Hvad sker der på området?

INDHOLD

1. INTERVIEW MED ANDREAS ROEPSTORFF
2. NORDIC JOURNAL OF ARTS, CULTURE AND HEALTH (TIDSSKRIFT)
3.VIDEOINTERVIEW MED PETER VUUST
4. UDDRAG FRA BOGEN 'KULTUR OG SUNHED - EN ANTOLOGI' 

Hvis du er interesseret i at undersøge mere om hvad der sker på området, så kan du besøge Region Midtjyllands hjemmeside www.kultursomsundhedsfremme.dk, der er et digitalt inspirationskatalog om emnet. Her kan du gå på inspirationsrejse i mere end 20 nye film fra forskellige danske aktører.

Selvom sammensmeltningen af kultur og sundhed er et relativt nyt felt, er der allerede sket en masse over de sidste 20 år. Interacting Mind Centre på Aarhus Universitet forsker i interaktion. Over de sidste år har måden, de arbejder på, ændret sig. Professor og centerleder Andreas Roepstorff giver her et indblik i det arbejde, centret laver, som blandt andet har ført til kultur- og sundhedsprojektet ‘Tid til læsning‘.

Vi har også talt med hjerneforsker og jazzmusiker, Peter Vuust, om koblingen mellem kultur og sundhed med udgangspunkt i hans forskningsprojekt ‘Music in the Brain‘. Til sidst kan du dykke ned i Nordic Journal of Arts, Culture and Health tidsskrift fra 2019 og læse et uddrag af Anita Jensens bog ‘Kultur og Sundhed – en antologi‘. Anita Jensen er ph.d. og postdoc på Videnscenter for Kultur og Sundhed på Aalborg Universitet og introducerer sin bog med fokus på kapitlet ‘Hvor vil vi hen?‘

andreas-10

Medvirkende

ANDREAS ROEPSTORFF, 
PROFESSOR OG CENTERLEDER VED INTERACTING MIND CENTRE, AARHUS UNIVERSITET

"KunstEN skal være fri - ikke spændes bag en sundheds-vogn"

Kunsten må ikke spændes bag sundhedens vogn. Den effekt, kunsten kan have på det mentale og fysiske helbred, forsvinder nemlig, hvis sundhedsaspektet ender med at diktere, hvordan kunsten skal opfattes. Det mener forskeren Andreas Roepstorff, som til dagligt bestyrer forskningscenteret Interacting Mind Center på Aarhus Universitet.

“Kunst og kultur skal være fri og ikke skabes for nyttens skyld,” siger han og fortsætter:

“Hvis man lukker det for meget ned, hvis man designer for at skabe en bestemt fortolkning, så går man imod det, som kunsten kan. Man skal derimod anerkende, at en stor del af vores sundhed handler om at finde ud af ‘hvordan skal jeg forstå mig selv og den omverden, jeg navigerer i?’“

Andreas-Roepstroff-01

På Interacting Mind Center samles forskere fra forskellige dele af universitetet med et fælles udgangspunkt: de interesserer sig alle for den menneskelige interaktion. Nogle projekter fokuserer på sundhed eller kultur, mens andre bevæger sig inde i feltet mellem de to områder.

Indenfor sundhedsfeltet beskæftiger centret sig mest med mental sundhed. Andreas Roepstorff forklarer, at de særligt interesserer sig for de elementer af sundhed, som handler om den måde, mennesker omgås sig selv og verden på. 

Andreas Roepstorff har selv benene plantet i hver sin lejr. Han er uddannet i antropologi og biologi, og har derfor både blik for naturvidenskaben og humaniora-verdenen. Og faktisk behøver de to ting slet ikke at være modsatrettede. I hvert fald ikke, når det kommer til sundhed og kultur.

“Kultur er gennemgående en måde at se på spor af interaktioner. Jeg kan ikke se, at der er en modsætning mellem sundhed og kultur. Med den måde, som vi forstår sundhed og kultur på, er der ikke noget problem i at sammenkoble de to ting,” forklarer Andreas Roepstorff.

"Kultur er gennemgående en måde at se på spor af interaktioner. Jeg kan ikke se, at der er en modsætning mellem sundhed og kultur. Med den måde, som vi forstår sundhed og kultur på, er der ikke noget problem i at sammenkoble de to ting."

- ANDREAS ROEPSTORFF, PROFESSOR OG CENTERLEDER VED INTERACTING MIND CENTRE, AARHUS UNIVERSITET

Tid til læsning
Selvom sundhed og kunst sagtens kan sammenkobles, betyder det ikke, at det altid giver mening at gøre det. Noget kunst egner sig nemlig bedre end andet til at fremme sundhed. Og det er den frie kunst. 

Grunden til det, er, ifølge Andreas Roepstorff, at “kunsten ikke skal være et sted, hvor man får at vide, hvordan verden skal forstås. Kunsten kan være med til at etablere et rum, som gør det muligt for folk at finde ud af, hvad det er, der opleves meningsfuldt. Det skal i sagens natur være en åben proces.”

Et eksempel på dette er Læseforeningens projekt “Tid Til Læsning”, der tilbyder læsegrupper, som skal fremme mental sundhed. Projektet er udsprunget fra Interacting Mind Center. 

“'Tid Til Læsning' er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder med kultur og sundhed. Projektet sprang ud af et meget nørdet grundforskningsprojekt, der kiggede på, hvad der sker, når mennesker bruger litteratur som et sted at mødes med hinanden, ved at dele det oplevelsesrum, som litteraturen kan give,” fortæller Andreas Roepstorff.

Andreas-Roepstroff-02

Grundforskningsprojektet startede, fordi postdoc Mette Steenberg blev fascineret af måden, som The Reader Society i Liverpool arbejdede med litteratur på. Det førte til, at centret begyndte at forske i effekten af enkle samlæsningsøvelser, hvor folk mødes og læser litteratur op for hinanden. 

“Vi fandt ud af, at det er vigtigt, at man oplever et fælles rum omkring litteraturen. 'Tid Til Læsning' flyttede sig fra at være et grundforskningsprojekt til hvad man kan kalde en start-up eller en spin-off,” forklarer Andreas Roepstorff.

Mette Stenberg startede Læseforeningen på baggrund af forskningen. I Læseforeningen prøver de i mange forskellige sammenhænge at bruge oplevelsen af at læse sammen som en måde at undersøge social interaktion på.

“I hele processen har Mette Steenberg fastholdt en forankring hos os som forsker. Det ser vi som et meget smukt eksempel på, hvordan forskning og praktik kan gå hånd i hånd. Både så de idéer, der springer ud af forskningsmiljøet, kan få effekter i verden, men også så det, der vokser ud af de her projekter, kan blive ved med at blive passet ind i en forskningsvirkelighed,” fortæller Andreas Roepstorff.

Han forklarer, at man kan begynde at se flere projekter leve på baggrund af centrets forskning. En udvikling, centret har kunnet mærke - især de seneste år, hvor en større del af centrets projekter foregår ude i samfundet, hvor der arbejdes sammen med konkrete samarbejdspartnere uden for universitetet.

Hvis man spørger Andreas Roepstorff om, hvorvidt forskningen har fået en ny rolle, er hans holdning meget klar:

“Det er ikke fordi, vi skal ud og løse vores samarbejdspartneres problemer, men fordi der er en fælles forståelse om samskabelse og om, hvordan man skal forstå de sammenhænge, vi står i. Samtidig har forskningen flyttet sig fra at rykke laboratoriet ud i verden og observere til, at vi i dag i højere grad også trækker verden med ind i universitetet. Det har været en interessant udvikling i vores arbejde.”

Andreas-Roepstroff-04

"forskningen HAR flyttet sig fra at rykke laboratoriet ud i verden og observere til, at vi I DAG i højere grad også trækker verden med ind i universitetet. Det har været en interessant udvikling i vores arbejde."

- ANDREAS ROEPSTORFF, PROFESSOR OG CENTERLEDER VED INTERACTING MIND CENTRE, AARHUS UNIVERSITET

Sundhed er interaktion
Kunst og kultur virker sundhedsfremmende, fordi det er interaktion, forklarer Andreas Roepstorff og fortsætter:

“Kultur er ikke en statisk størrelse, der findes i verden, men nogle bestemte mønstre for, hvordan man omgås hinanden og verden. Derfor er det svært at studere kultur uden at studere interaktion, men det er også svært at studere interaktion uden at studere de spor, der ligger i interaktionen - og det er det, som mange vil kalde kultur.”

Han forklarer, at det ikke er al sundhed, der indeholder interaktion, men at der er mange former for særligt mental sundhed, der handler om, hvordan man omgås med verden.

På centret forsker de i, hvordan interaktionen kan være omdrejningspunktet i at forstå, hvad der sker i bestemte former for mental sundhed, men også som et værktøj til at spørge ‘kan vi gøre tingene anderledes?’ forskellige steder i samfundet.

Andreas-Roepstroff-03
Andreas-Roepstroff-05

Nordic journal of arts, culture and health

Her kan du læse Nordic Journal of Arts, Culture and Health tidsskrift fra 2019 og 2020. Tidsskriftet er et open access-tidsskrift, der blev etableret i 2019. Det undersøger det tværfaglige område mellem kunst og kultur inden for fysisk og mental sundhed. Du kan blandt andet læse om både forskning og praktiske erfaringer. Tidsskriftet fra 2020 berører også corona-krisen som et tidsfænomen. Hvis du vil læse mere om det emne, kan du også dykke ned i vores tema om Kunst og kultur i en krisetid.

LÆS HELE NORDIC JOURNAL OF ARTS, CULTURE AND HEALTH VOL. 1 HER

Nordic Journal of Arts, Culture and Health
No. 1 | 2019 | vol. 1
NORDIC JOURNAL OF ARTS, CULTURE AND HEALTH
af Anita Jensen og Wenche Torrissen
© 2019, Scandinavian University Press
Rapport

LÆS HELE NORDIC JOURNAL OF ARTS, CULTURE AND HEALTH VOL. 2 HER

Nordic Journal of Arts, Culture and Health
No. 1 | 2020 | vol. 2
NORDIC JOURNAL OF ARTS, CULTURE AND HEALTH
af Anita Jensen og Wenche Torrissen
© 2019, Scandinavian University Press

Rapport

kreditering-Morten-Andersen-
petervuust-11

FOTO: ©

Medvirkende

PETER VUUST,
LEDER FOR 'CENTER FOR MUSIC IN THE BRAIN'

MUSIK I HJERNEN

Hvad sker der i hjernen, når vi lytter til musik? Det er noget af det, som Center for Music In The Brain forsker i. Peter Vuust er leder af centret, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium. I denne video fortæller han om forskningen og om, hvilken udvikling han har set inden for feltet igennem de seneste år.

“Det meste af den følelsesmæssige påvirkning, vi har fra musik, kommer fra det kulturelle.”

- PETER VUUST, MUSIK OG HJERNEFORSKER

anita-12

Medvirkende

ANITA JENSEN, PHD, FORSKER I KULTUR OG SUNDHED

Kultur og Sundhed – en antologi

Vi bringer her et kapitel fra bogen ‘Kultur og Sundhed – en antologi‘: 

Bogen er opdelt i tre dele, hvor den første del fokuserer på en række af de forståelser, begreber, tilgange, vidensgrundlag og mekanismer, der er i spil i det tværfaglige felt. Bogens anden del er koncentreret om en bred præsentation af feltets praksis med eksempler fra ind- og udland. 

Den tredje del betragter feltets udvikling og status i Danmark, og stiller spørgsmålet Hvor vil vi hen? Fremtiden, kapitlet herunder er fra tredje kapitel.

Du kan læse mere om bogen her.

Anita-Jensen-02

Introduktion til kapitlet ’Kultur og sundhed - et dansk perspektiv’

Introduktionen er skrevet af Anita Jensen, PhD, forsker i kultur og sundhed

Inden for kultur- og sundhedsfeltet blomstrer der en del projekter op. Her ser vi blandt andet, hvordan der både fra kommunal og regional side findes en voksende interesse for kultur – og sundhedsrelaterede indsatser og aktiviteter. Vi ser også, hvordan visse aktører søger mere viden om feltet, både i relation til hvordan indsatser kan rettes mod forskellige og specifikke målgrupper, samt hvordan samarbejdet mellem forvaltninger og andre samarbejdspartnere kan udvikles. Vi oplever kort sagt en brobygning mellem kultursektoren og sundhedssektoren, der skaber et tværsektorielt samspil.

Forskningen fra ind- og udlandet viser, at der findes en del evidens for, at kunst – og kulturaktiviteter målrettet borgere kan bidrage positivt til den enkeltes sundhed og trivsel.  Senest så vi i WHO’s rapport (2019) et fokus på, at deltagelse i kunst – og kulturaktiviteter kan virke forebyggende og sundhedsfremmende samt anvendes som en del af en behandling og/eller mestering af helbredet i forskelligt omfang. Rapporten viser bl.a. at kunst- og kulturaktiviteter kan bidrage til social samhørighed, øge trivsel, understøtte rekonvalescens og palliativ omsorg, forbedre oplevelser på hospitalet samt gavne mennesker med neurologiske lidelser. Dertil har Sundhedsstyrelsens rapport om Kultur på Recept også vist positive resultater i relation til mental sundhed (2020).

I dansk regi halter forskningen dog, og der findes ingen samlet kultur- og sundhedsstrategi for hverken indsatser eller forskning på området. Det billede som fremstår viser at forskningen sker ad hoc og at de indsatser der indgår i kommunale eller regionale strategier oftest er bundet op på en kulturpolitisk vision, hvor sundhedssektorens bidrag er minimalt. 

Både i Norge og i Finland har man nationale kultur- og sundhedsindsatser. I Norge findes der et nationalt kompetencecenter for kultur, sundhed og omsorg, og i Finland er der en koordinerende national enhed på kultur- og sundhedsområdet. Her arbejdes der blandt andet med praksis, forskning, internationale samarbejder, og med at udvikle koblingen mellem kultursektoren og sundhedssektoren. 

Etableringen af et nationalt center i Danmark for kultur- og sundhedsfeltet vil kunne bidrage til en koordineret strategisk national indsats. Et sådan center vil - i samarbejde med akademiske institutter, regioner og kommuner - kunne varetage opgaver som vidensdeling, vidensopsamling og forskning. Endvidere vil et nationalt center kunne samarbejde med andre aktører omkring borgere med social- og sundhedsudfordringer og blive en medaktør i at skabe tværfaglige kreative tilbud til udsatte borgere. 

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed vil cirka 20 procent af den danske befolkning svarende til 700.000 - 800.000 voksne danskere opleve psykiske problemer i løbet af et år, hvilket ganske sikkert vil stige som følge af Covid-19. 10-12 procent af unge i Danmark føler sig ofte eller altid ensomme, og antallet af ældre med demenssygdomme vokser på verdensplan. Tallene går ikke den rigtige vej. Mental og fysisk sundhed er lige vigtige komponenter i den generelle sundhed. Psykisk sygdom, især depression, øger risikoen for mange typer fysiske sundhedsproblemer, især langvarige sygdomstilstande som stroke, type 2-diabetes og hjertesygdomme. Tilsvarende kan tilstedeværelsen af kroniske tilstande øge risikoen for psykisk sygdom. Studier viser også, at ufrivillig ensomhed er lige så farligt som at ryge 15 cigaretter om dagen, og det er farligere at være socialt isoleret end at være stillesiddende eller overvægtig.

Mens ensomhed og mental sundhed forværres, bliver der også flere og flere ældre borgere i Danmark, og behovet for ikke-medicinske sundhedsløsninger øges. Med et menneskesyn, der bygger på en holistisk tilgang og tilbyder mere end en ’one fits all’-tilgang, kan kunst- og kulturaktiviteter blive et af de ikke-medicinske sundhedstilbud, der tilbydes lige fod med andre sundhedsindsatser for stress, psykiske lidelser, demens osv. 

Det vigtige samarbejde
Hvis man har i sinde at forebygge, behandle, rehabilitere eller lindre med en kunst- eller kulturaktivitet, er det altafgørende, at indsatsen finder sted i et samarbejde mellem sundhedsaktører og kulturaktører. 

Det sammensatte kultur-  og sundhedsområdet har en bred overflade og derfor findes der også mange opfattelser af, hvad kultur- og sundhedsfeltet er, kan og vil. Men det er essentielt, at de forskellige områder formår at samarbejde, og at der drages nytte af de professionelle kompetencer, som findes i både kultursektoren og sundhedssektoren for at skabe aktiviteter, der er tilpasset en målgruppe og ikke omvendt. 

Ved at bygge et solidt fundament med fælles ejerskab og forankring skabes der også bedre betingelser for, at kulturindsatser bliver bæredygtige. Kulturaktiviteter i sig selv er ikke løsningen på helbreds- eller sundhedsproblematikker. Men aktiviteterne kan - som forskningen viser - arrangeret i et samarbejde med sundhedsprofessionelle bidrage positivt på forskellige fysiske, psykiske og sociale parametre som for eksempel neurologiske udfordringer, fremme af mental sundhed og livskvalitet samt være med til at forstærke fællesskabet.

I kapitlet ’Kultur og sundhed- et dansk perspektiv’ fra bogen ’Kultur og Sundhed- en antologi’ (2017) undersøges mulighederne og udfordringerne i forhold til den strategiske - og tværfaglig tilgang, udvikling af feltet, videndeling / indsamling, omfang og mulighed for indlejring af praksis i social- og sundhedssektoren og som en del af medicinsk humaniora. Med henvisninger til nogle eksempler på praksis og teorier om sundhed og trivsel forklares den aktuelle politiske tilgang, praksis, forskning og udfordringerne, og potentialerne for området i Danmark diskuteres. Disse observationer fra 2017 er stadigt relevante i forhold til udviklingen af kultur- og sundhedsfeltet i Danmark. 

Anita Jensen, PhD, forsker i kultur og sundhed. 
Kultur- og sundhedsstrateg, Kompetencecenter for primærsundhedsektor forskning, Region Skåne og gæsteforsker på Aalborg Universitet.

Forfattere af kapitlet: 
Anita Jensen, ph.d., postdoc.  Videnscenter for Kultur og sundhed, Aalborg Universitet. 
Lars Ole Bonde, Professor, institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet 

© 2017, Turbine

Anita-Jensen-01

NYHEDSBREV

Vil du have inspiration, ny viden, aktuelle tendenser og konkrete erfaringer fra kulturlivet direkte i din indbakke? Midt i Kulturen tilbyder gratis, kulturfagligt nørderi og videndeling for alle, der arbejder med kunst og kultur. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

KONTAKT

Sekretariatet for
Europæisk Kulturregion,
Region Midtjylland

Skottenborg 26
8800 Viborg

info.kulturregion@rm.dk

Cookiepolitik

MIDT I KULTUREN

Midt i kulturen er en digital platform for videndeling i kulturlivet skabt af Europæisk Kulturregion. Vi undersøger løbende forskellige aspekter af kulturverdenen og samler brugbare erfaringer op, så alle kan få glæde af dem.

Kommunikationsansvarlig:
Amalie Møller Christensen
amachi@rm.dk
+45 24 75 37 95

EuropeanRegionOfCultureLogo_DK_RGB_Horizontal_W