Hvad tager vi med os ind i fremtiden efter pandemien? Der er sket meget igennem den seneste tid, og kunstnere og kulturinstitutioner forsøger fortsat at finde fodfæste i genstarten af samfundet efter to år med nedlukninger, aflysninger, restriktioner og hjælpepakker. Men hvordan ser kulturlivet selv på fremtiden? Og hvad siger forskerne?
Vi har talt med fremtidsforsker Nicklas Larsen og lektor i digital kultur, Søren Pold, om branchens udvikling under corona-tiden og fremtidens kulturliv. Du kan også møde GrimFests Aage Stokholm, der var én af de mange kulturfolk, som gentænkte sit koncept og opfandt nye formater som følge af corona-krisen. Og så kan du dykke ned i Kulturmødets inspirationskatalog, der præsenterer refleksioner og pointer for udviklingen af det danske kulturliv i de kommende år.
Medvirkende
SØREN POLD, LEKTOR I DIGITAL KULTUR VED AARHUS UNIVERSITET
NICKLAS LARSEN, SENIORRÅDGIVER FOR INSTITUTTET FOR FREMTIDSFORSKNING
ER En fysisk og digital hybrid kulturlivets fremtid?
Fremtiden er svær at spå om. Men i denne artikel vil vi alligevel bede Nicklas Larsen, seniorrådgiver for Instituttet for Fremtidsforskning, og Søren Pold, lektor i digital kultur ved Aarhus Universitet, om at gøre et forsøg. For ved at se på nogle af de tendenser, som vi kan genkende fra tidligere i historien, kan det måske hjælpe os til at forstå, hvordan fremtidens kulturliv kommer til at udfolde sig i kølvandet på pandemien.
Genåbningen er med små skridt ved at finde sig tilrette rundt omkring i Danmark. Efter to års global pandemi har vi som samfund skulle finde et nyt fælles fodfæste i en omskiftelig virkelighed. Omskiftelighed er dog ikke ny for os mennesker, og igennem tiden har flere skelsættende perioder været med til at ryste op i samfundet og definere den måde, vi agerer på.
Spørger man fremtidsforsker Nicklas Larsen kan vi lære af fortidens erfaringer om netop genstarten af et samfund efter krisetider. På nogle måder mener han, at man kan drage paralleller mellem nutiden og "de brølende 1920’ere", hvor pandemier satte store dele af samfundet i stå, men samtidig også satte tempo på sociale forandringer, teknologisk innovation og et brud med flere normer. Meget adskiller dog også vores samtid fra tiden for 100 år siden.
“Selvom forudsætningen for 20’erne kan sammenlignes med for 100 år siden, og ofte bliver det, så er vores tid en anden. Den er farvet af et fokus på social retfærdighed, digitale teknologier, global opvarmning, og selvfølgelig af en ny generation, der vokser op i den antropocæne tidsalder. Det inkluderende, bæredygtige og digitale er vores tids prisme for fremtiden,” siger Nicklas Larsen og fortsætter:
”En genstart, som den vi så i tiden efter 1920’erne, kan lyde tiltalende, men skal samtidig også behandles kritisk. 2020’erne bliver farvet af fornyet kreativitet og nye formål, hvis man giver de rigtige rammevilkår til kulturlivet,” siger Nicklas Larsen.
Særligt sætter han fokus på de muligheder og alternativer, der ligger i en genstart af et kulturliv, som har været nødsaget til at gentænke deres eksistensgrundlag. For trods de udfordringer, kulturlivet har stået over for, har corona-pandemien også givet nye muligheder i forhold til for eksempel at nå et yngre publikum og nye målgrupper via andre kanaler.
”Forhåbentlig bliver de nye muligheder ved med at puste liv i kreativiteten og udvikle kulturlivet, så kunsten og kulturen sprænger sine vanlige rammer og kommer ud i samfundslagene. Generelt håber jeg, at vi ser en større bevågenhed på kulturens indflydelse på vores velbefindende,” siger Nicklas Larsen.
En digital hverdag er ikke fremmed
Nedlukningen har betydet, at de fleste kulturtilbud har fået en digital overhaling og fundet nye måder at interagere, udstille og formidle på. Men de digitale værktøjer er ikke fremmede, påpeger Søren Pold, der er lektor i digital kultur ved Aarhus Universitet.
”Hvis ikke man var klar over, at de digitale platforme er en fuldstændig integreret del af vores kulturliv før corona, så er man det i hvert fald nu,” siger Søren Pold.
Dette bakker fremtidsforsker Nicklas Larsen op om og uddyber:
”Der tales meget om digitalisering af samfundet, men vi er allerede digitaliserede, og vi skal måske til at tale mere om i hvilken grad, og hvordan vi bruger de formater og kanaler.”
Det er derfor vigtigt, at kulturinstitutionerne udnytter det nye, stærkere fundament til deres fordel, hvis de skal komme godt ind i genstarten. For det står klart, at de næste generationer af kulturforbrugere sætter nye krav og bringer et nyt syn på, hvad kulturen og kunsten skal være.
”De yngre generationer har et helt andet verdenssyn, og er nærmest blevet født på en iPad. Så den etablerede kulturbranche bliver nødt til at tage seriøst, at der er unge mennesker, som ikke synes, at de traditionelle former for kunst og kultur repræsenterer deres former for kreativitet,” siger Nicklas Larsen og refererer til en engelsk undersøgelse fra 2020 (åbner pdf i ny fane).
For selvom udgangspunktet er godt, så mener Nicklas Larsen, at det faktum at unge mennesker ikke føler, at deres kreativitet repræsenteres, er en klar indikation på, at kulturinstitutionerne har grund til at blive ved med at udvikle deres tilbud i fremtiden. For da kulturlivet fik frarøvet sit publikum og eksistens, som de kendte den, blev de tvunget til at henvende sig til deres gæster på nye måder. Og her var de nye digitale muligheder i særdeleshed et vigtigt våben i nedlukningen.
”Det er blevet meget tydeligt under pandemien, at kulturinstitutionerne har et ansvar for at gøre brug af de digitale platforme - også på en måde, der ikke bare er markedsføring,” tilføjer Søren Pold.
FREMTIDEN ER HYBRID
De to forskere er altså ret enige om, at kulturlivet også kan tage vigtig læring og positive erfaringer med fra den svære pandemi-tid. Og tilbage efterlades man med spørgsmålet: Hvad så nu?
Ifølge Nicklas Larsen står det klart, at hverken det fysiske eller det digitale kulturliv kan stå alene i fremtiden. Og derfor mener han, at det mest vellykkede er at dyrke en hybrid mellem det fysiske og det digitale, som med tiden også skal sørge for, at branchen bliver ved med at udvikle sig, inddrager publikum på nye måder og giver plads til nye stemmer.
Kulturen forsøger i øjeblikket at finde sit fodfæste igen, men mange institutioner og kunstnere døjer stadig med pandemiens efterdønninger, og det er derfor svært at sige præcis, hvad der vil vare ved, og hvad vi med tiden vil tabe. Dog er flere potentialer skabt i krisen, og noget af det, som den digitale kunst bidrager med, er at få os til at tænke i alternativer, og det kan være nyttigt at tage med videre, mener Søren Pold.
“Om læringen består af, at vi bliver bedre til at forstå, hvad de digitale platforme gør ved os, eller om vi i stedet prøver at lave alternativer til de eksisterende platforme, hører fremtiden til,“ afslutter han.
Fremtiden er altså i højere grad hybrid ifølge de to forskere. Kulturlivet er blevet mere digitale og har lært at tænke i alternative formater - en læring, som vil være vigtig for en effektiv genstar. Så må de kommende år vise, hvilke døre, der forbliver åbne, og hvilke der med tiden lukkes igen.
VIDEOINTERVIEW MED
AAGE STOKHOLM Fra GrimFest
Under corona-krisen måtte den aarhusianske festival Grimfest pludselig gentænke hele deres koncept. Det resulterede i det nye koncertformat 'De Grimmeste Aftener', der bød på en række udendørs, siddende koncerter henover sommeren. Ejer og stifter af GrimFest, Aage Stokholm, sætter her ord på at turde udvikle sit tilbud som kulturaktør og fremtiden for festivalen.
Medvirkende
AAGE JAKOB STOKHOLM
EJER OG STIFTER AF GRIMFEST
Medvirkende
TRINE BANG
DIREKTØR OG PROGRAMANSVARLIG HOS KULTURMØDET MORS
KULTURMØDETS SYMPOSIUM
“Hvor skal vi hen de næste fem år?”. Sådan lød spørgsmålet, da Kulturmødet og Dansk Industri i september 2021 samlede 80 markante aktører i kunst- og kulturlivet til et to-dages symposium. Resultatet blev et digitalt inspirationskatalog, der ifølge Kulturmødets direktør Trine Bang skal lede til konkrete handlemuligheder for og inspiration til kunst- og kulturlivet.
“Samtalen er Kulturmødets stærke dna. Det ser vi hvert år i august, når mere end 30.000 mødes til Kulturmødet på Mors. Vi er også en vigtig netværksplatform for kulturbranchen. Og netop det at mødes på tværs har været svært i corona-tiden. Derfor samlede vi i september 80 kulturaktører på Mors til Kulturmødets symposium. Det gjorde vi, fordi vi tror på, at kunsten og kulturen har en afgørende rolle i den fremtid, vi går i møde – og fordi vi insisterer på, at samtalen på tværs af brancher og fagligheder mere end nogensinde før er vigtig for et stærkt kunst- og kulturliv. Resultatet er blevet et digitalt inspirationskatalog, som samler de vigtigste pointer og refleksioner. Vi lavede symposiet i et fint samarbejde med Dansk industri, fordi vi håber, at andre end blot deltagerne på symposiet kan tage erfaringerne og bruge dem konkret i deres hverdag.”
NYHEDSBREV
Vil du have inspiration, ny viden, aktuelle tendenser og konkrete erfaringer fra kulturlivet direkte i din indbakke? Midtjysk Kulturakademi tilbyder gratis, kulturfagligt nørderi og videndeling for alle, der arbejder med kunst og kultur. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
KONTAKT
Tanja Phaff Louring
Projektleder, Midtjysk Kulturakademi
+ 45 51 97 97 28
tanja.louring@ru.rm.dk
Sekretariatet for
Europæisk Kulturregion,
Region Midtjylland
Skottenborg 26
8800 Viborg
info.kulturregion@rm.dk
MIDTjysk kulturakademi
Bag Midtjysk Kulturakademi står Region Midtjylland og Europæisk Kulturregion - det regionale kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og alle 19 kommuner i regionen
Kommunikationsansvarlig:
Amalie Møller Christensen
amachi@rm.dk
+45 24 75 37 95
