

Måderne, vi arbejder med talentudvikling på, har udviklet sig meget igennem tiden. Det gælder også inden for kunst og kultur. Og metoder og tilgange varierer stadig på tværs af forskellige institutioner. Vi har derfor undersøgt, hvordan en række talenthold, institutioner og miljøer arbejder med feltet.

I 2019 udnævnte daværende Kulturminister Mette Bock en række danske kommuner til at være såkaldte "talentkommuner". Samtidig blev en række talentmiljøer i Danmark fremhævet og støttet økonomisk. Men arbejder de nyudnævnte talentkommuner og -miljøer mon anderledes med talenterne end for eksempel Danmarks Radio, som har haft fokus på talentudvikling siden 1987? Vi har talt med Signe Muusmann Gerdes, der er leder af DR Talentholdet og med to af de nyere midtjyske talentmiljøer, nemlig Viborg Kommune og Dansk Talentakademi i Holstebro.

Til sidst vender vi blikket mod udlandet og én af de byer, der for alvor forbindes med kunstneriske vækstlag og talentudvikling. Vi har talt med Kunst- og Kulturdirektør i Amsterdam Kommune, Araf Ahmadali, for at få svar på, hvorfor de er så gode til at skabe rum for talentudvikling.

Illustration af Henrik Resen

Medvirkende

HENRIK RESEN, 
VICEKULTURSKOLELEDER PÅ KULTURSKOLEN I VIBORG OG MUSIKER I AARHUS JAZZ ORCHESTRA

TALENTKOMMUNEN VIBORG

I 2019 blev Viborg Kommune udnævnt som en af de såkaldte "Talentkommuner" af Kulturministeriet. Udover titlen betød det et beløb på en million kroner til talentudvikling i Viborg. Talentudviklingen er her centreret omkring Kulturskolen, hvor man oprettede ART-GK, der er en paraplybetegnelse for Kulturskolens fire grundkurser: MGK - Musik, SGK - Scenekunst, BGK - Billedkunst og FGK - Skrivekunst. Henrik Resen er en af dem, der arbejder med talentudvikling i Viborg. Vi har derfor taget en snak med ham om, hvordan talentkommunen arbejder med talenter, og om hvad det øgede fokus har betydet for talentudviklingen i Viborg.

En amerikansk afgangshætte med en pensel viklet ind i kvasten, for at visualisere talentudviklingen mod en professionel karriere

Henrik Resen er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium med basun som hovedfag. Han har spillet i adskillige danske professionelle både klassiske og rytmiske orkestre og ensembler samt flere i udlandet. Han er nu fastansat i Aarhus Jazz Orchestra, hvor han har været i mere end 10 år. Og så er han vice-kulturskoleleder på Kulturskolen i Viborg. Han startede som lærer på skolen tilbage i 2001, hvorefter han blev koordinator. I 2019 fik han så titlen som vicekulturskoleleder. Her sidder han blandt andet med den daglig drift, personaleledelse, projektstyring, fundraising og administration. Og så er han med til at udvikle talentprogrammer og projekter på hele kulturskolen.

Med udnævnelsen af Viborg som talentkommune støttede Kulturministeriet helt konkret Viborg Kommunes mål med projektet "ArtGK - VIBORG-modellen" i at udvikle og afprøve ArtGK for kunstneriske talenter, så deres hverdag blev integreret i ungdomsuddannelserne. For derved at opbygge et progressivt talentmiljø, der udnyttede det eksisterende campusmiljø.

Kulturskolen beskriver selv ArtGK som et forløb for dem, der ønsker at arbejde seriøst med at udvikle deres talent inden for musik, billedkunst, scenekunst eller skrivekunst. Eleverne på programmet kan gå i skole eller have et arbejde ved siden af. Men Henrik Resen gør det også klart, at ArtGK kræver både tid, kræfter, vilje og motivation. I ArtGKs vision fremgår det også, at forløbene er tænkt som en forberedelse til de videregående kunstneriske uddannelser. Det er dog ikke det eneste, Henrik Resen mener, at der skal komme ud af talentudviklingsarbejdet. 

“Målet med talentudviklingen er også at gøre vores elever samfundsrelevante og beviste om egne valg. Som talentkommune skal vi også se ind i, hvilke andre muligheder vi kan skabe for de talenter, vi arbejder med,” fortæller Henrik Resen.

Der blev i alt udpeget 6 danske talentkommuner:  Holstebro, Viborg, Esbjerg, Holbæk, Aarhus og Fredericia. Udpegningen var en del af Kulturministerens talentindsats, der skal styrke lokale talentmiljøer ude i landet og hjælpe unge talenters vej til at skabe sig en professionel karriere.

“Målet med talentudviklingen er også at gøre vores elever samfundsrelevante og beviste om egne valg. Som talentkommune skal vi også se ind i hvilke andre muligheder, vi kan skabe for de talenter, vi arbejder med.”

- HENRIK RESEN, VICEKULTURSKOLELEDER PÅ KULTURSKOLEN I VIBORG OG MUSIKER I AARHUS JAZZ ORCHESTRA

Daværende kulturminister Mette Bock udtalte ved udnævnelsen:

”Danmark lever af sine talenter, og vi skal i fremtiden være endnu bedre til at hjælpe vores børn og unge med at udvikle deres talent indenfor kunstarterne. Ved at udpege seks nationale talentkommuner og 10 talentmiljøer er jeg sikker på, at flere af vores unge vil udvikle deres talent til også at blive en levevej.

I Viborg ser man ikke det, at komme ind på musikkonservatoriet, skuespillerskolen, kunstakademiet eller en anden kunstnerisk uddannelse som et mål i sig selv. For Henrik Resen bunder kommunens succeskriterie i, om de får udviklet "hele mennesker". Talentudviklingen på Kulturskolen handler nemlig ikke kun om at få undervisning i en bestemt kunstart. Det handler ligeså meget om alt det udenom. Og for at kunne praktisere dette i virkeligheden har de i Viborg udviklet en model, der er rettesnor for deres arbejde med talenter. Den hedder "Cupcake-modellen" og består i grove træk af to hovedelementer: Det første er bunden af kagen. Det er her, Henrik Resen mener, at de får udviklet et såkaldt "helt menneske". Eleverne bliver undervist i æstetik, modus operandi, feedback og selvledelse. Det andet og sidste element er frostingen - eller på dansk: glasuren - på kagen. Det er her, eleverne får fagspecifik undervisning inden for deres felt. 

“Vores succeskriterie er at se på, hvordan vi danner hele mennesker. Man kunne forestille sig, at nogle af vores elever ville blive gode lærere, som ville kunne bidrage med en dyb faglighed inden for kunstfagene i folkeskolen eller på ungdomsuddannelser og lignende. Vores elever kan gøre gavn alle de steder i samfundet, hvor kunst og kultur er til stede,” siger Henrik Resen. 

Han mener, at det er vigtigt at have for øje, hvor mange der bliver uddannet til være kunstnere. Målet med ArtGK er derfor, at man med erfaringerne og læringen fra det tre år lange forløb ser på, hvad man kan bruge sine færdigheder til. Hvordan man kan skabe sig en livslang bane, hvor man, foruden at arbejde med sit felt samtidig, er samfundsrelevant i en bredere forståelse. Det er en dagsorden, som Henrik Resen håber, at Kulturskolen også kan være med til at tale ind i. Det er noget, de italesætter overfor eleverne; et succeskriterie er ikke, at du kommer ind på musikkonservatoriet, men at du har fået en ballast, som kan styrke dig i din faglighed og som menneske.

Da Viborg fik udnævnelsen, udtalte formanden for Kultur- og Fritidsudvalget i Viborg Kommune, Mads Penny, i en pressemeddelelse, at midlerne fra Kulturministeriet var afgørende for, at Viborg kunne realisere deres kulturtalentstrategi - både for bredden og for talenterne. Deres mål er nemlig både at nå 10.000 børn samt at træne og udvikle det enkelte talent i 10.000 timer - gennem struktureret faglig og personlig udvikling. Dermed mente man, at børn fik ligeså gode muligheder for at udvikle sig indenfor kulturen, som de allerede har inden for sporten.

Et kukur med et skilt hor der står talent, netop for at symbolisere at det er tid til at fokusere på talenter

Kulturtalentstrategien bliver derfor i daglig tale kaldt "10-10-modellen". Og Henrik Resen mener, at den er vigtig at have fokus på, fordi det er forkert at anskue talentområdet som en samlet talentmasse. Med 10-10-modellen kommer det enkelte talents 10.000 udviklingstimer i fokus og forløbet bliver tilrettelagt for den enkelte.

“Jeg synes, det er vigtigt, at vi har fokus på, hvordan vi kan sammensætte et sundt og godt forløb, for de personer der går på ArtGK. Derfor er det også vigtigt, at vi har et samarbejde med ungdomsuddannelserne. Så vi tilrettelægger nogle fede forløb, hvor vi er opmærksomme på de udfordringer, eleverne støder ind i, og så vi ved, hvordan vi skal hjælpe dem. For eksempel lægger vi ikke vores store produktioner og projekter samtidig med, at eleverne er i gang med SRP i gymnasiet. Når vi arbejder tæt sammen med ungdomsuddannelserne, er det også endnu lettere for os at være med til at hjælpe eleverne med at afklare, hvilken vej de skal vælge videre i livet,” siger Henrik Resen. 

De penge, som Viborg Kommune har fået til ArtGK, har muliggjort det tætte samarbejde med ungdomsuddannelserne. Det nyeste initiativ er, at de unge kan forlænge deres ungdomsuddannelse med et år. Det betyder, at eleverne på Viborg Katedralskole og Viborg Gymnnasium kan vælge at tage en studentereksamen over fire år eller en hf-uddannelse over tre år. En ordning, man længe har haft inden for elitesportsverdenen med Team Danmark-modellen. Og Henrik Resen fortæller da også, at de har set meget på erfaringerne med talentudvikling i sportens verden i udarbejdelsen af ArtGK.

“Da vi startede projektet op var det med en vis spænding over, hvad det egentlig var, vi var ved at sætte i gang. Og hvad det i det hele taget kunne,” fortæller Henrik Resen. Derfor har en vigtig del af tilblivelsen også været de mange samarbejds-partnere i Viborg for at skabe et stærkt miljø omkring kulturtalenterne. 

Når man spørger Henrik Resen, hvilke erfaringer de har gjort sig, siden de blev udnævnt som talentkommune, er listen lang. Men én ting går igen: De bliver hele tiden klogere på feltet.

En cupcake med et lille flag med et T for talent, som et billede på cupcakemodellen

 “Cupcake-modellen er en mini-strategi for, hvordan Viborg Kommune har valgt at anskue det at udvikle kulturtalenter lige nu. Men en strategi er dynamisk. Den skal tilpasse sig tiden, og de erfaringer man gør sig undervejs. Men strategien er også en rettesnor, så vi hele tiden kan se på, om vi egentlig gør det, vi har lovet os selv. Jeg kunne godt forestille mig, at vi om 10 år har justeret vores strategi en masse gange. Tiden ændrer sig, og det gør de studerende også.”

Video om ART-GK

Læs mere om Viborg som talentkommune her:

Q og A
Illustration af Søren Taaning

Medvirkende

SØREN TAANING, 
LEDER AF DANSK TALENTAKADEMI I HOLSTEBRO OG UDDANNET BILLEDKUNSTNER

Q&A med Søren Taaning fra Dansk Talentakademi

I de kommende år skal en række talentmiljøer styrke eller etablere nye faglige og  kunstneriske talentmiljøer for unge. Talentmiljøerne skal også udvikle og professionalisere de kunstneriske uddannelsesforløb og skabe bedre fællesskaber blandt talenterne. Talentmiljøpuljen blev uddelt af Kulturministeriet i 2019 og støtter 10 projekter med i alt 2,5 mio. kr.

Dansk Talentakademi i Holstebro modtog i den forbindelse støtte på 200.000 kr. til udvikling, udvidelse og nytænkning af det eksisterende talentudviklingstilbud. I denne Q&A fortæller Søren Taaning, leder af Dansk Talentakademi, om skolen, deres arbejde talentudvikling, og hvilke aktuelle tendenser han ser på området.

Hvad er Dansk Talentakademi?
“Dansk Talentakademi er et tilbud for unge mellem 16 og 25 år, hvor de kan dyrke og udvikle deres kunstneriske udtryk. Talentakademiet ligger i Holstebro Kommune, som på mange måder er en usædvanlig kommune, fordi den på trods af sin størrelse rummer alle fagligheder inden for et bredt kunstnerisk felt. Byen byder blandt andet på to teatre, et kunstmuseum, en balletskole og Musikalsk Grundkursus (MGK). Der ligger altså et rigtig stærkt fundament i miljøet i forvejen. Det ønsker vi at løfte endnu mere ved at udnytte de muligheder, Talentakademiet har fået med vores nye campus, hvor de unge kan bo, og hvor der er rum og plads til at arbejde på tværs af de mange forskellige kunstarter.”

Hvilket syn har I på talentbegrebet hos Dansk Talentakademi?
“Kunstnerisk talentudvikling hos Dansk Talentakademi handler om at frigøre talentet og skabe en bevidsthed om, hvad de brænder for, hvor de kan gøre en forskel, og hvor deres stærke sider ligger. Det betyder, at vi ikke kun kigger på de unges færdigheder men i højere grad på, om de har en skabertrang. 
Tag for eksempel scenekunstområdet. Det handler ikke kun om at blive skuespiller. Her kan du både blive scenograf, instruktør, producer og scenetekniker. Det vil altså sige, at vi tager et forholdsvis bredt felt ind, som ikke nødvendigvis har bestemt sig for, hvad deres passion skal munde ud i. Vi ser også, at der i arbejdet med kunsten erhverves almene kompetencer som for eksempel at være længe i kreative processer og at gå fra det abstrakte til det konkrete. Det er kompetencer, som du kan bringe med videre i dit liv, også selvom du ikke ender med at forfølge en kunstnerisk karriere.”

Mange_kunstarter_ny

”Vi har i stigende grad mærket, at talenter ikke kun kan måles og vejes på, hvad de kan teknisk og håndværksmæssigt. Det handler også om at kunne forholde sig til verden, som den ser ud nu, at have skabertrang og en evne til at omsætte den til noget, der kan gøre en forskel for andre. 

Hos Dansk Talentakademi skal vores elever have muligheden for at prøve sig selv af både i teori og i praksis. På den måde får den enkelte elev bedst frigjort sit særlige talent. Hvis du spiller et soloinstrument, så er det klart, at en stor del af udviklingen handler om teknik. Men det er lige så vigtigt, at eleven får prøvet sig selv af i det miljø, han eller hun befinder sig i.”

"Vi har i stigende grad mærket, at talenter ikke kun kan måles og vejes på, hvad de kan teknisk og håndværksmæssigt. Det handler også om at kunne forholde sig til verden, som den ser ud nu, at have skabertrang og en evne til at omsætte den til noget, der kan gøre en forskel for andre. "

- SØREN TAANING, LEDER AF DANSK TALENTAKADEMI I HOLSTEBRO OG UDDANNET BILLEDKUNSTNER

Hvordan arbejder Dansk Talentakademi med talentudvikling?
“På Talentakademiet kan du arbejde frem mod et et højt fagligt niveau i en enkelt disciplin som for eksempel dans. Men undervejs i dit forløb vil du være en del af et flerfagligt kunstnerisk miljø, hvor du kan prøve dig selv af i en lang række kunstneriske udtryk. Det giver mulighed for at teste, hvad du brænder for. Men det giver også mulighed for at opbygge en flerfaglig praksis, hvor du selv performer, selv skriver dit eget materiale eller måske står for scenografi og kostumer. 

Dansk Talentakademi tilbyder en kursusdel, hvor eleverne bliver en del af et kunstnerisk miljø. Vi har 135 elever, hvoraf 60 er flyttet til Holstebro, hvor de bor i vores miljø på campus og i vores tre lejligheder. En stor del af vores talentudvikling handler nemlig om det miljø, de unge bliver sat i. Én ting er, hvad en underviser står og fortæller dig. En anden ting er at møde andre unge, som har samme passion som dig. 

En del af talentudviklingen kalder vi 'Show Up'. Det er her, de unge selv producerer og udvikler forestillinger, udstillinger og produktioner i forhold til den virkelige verden.”


Hvad er målet med talentudvikling hos Dansk Talentakademi?
“Endemålet er, at eleven får frigjort sit særlige talent. Det vil sige, at eleven bliver klar over; hvor har jeg min styrke, og hvor ligger min motivation? Vi understøtter de unge i at tage personlige valg omkring, hvordan de bedst omsætter deres kunstneriske potentiale - hvad enten det er inden for læreruddannelsen eller et kunstakademi. I virkeligheden handler det om, at der skal være plads til begge dele og alt ind imellem. Vores talentudvikling tager udgangspunkt i den enkelte snarere end den laveste fællesnævner.” 


Hvordan har jeres arbejde udviklet sig over tid? Ser man nogle nye tendenser på området?

“Vores arbejde har udviklet sig fra, at fokusere på det enkelte isolerede talent til nu også at inkludere en miljøtænkning. Talentet skal kunne sidde i sit eget lokale og arbejde med det særlige felt, men du kommer ikke igennem livet ved bare at sidde inde på værkstedet. Vi lever i en kompleks verden, som kræver en opmærksomhed på, at du er en del af noget større. Hos Dansk Talentakademi er vi af den overbevisning, at en kombination mellem miljøtænkning og arbejdet med det enkelte talent vil give de unge den bedste forudsætning for deres talentudvikling.”

En person træder ud af en kasse, som en visualisering af at træde ud af værkstedet og møde verden

Rammer støtten rigtigt, når fokus er, at talenter skal udvikles?
“Jeg synes, det er fantastisk, at der er kommet et større fokus på talentudvikling. Men den anden store udfordring handler for mig om, at vi ikke møder kunsten i folkeskolen. Når de unge talenter starter hos os er de over 18 år. I idrættens verden ville man jo sige, at løbet var kørt for sportstalenter i den alder. Unge sports-talenter - og alle os andre for den sags skyld - bliver gennem hele livet mødt af mange muligheder for at udforske os selv gennem fysikken og bevægelse. Idræt bliver højt prioriteret i folkeskolen, men hvis du vil arbejde og udforske dig selv kunstnerisk, for at påvirke og udvikle den verden du lever i, bliver du ikke mødt af de samme muligheder. 

Vi møder flere unge mennesker, som føler sig udstødt, fordi de ikke har haft mulighed for at blive en del af et fællesskab, som passede til deres interesser. Og så er det først, når de kommer til os, at de opdager deres egentlige talent og møder andre ligesindede. 

Det er faktisk noget, vi forsøger at gøre noget ved gennem vores talentudvikling. Vi lader vores elever komme ud på skoler med forestillinger og workshops. Det giver vores elever mulighed for at prøve sig selv af i praksis, og det lader andre unge møde kunsten. Vi oplever, at der er unge derude, som for eksempel arbejder med tegning, video, tekst og billeder, men som slet ikke har nogen anelse om, at de måske selv skaber kunst, alene af den grund, at de aldrig har mødt kunsten. Det er også et tab for for innovationskraften i Danmark, og det skal vi ændre på.“

Illustration af Signe Muusman Gerdes, Leder af talentholdet

Medvirkende

SIGNE MUUSMANN GERDES,
LEDER AF DR TALENTHOLDET

INTERVIEW MED SIGNE MUUSMANN GERDES

DR Talentholdet er ifølge DR selv et af de sværeste talentudviklingshold at blive optaget på. I dette videointerview fortæller Signe Muusmann Gerdes, én af lederne for Talentholdet, om deres syn på talent, den hårde udvælgelse og udviklings-processerne - og om hvorfor det er vigtigt at arbejde med unge talenter.

Q og A
Illustration af Araf Ahmadali

Medvirkende

ARAF AHMADALI, 
KUNST- OG KULTURDIREKTØR I AMSTERDAM KOMMUNE

Inspiration fra Amsterdam - Q&A med Araf Ahmadali

Amsterdam er én af de europæiske byer, som gør sig særligt bemærket inden for kunst- og kulturområdet - og ikke mindst i udviklingen af nye kulturtalenter. I denne Q&A med Araf Ahmadali, Kunst- og Kulturdirektør i Amsterdam Kommune, dykker vi ned i, hvordan kommunen arbejder med talentudvikling, og hvorfor de er så særligt gode til at tiltrække og dyrke kulturtalenterne.

Hvordan arbejder I med talentudvikling i Amsterdam?
“Hver kunstart har sine egne programmer og måder at finde og pleje talent på. Amsterdams kulturcentre (Cultuurhuizen) spiller en vigtig rolle i denne proces. De tilbyder en bred vifte af programmer og samler viden og erfaring. Centrene fungerer også som indslusning for ny udvikling. Derfor forventer kommunen også, at kulturcentrene, sammen med uddannelsesinstitutionerne, går forrest, når det gælder udviklingen af nye talentfulde kunstnere. 

Vores møde med kulturen skal starte i grundskolen. Kommunen ønsker at bidrage med nye visioner, som fokuserer på børns kreativitetsudvikling, og som skaber en mere integreret og tværfaglig tilgang til talentudvikling. 

Vi tilbyder også studios til kunstnere til en lavere pris. Disse kunstnere skal godkendes og bedømmes af et uafhængigt udvalg, kaldet CAWA. Hvis de består denne vurdering, kan de abonnere på de såkaldte CAWA-studios.“


Hvordan definerer I talent?
“Amsterdam Kommune definerer talentudvikling som en 'kæde'. Vi skelner mellem en personlig udvikling og en kunstnerisk talentudvikling rettet mod en professionel karriere inden for kunsten. Talentudvikling kan foregå gennem forberedende kurser og forløb, men talenterne kan også tilegne sig færdigheder gennem andre ikke-institutionelle veje. Talent handler både om dygtighed og om motivationen til at arbejde på et højt niveau.“

En person i spotlyset

Hvad er Creative Hubs - og hvorfor støtter I dem?
“Kreativitet, innovation og livskvalitet - det er, hvad en blomstrende kultursektor bringer til vores by. Her spiller kunstnere og kreative sjæle en central rolle. De har en anden måde at se byen på, de fortæller nye historier, de forbinder mennesker, de skaber unikke steder, og de tilføjer noget, som ikke var her før. Amsterdam kan ikke undvære kunstnerne. De bidrager til byen, og derfor skaber vi plads til dem. Det har vi gjort i lang tid. Og i de sidste 20 år ved primært at udvikle og facilitere 'Creative Hubs'. Det er bygninger dedikeret til studios, som bringer kreative mennesker sammen. I Amsterdam har vi nu mere end 60 Creative Hubs - hver med sin egen unikke profil, hvor tusindvis af kunstnere arbejder og samarbejder. Det er kunstnere, som har brug for sikkerheden i et privat studio for at nå frem til geniale ideer; kunstnere, der vil bruge et Creative Hub som et springbræt til et bredere publikum og kunstnere fra andre lande, der er tiltrukket af det kreative miljø i vores by.

Amsterdam bliver dyrere at bosætte sig i, og efterhånden som pladsen bliver mindre, står vi overfor store udfordringer. Hvordan kan vi sikre, at vores by er tilgængelig for disse mennesker, der er så vigtige? Hvordan kan vi sikre pladsen, hvor kunstnere kan arbejde og bo? Hvordan kan vi sikre, at Creative Hubs holder trit med den hurtigt skiftende by, og at de vil være åbne, inkluderende og forskelligartede? Det kræver en tilpasning af den måde, hvorpå vi interagerer med Creative Hubs, studios og opholdsrum for kunstnere. Vi rækker derfor ofte ud til interessenter, som ønsker at bygge bygninger i byen og beder dem om at skabe plads til Creative Hubs.“

"Creative Hubs er bygninger dedikeret til studios, som bringer kreative mennesker sammen. I Amsterdam har vi nu mere end 60 Creative Hubs - hver med sin egen unikke profil, hvor tusindvis af kunstnere arbejder og samarbejder."

- ARAF AHMADALI, KUNST- OG KULTURDIREKTØR I AMSTERDAM KOMMUNE

“Creative Hubs tjener en række funktioner for kunstnere, for kvarteret og for byen. Dette indebærer også en opgave for os i ​​at sikre, at de bliver en del af byen. Det kan for eksempel være et samarbejde mellem Creative Hubs og de mange kulturelle institutioner i byen.

Ved udformningen af ​​en ny Creative Hub-politik taler vi med kunstnere, repræsentanter for kulturinstitutioner, forskellige kommunale afdelinger og andre interessenter. Disse samtaler har styrket vores tro på, at det er yderst vigtigt for byen at fortsætte med at give plads til Creative Hubs, studios og boligareal til kreative talenter. Det betyder mere plads til kunstnere, mere forbindelse til byen og mere forbindelse med befolkningen i Amsterdam.“

 

Hvorfor støtter I Creative Hubs i stedet for individuelle talenter?
“Dette er ikke et enten-eller-spørgsmål for os. Individuelle talenter kan udvikle sig gennem deres egne veje, for eksempel gennem én af ​​vores mange kunstinstitutioner som ahk.nl. (Amsterdam University of Arts). Creative Hubs understøtter også disse individuelle talenter ved at gøre det muligt for dem at møde både hinanden, men også andre discipliner indenfor deres område.“

Talebobler

Hvorfor tror du, at Amsterdam er en af ​​de byer i Europa, der er længst fremme, når det handler om talentudvikling?
“Amsterdam er en af ​​verdens mest attraktive og kreative byer. Byen giver plads til oprørskhed og iværksætterånd. Og det betyder, at det er et ideelt og inspirerende miljø for kulturelle avantgardetyper. Dette er også grunden til, at mange kunstnere og kreative virksomheder er ivrige efter at komme til Amsterdam - og blive her.

Amsterdam har altid haft steder, hvor kunstnere har haft friheden til at gøre, hvad de vil; hvor de har haft plads til at eksperimentere, skabe og præsentere. For omkring 20 år siden, da disse områder var i fare for at forsvinde, udviklede vi den første politik for studios og Creative Hubs.“

 

Tror du, at I arbejder anderledes med talentudvikling end andre lande?
“Vi yder en stor støtte i form af subsidier, hjælp og rådgivning ved udvikling af disse steder. Vi synes, at det er unikt sammenlignet med andre lande.“

NYHEDSBREV

Vil du have inspiration, ny viden, aktuelle tendenser og konkrete erfaringer fra kulturlivet direkte i din indbakke? Midtjysk Kulturakademi tilbyder gratis, kulturfagligt nørderi og videndeling for alle, der arbejder med kunst og kultur. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

KONTAKT

Tanja Phaff Louring
Projektleder, Midtjysk Kulturakademi
+ 45 51 97 97 28
tanja.louring@ru.rm.dk


Sekretariatet for
Europæisk Kulturregion,

Region Midtjylland
Skottenborg 26

8800 Viborg
info.kulturregion@rm.dk

Presse

Tilgængelighedserklæring

Cookiepolitik

MIDTjysk kulturakademi

Bag Midtjysk Kulturakademi står Region Midtjylland og Europæisk Kulturregion - det regionale kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og alle 19 kommuner i regionen

Kommunikationsansvarlig:
Amalie Møller Christensen
amachi@rm.dk
+45 24 75 37 95

midt_logo_i-samarbejde-med-03_sort_cmyk
Europæisk kulturregion logo