Sammenhængen mellem kultur og sundhed er efterhånden ubestridelig. Men hvordan spiller de to områder egentlig sammen? Hvornår begyndte man at interessere sig for kunst og kulturs helbredende effekter? Og hvilke problematikker opstår der, når to så forskellige felter mødes? Det giver prodekan for forskning og talentudvikling, Ph.d. og skoleleder ved Arts på Aarhus Universitet, Anne Marie Kragh Pahuus, sit svar på.
Vi har også talt med overlæge og forkvinde for Foreningen Kunst og Mental Sundhed, Birgit Bundesen, om hendes syn på kultur og sundhed ud fra arbejdet med forfatterledede skriveworkshops i psykiatrien. Og så kan du dykke ned i WHO's store internationale rapport om kunstens rolle for vores trivsel og velvære.
Medvirkende
ANNE MARIE KRAGH PAHUUS,
PRODEKAN FOR FORSKNING OG PH.D.-SKOLELEDER VED ARTS PÅ AARHUS UNIVERSITET
Introduktion til Kultur og sundhed
Hvordan hænger kultur og sundhed sammen?
"Kulturen er en tanke om, at mennesket ikke fødes færdigt, og at den kulturelle omverden påvirker vores dannelse som menneske; både biologisk og adfærdsmæssigt. Det kulturelle rum, vi agerer i, er derfor enormt vigtigt for vores velbefindende. Mennesket er hele tiden i en relation til omverdenen - både i vores karakter, natur og relationer.
I sundhedssektoren taler man traditionelt om KRAM-faktorer, som består af kost, rygning, alkohol og motion. Vi burde snakke mere om “De Dobbelte KRAM”-faktorer, hvor den kulturelle formning kommer i spil; kompetence, relation, accept og mestring. Vi er begyndt at forstå vigtigheden af de psykiske behov, og at mennesker har nytte af mere og andet end de basale behov i Maslows behovspyramide. De psykiske behov siger noget om, hvordan vi kulturelt set har indrettet os. Selvom det kulturelle ikke er et overlevelseskriterium, så er det meget væsentligt for at opleve livet som helt.
Kultur er mere end kunst - det er brugen af musik, billedkunst og skønlitteratur. Kunst er en form for bearbejdning af menneskelige grund-erfaringer. Og hvis man er en rigtige dygtig kunstner, så kan værker formidle eller formgive grundlæggende menneskelige følelser på en måde, som andre udtryksformer ikke kan.
De mange livsstilssygdomme skal selvfølgelig behandles medicinsk, og det findes der meget evidens for, men det er helt tydeligt, at kulturelle fællesoplevelser har en enorm indflydelse på vores mentale sundhed og livsglæde. Selvom det er svært at give det placebo, så findes der efterhånden nok evidens til at sige, at kultur har en helbredende effekt."
"Kunst er en form for bearbejdning af menneskelige grund-erfaringer. Og hvis man er en rigtige dygtig kunstner, så kan værker formidle eller formgive grundlæggende menneskelige følelser på en måde, som andre udtryksformer ikke kan."
- ANNE MARIE KRAGH PAHUUS, FORSKNINGSLEDER VED AARHUS UNIVERSITET
Hvornår begyndte man at interessere sig for, at kultur kunne have en helbredende funktion?
"Man begyndte for alvor at forstå kulturens sundhedsmæssige effekt for omkring 20 år siden i Storbritannien. Kulturen blev, i et videnssamfund, en betydningsfuld faktor og en del af vækstmotoren i det moderne samfund. Man indså vigtigheden af kreativitet og kultur. Det fik alle landets sektorer til at lave kreative regnskaber, så at sige.
I Danmark har vi længe været bagud vedrørende forbindelsen mellem kultur og sundhed. Det skyldes flere ting: Danmark har et anderledes virksomhedslandskab end andre lande, bestående af mange små virksomheder. Derfor har man været vant til, at enkeltpersoner eller enkeltmandsvirksomheder fik de gode idéer. Over tid er det gået op for os, at Danmark kan noget med film og fortælling, og at Danmark har mange kulturelle fællesskaber. Det har dog været svært at finde ud af, hvordan vi skulle katalysere det kreative potentiale til noget, der kan bruges i sundhedssektoren. Det er vi i færd med nu. Vi har fået "Kultur på recept", guidet fælleslæsning og mange flere kulturelle initiativer, der alle gavner sundheden. Vi behøver ikke længere argumentere for betydningen af kulturen i vores forskningsproces."
Hvordan går det med ressourcerne til feltet?
"Der, hvor det er prioriteret, er der gode muligheder for ressourcer. Dog er det desværre langtfra alle, som har mulighed for at prioritere. Det kræver et opgør med silo-tænkningen. Vi nødt til at lægge kulturområdet og kulturforvaltning sammen med beskæftigelse, social- og sundhedsområdet for at se det store helhedsbillede. Så vil ressourcerne formentlig følge med.
En af de nuværende muligheder er de større fondes spirende indsigt i, at kultur og sundhed hænger sammen. Men det sker ofte, at fonde mv., som gerne vil støtte et kunstnerisk projekt, oftest kun vil støtte kunsten og ikke forskningen. Det modarbejder udviklingen på området. Vi skal have de større fonde til at få øjnene op for, hvordan kulturen påvirker sundheden, og at begge dele bygger på viden. Hvis vi kan få dem til at indse, hvor meget viden om kultur og sundhed, der hænger sammen, kan vi komme længere. Forskningsmidler skal altså ikke udelukkende gå til en bestemt forskningsleder eller -afdeling, men til en tværfaglig gruppe. Derfor er det vigtigt at fremhæve den kollektive forskning.
Ydermere skal vi gøre de tilbud, der eksisterer, mere tilgængelige, og der skal være endnu rigere mulighed for kunstnerisk udfoldelse. Det er alle parter, der skal forstå at italesætte kultur som et sundhedsbegreb."
"Vi nødt til at lægge kulturområdet og kulturforvaltning sammen med beskæftigelse, social- og sundhedsområdet for at se det store helhedsbillede."
- ANNE MARIE KRAGH PAHUUS, FORSKNINGSLEDER VED AARHUS UNIVERSITET
Kultur og sundhed er to felter, der - traditionelt set - anskuer verden på forskellige måder. Er der nogle dilemmaer forbundet med at anvende kultur i en sundhedsfaglig sammenhæng?
"En af de klareste problematikker ved at anvende kultur sundhedsfagligt er måden vi som fagfolk er ‘opdraget’ på vidt forskellige måder. Forskningsverdenen kræver en hvis linearitet. Vi har en meget fast arbejdsproces, som vi følger. Her er den kunstneriske proces langt mere kaotisk og ustruktureret. Hvis man skal undersøge mere om kulturens effekt på sundhed, skal de involverede sundhedsprofessionelle være i stand til, i samarbejde med kulturarbejdere, at tage de kulturelle briller på. Dertil kræves en kvalitativ anskuelse for at undersøge indvirkningen, da det er individuelt, hvad den kulturelle oplevelse er for hver patient.
Før kultur og sundhed kan blive et velfungerende tværfaglig felt, skal begge felter fokusere skarpt på samskabelsesmetoder. Vi skal forene den videnskabelige faglighed med den kunstneriske faglighed. Det skal selvfølgelig have rygdækning fra en velfunderet teori, men det skal kombineres med interventionspraksis. Det er vores alles ansvar at nedbryde de eksisterende siloer, som opdeler os, og dermed få fagfolk til at tale sammen på tværs af baggrunde og felter."
FOTO: ©
Medvirkende
BIRGIT BUNDESEN,
OVERLÆGE OG FORKVINDE FOR FORENINGEN
'KUNST OG MENTAL SUNDHED'
Interview med BIRGIT BUNDESEN
I denne video taler vi med overlæge og forkvinde for foreningen Kunst og Mental Sundhed, Birgit Bundesen. Foreningen er en tværfaglig gruppe af danske forfattere, en billedkunstner og et hold sundhedsforskere, der arbejder med kultur og sundhed i praksis. Birgit Bundesen fortæller videoen om sit syn på kultur og sundhed ud fra arbejdet med forfatterledede skriveworkshops i psykiatrien.
“Fordi det er et nyt felt, er der en kæmpestor landmine-zone af problemer.”
- BIRGIT BUNDESEN, OVERLÆGE OG FORKVINDE FOR FORENINGEN KUNST OG MENTAL SUNDHED
“This translation was not created by the World Health Organization (WHO/EURO). WHO/EURO is not responsible for the content or accuracy of this translation. The original English edition shall be the binding and authentic edition”.
Hvad er beviset for kunstens rolle i forbedring af sundhed og velvære?
OVERSAT UDDRAG FRA WHO HEALTH EVIDENCE NETWORK SYNTHESIS REPORT 67: "WHAT IS THE EVIDENCE ON THE ROLE OF THE ARTS IN IMPROVING HEALTH AND WELL-BEING? - A SCOPING REVIEW"
I løbet af de sidste to årtier, har der været en betydelig stigning i forskning i kunstens indvirkning på sundhed og velvære. Samtidig har vi set en øget udvikling i praksisformer og politiske aktiviteter på feltet i flere forskellige lande. Denne rapport fremstiller det globale bevis for kunstens rolle i forbedring af sundhed og velvære med et specifikt fokus på WHO's europæiske region. Resultater fra over 3000 undersøgelser identificerer, at kunst har en vigtig rolle inden for forebyggelse af dårligt helbred samt styring og behandling af sygdomme i hele menneskets levetid. De gennemgåede beviser omfatter undersøgelsesdesign såsom ukontrollerede pilotundersøgelser, casestudier, tværsnitsundersøgelser i mindre skala, nationalt repræsentative longitudinale kohortestudier, samfunds dækkende etnografier og stikprøvekontrollerede forsøg fra forskellige discipliner. Den gavnlige virkning af kunsten kunne fremmes ved at erkende og handle på den voksende evidensbase, og ved at fremme kunstengagement på individuelt, lokalt og nationalt niveau og støtte tværsektorielt samarbejde.
Læs hele rapporten fra WHO HER (åbner i ny fane)
- eller få en forsmag i forskningsoversigten herunder.
RESUME
Hvorfor kunst og sundhed?
Kunstinitiativer, som for eksempel at synge i et kor for at forbedre kronisk obstruktiv lungesygdom, betragtes som ikke-invasive behandlingsmuligheder med lav risiko og bruges i stigende grad af medlemsstaterne til at supplere mere traditionelle biomedicinske behandlinger.
Health Evidence Network’s (HEN) synteserapport om kunst og sundhed kortlægger den globale akademiske litteratur om dette emne på både engelsk og russisk. Den refererer til over 900 publikationer, inklusiv 200 anmeldelser, der dækker over 3000 yderligere undersøgelser. Rapporten repræsenterer den mest omfattende evidens og gennemgang af kunst og sundhed til dato.
NYHEDSBREV
Vil du have inspiration, ny viden, aktuelle tendenser og konkrete erfaringer fra kulturlivet direkte i din indbakke? Midtjysk Kulturakademi tilbyder gratis, kulturfagligt nørderi og videndeling for alle, der arbejder med kunst og kultur. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
KONTAKT
Tanja Phaff Louring
Projektleder, Midtjysk Kulturakademi
+ 45 51 97 97 28
tanja.louring@ru.rm.dk
Sekretariatet for
Europæisk Kulturregion,
Region Midtjylland
Skottenborg 26
8800 Viborg
info.kulturregion@rm.dk
MIDTjysk kulturakademi
Bag Midtjysk Kulturakademi står Region Midtjylland og Europæisk Kulturregion - det regionale kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og alle 19 kommuner i regionen
Kommunikationsansvarlig:
Amalie Møller Christensen
amachi@rm.dk
+45 24 75 37 95
