Hvad Har vi lært?

Hvad har vi lært af krisetiden i kulturlivet? Vi har spurgt en række forskellige repræsentanter fra den danske kulturbranche om, hvad de tager med sig fra to år, der på mange måder har vendt op og ned på kulturlivet, som vi kendte det. En tid, der både har krævet udvikling af de enkelte aktørers tilbud og kulturformidling, skabt helt nye formater, og som nye og anderledes kunstværker er vokset ud af.

Du kan blandt andet møde projektet 'Lukket Land', forsker Mette Højsgaard, Danske Kulturbestyrelser og flere forskellige eksempler på corona-kunst. Og så har vi genbesøgt en række af de mennesker, som vi tidligere har talt med om deres spæde erfaringer fra corona-krisens første tid, for at få en opdatering efter knap to år i pandemiens verden.

Genbesøg: HVAD ER DER SKET SIDEN CORONA-KRISENS FØRSTE KAPITEL?

Asset-3

“Kunst og kultur i en krisetid”. Sådan lød overskriften, da vi første gang spurgte en række midtjyske kulturinstitutioner om deres tidlige erfaringer fra corona-krisens første tid. Det var i det allerførste tema her på Midt i Kulturen, der udkom i september 2020. Siden da er der sket en del, og krisen endte som bekendt med at blive længere, end nogen af os forventede på daværende tidspunkt. Nu har vi genbesøgt nogle af de personer, der satte ord på situationen fra kulturlivets perspektiv, mens hele verden var i undtagelsestilstand. Hvor står de nu? Hvad har de lært? Man kan med fordel dykke ned i tema 1, inden man læser de opfølgende tanker HER.

Mark Chemnitz,
Partner, front of house 

I temaet "Kunst og kultur i en krisetid" talte vi med Mark Chemnitz om processen med at skabe et helt nyt format i en tid, der ellers så sort ud for branchen. Dengang skabte han P-scenen i Aarhus, som du kan høre mere om HER. Læs hans refleksioner om tiden, der er gået siden da:

mark_chemnitz

"Tag aldrig noget for givet og opfind for at kunne overleve. Altså: Vi har lært, at hvis vi fratages de muligheder, vi tager for givet, så overlever vi ved at opfinde os ud af det. Det er vel på et meget evolutionært plan elementært og menneskeligt, men omsat i praksis er det enormt hårdt. Hårdt, da det eksistentielt er drænende at tage chancer, og fordi man er nødt til at gentænke og bygge sit eget sikkerhedsnetværk. For så at vende tilbage til en new normal, der er hullet på grund af manglende arbejdskraft i hele sektoren. Det positive ved det nu er, at der er positivt fokus på branchen, og købelysten til at blive underholdt er i højsædet. Branchen har også lært af krisen forstået på den måde, at vi har været nødt til at blive bedre til jura og kontraktuelle forhold. Vi kan kun vente og se, hvordan det hele udvikler sig, og vi tilpasser os løbende, som vi altid har gjort."

heidi_kudahl

HEIDI KUDAHL,
UDVIKLINGSCHEF OG TEAMLEDER, SANGENS HUS

I det første tema talte vi også med Heidi Kudahl fra Sangens Hus i Herning om, hvordan kultur kan skabe og styrke fællesskaber. HER kan du høre en mini-podcast om fællesskaber igennem sang. Som kulturleder har hun ligesom de øvrige interviewpersoner gjort sig en masse tanker i løbet af krisetiden: 

"Jeg har to overordnede refleksioner, som ikke kunne stå så klart uden krisen som baggrund:

Selvom krisen ikke er helt slut endnu, så kan jeg mærke, at der især uden for kulturkredse, er opstået en bevidsthed om, at der har været et mismatch imellem den værdi, vi tillægger sang, og det, vi som samfund er villige til at prioritere økonomisk til sang og andre kulturaktiviteter. Træerne vokser ikke ind i himlen, men det er ligesom frisk luft eller rent vand, som er ’gratis’, indtil vi ikke har det mere. Jeg oplever, at jeg ikke i samme grad skal argumentere for, at sang er både nice og nyttigt, men at dialogen i langt højere grad handler om, hvordan sangen kan komme ind i alle mulige dele af samfundets hverdag.

Den anden refleksion er, at vi som kulturmedarbejdere er kommet noget humpende gennem krisen. Vi har typisk ikke store HR-afdelinger eller masser af teknisk udstyr og erfaring med at arbejde online.  Mange kulturinsitutioner har heller ikke store egenkapitaler, som kan skabe mental ro. Den mangel på konsolidering har - sammen med de oplevelser som mange projektansatte, løsarbejdere og frelancere har haft under nedlukningerne - efterladt en noget forslået branche. Det er noget jeg, som kulturleder, både selv oplever, og som jeg vil have med mig mange år fremover. Et konstant fokus på, hvordan vi ikke bare styrker os selv og hinanden som kollegaer og samarbejdspartnere, men også hvordan vi som branche får professionaliseret den del af vores arbejde yderligere."

Henriette Wittendorff Ipsen, 
Projektkoordinator, MÆRK Byen,
Horsens Kommune

I det første tema talte vi med Anne-Mai Vig Mott, der er projektkoordinator hos MÆRK Byen. Se en video om MÆRK Byens tiltag 'Kør-selv-festival' i 2020 HER. Hendes kollega Henriette Wittendorf Ipsen fortæller her lidt om afdelingens refleksioner fra corona-tiden.

henriette_ibsen

"MÆRK Byen har undervejs og i kølvandet på nedlukningerne og pandemien løbende måtte justere og gentænke kulturformater for at tilpasse den gældende situation. En vigtig læring har været, at vi gennem endnu stærkere fællesskaber og samarbejder på tværs af kulturlivet i Horsens kan skabe nye og stærkere formater. Horsens har en stærk tradition for at samarbejde på tværs, men Covid-19 har vist os, at vi gennem et endnu stærkere samarbejde og brug af hinandens forskellige kompetencer, kan skabe endnu mere vedkommende kulturoplevelser. Et eksempel herpå er Horsens Hideouts – en festival med fokus på små, skæve og anderledes oplevelser i byens rum skabt på tværs af byens kulturaktører. Festivalen blev oprindeligt startet som en 'corona-sikret' festival-model i 2020, og blev afholdt igen i 2021 i en udvidet udgave. I 2022 videreudvikles og udvides festivalen under et nyt navn til en større kulturfestival, hvor byens forskellige kompetencer og kræfter går sammen om en kulturfestival på tværs af kulturlivet i Horsens."

marie_kildebaek

Marie Kildebæk,
MUSIKER OG Lyddesigner, DR

I første tema talte vi med Marie Kildebæk, som er sanger i bandet Yör. Under nedlukningerne har hun spillet og livestreamet koncerter. Som lyddesigner gjorde nedlukningen, at hun begyndte at se sig om efter nye formater. Læs hendes umiddelbare reaktion efter at have spillet sin første baggårdskoncert HER. Hun sætter nu også ord på de tanker, hun har gjort sig siden da.

"Jeg er begyndt at tænke meget over de formater, jeg arbejder med. Jeg arbejder derfor mest med formater, som jeg ved, at jeg kan blive ved med, selvom landet lukker ned. Før arbejdede jeg meget med koncerter og teater. Nu er jeg gået over til at arbejde med musik og podcast. Man kan sagtens producere og udkomme med musik, selvom landet lukker ned, og det er bare dejligt at arbejde med projekter, der ikke går i vasken, hvis landet lukker."

MORTEN RIIS,
FORPERSON, SEIN's BESTYRELSE

I første tema fortalte daværende redaktionschef og chefredaktør på ungdomsmagasinet SEIN, Lukas Valentin og Vera Mosbæk Ipsen, om, hvordan de arbejdede med at holde ungefællesskaberne i live digitalt. Se Zoom-interviewet HER. Forperson for SEIN, Morten Riis, har her sat nogen ord på, hvad magasinet endte med at gøre for at holde gang i fællesskabet.

morten

"På SEIN gjorde vi under covid-nedlukningerne meget ud af at samle unge i forskellige digitale fora. Vi lavede online events med quizzer, debatter og inspirationsoplæg. Vi afholdte en månedlig fredagscafé, hvor vi drak digitale fyraftensøl og huskede hinanden på at holde weekenden i hjemmeboblen. Vi lavede kunstkæder og andre initiativer, så unge kunne være kreative og føle sig inspireret hjemme på værelserne. Vi oplevede også, hvordan de digitale møder internt på redaktionen naturligt gjorde det muligt for flere at deltage og for redaktionen at interagere med hinanden på tværs af landet."

Èn antologi, 10 forfattere og 100 historier.
I november 2021 udkom 'Lukket land' - et samlet værk, der formidler 100 midtjyske borgeres historier fra pandemiens tid, coronaens påvirkning og altomsluttende verden. Vi har talt med Lone Leth Larsen, der er en af idékvinderne bag projektet, om hvorfor projektet opstod, og hvordan sådanne projekter påvirker mennesker.

Asset-30
lone_leth_larsen

Medvirkende

LONE LETH LARSEN 
MED-INITIATIVTAGER TIL PROJEKTET
'LUKKET LAND'

STEMMER FRA
ET LUKKET LAND

I vores tema Kunst og kultur i en krisetid forklarede forsker Birgit Eriksson, hvordan kunst og kultur er med til at definere, hvilken betydning vi tilskriver ting. Nu står vi - knap to år efter en national nedlukning - med bogen 'Lukket Land', der sætter ord på den betydning, som corona-tiden har haft. Med én antologi, 10 forfattere og 100 historier gives der litterært liv til danskernes tanker, følelser og oplevelser fra en historisk tid.

Fire kvinder fik en god ide, mens de sad og strikkede. Sådan forklarer Lone Leth Larsen starten på projektet, der endte ud i bogen 'Lukket Land'. Et projekt, der er skabt af Aarhus Litteraturcenter med støtte fra Region Midtjylland og Statens Kunstfond og deltagelse af 10 midtjyske kommuner. Helt konkret er projektet en samling af 100 borgeres historier fra hele regionen. Antologien beskriver samtidens stemmer under den globale pandemi. Den fik titlen "Lukket Land" og udkom i starten af november 2021.

De fire kvinder var ikke hvem som helst. Lone Leth Larsen, Lene Noer, Jette Sunesen og Pia Buchardt har alle forskellige karrierer i kulturbranchen med i bagagen, og de tog derfor også hvert sit kompetencesæt og viden med ind i projektet. Vi har talt med Lone Leth Larsen om idéen bag projektet, der samlede historier og mennesker fra hele Midtjylland. 

Lone Leth Larsen har arbejdet med kultur i mange år. Hun har både været kulturchef for Det Danske Kulturinstitut, arbejdet på Louisiana, været EU-kulturrådgiver og en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Og meget andet. En gennemgående motivation i hendes karriere har været, at mødet med kultur kan gøre mennesker dygtigere og vise andre måder at gøre tingene på. Hun er nu gået på pension, men lysten til at være en del af kulturbranchen bliver siddende.

“Mit liv har altid handlet om at bevise og påvise, at 'Culture matters'. Uden kulturen har vi ikke noget samfund, ikke noget sammenhold, ikke noget som helst,” siger Lone Leth Larsen.

Inspiration fra 1350’erne 
Den dag i efteråret 2020, hvor de fire kvinder sad og strikkede og talte om samfund og kultur, kom Lone Leth Larsen ind på, hvorfor der mon ikke var nogen, der havde lavet en kulturprojekt under corona med udgangspunkt i pest-tiden i Italien i 1350'erne.

“Dekameron var den anden pest-periode. Den begyndte i 1348, og situationen lignede meget den, vi oplevede under corona-tiden. Selvfølgelig udover at de dengang ikke havde noget sikkerhedsnet, som vi har i dag, så de døde som fluer,” fortæller Lone Leth Larsen.

Pest-tiden er skildret i værket 'Dekameron' af forfatteren Giovanni Boccaccios, som i værket skriver om ti adelsfolk, der flygter og går i karantæne på et slot uden for Firenze. Her sætter de sig til at fortælle historier til hinanden - én historie hver dag i 10 dage, i alt 100 historier. Det princip blev grundlaget for de fire kvinders idéudvikling, der endte ud i projektet 'Lukket Land'. 

Folk havde brug for kultur
Projektet blev til virkelighed, fordi kvinderne kunne mærke, at folk havde brug for kulturen og kunsten i corona-krisen. Der var et behov for at ytre sig om tiden, vi levede i, og for at kunne læse, se film, høre musik eller spille musik sammen for at bearbejde den samtid, vi allesammen oplevede. Derfor syntes gruppen også, at det var positivt med alle de digitale kunstinitiativer, når nu man ikke kunne være fysisk sammen. At kunsten og kulturen kunne være med til at binde folk sammen på nye måder. Det ville de gerne bidrage til. 

“Vi kom Fra idé til realisering, fordi kultur handler om at gøre noget for andre. Der er ikke noget kultur, der bliver skabt uden, at det er med øje for andre. Jeg tror, at alle mennesker, som er i berøring med kunst og kultur, er sat i verden, fordi de er idealistiske, og fordi de tror, at kultur kan skabe en bedre verden. Det var det samme for os, da vi havde fået idéen. Vi udviklede den, så det kunne komme flest mulige mennesker til gode,”

- Lone Leth Larsen, med-initiativtager til projektet 'Lukket Land'

Asset-6

“Vi kom fra idé til realisering, fordi kultur handler om at gøre noget for andre. Der er ikke noget kultur, der bliver skabt uden, at det er med øje for andre. Jeg tror, at alle mennesker, som er i berøring med kunst og kultur, er sat i verden, fordi de er idealistiske, og fordi de tror, at kultur kan skabe en bedre verden. Det var det samme for os, da vi havde fået idéen. Vi udviklede den, så det kunne komme flest mulige mennesker til gode,” fortæller Lone Leth Larsen. 

Kvinderne syntes, det var vigtigt at få en masse vidnesbyrd fra corona-perioden. Men der havde allerede været mange, mange projekter med vidnesbyrd. For eksempel havde flere biblioteker arbejdet med at insamle borgernes oplevelser. 

“Vi ville gerne tage historierne et stykke længere, så vi også kunne inkludere forfatterne. For alle kulturfolk har virkelig lidt. Forfatterne har ikke været ude og læse op, de har virkelig været isoleret og måske endda mere end nogle af os andre. Derfor fandt vi 10 forfattere, der havde tilknytning til Region Midtjylland, hvor projektet er forankret,” forklarer Lone Leth Larsen. 

Projektet blev blandt andet udformet ud fra erfaringer, der blev gjort under et projekt i Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, hvor en af af de andre initiativtagere i gruppen, Pia Buchardt, var med til at udvikle arrangementsrækken '12 til middag'. Middagene fungerede som samtalefora, hvor folk kunne tale om forskellige emner og problemstillinger, som de var interesserede i.

“Vi tænkte, at den model også var god til vores projekt, fordi Dekameron’s omdrejningspunktet også er en middag,” fortæller Lone Leth Larsen. 

Derfor blev projektet bygget sådan op, at borgerne i Midtjylland fik muligheden for - som Lone Leth Larsen beskriver det - at skrive sig ud af deres ensomhed eller isolation og fortælle om deres egen virkelighed i perioden. Uanset om de så oplevede tiden som en mulighed eller som en begrænsning. Herefter fik hver forfatter 10 historier og mødte herefter de 10 borgere bag historierne til en middag i 10 forskellige kommuner i Region Midtjylland. Det er måske på sin plads at fortælle, at Deka i Dekameron betyder ti på græsk - deraf de mange 10-taller. 

“Middagene var helt fantastiske. Det var for nogen første gang i et år, at de havde mulighed for at tale med mennesker. Alt gik op i en højere enhed - maden, stedet og forfatterne. Hele situationen gjorde, at alle kastede deres sjæl og hjerte i favnen på forfatterne. Alle historierne blev læst op til hver middag, og så spurgte forfatterene ind til dem efterfølgende. Det var i den dialog, mellem borgerne og forfatterne, at der i løbet af et øjeblik blev skabt et fortrolighedsrum, hvor man kunne fortælle om sorger, udfordringer, glæder og dele sine inderste tanker. Det var en stor forløsning for mange,” fortæller Lone Leth Larsen. 

Men projektet skulle ikke slutte der. Så forfatterne lavede efterfølgende et sammenkog af de 10 historier, omskrev dem og arbejdede sammen på at give det en fælles form. Og det er de historier, man nu kan finde i bogen 'Lukket Land'. 

Culture matters 
“Det er for mig utroligt, at man ikke investerer mere i kulturen, for man ville kunne spare så mange penge på for eksempel socialområdet eller sundhedsområdet. Det er ihvertfald min påstand. Folk kommer strømmende til kunst og kultur. Fordi de kan være fælles om noget, som interesserer dem,” svarer Lone Leth Larsen til spørgsmålet om, hvordan projektet og bogen blev modtaget.

Initiativgruppen har nemlig indtil nu kun fået positiv feedback både fra deltagere, forfattere og læsere, og det mener Lone Leth Larsen skyldes, at projektet - og kunst og kultur i det hele taget - skaber sammenhængskraft og fællesskab.

Til spørgsmålet om hvorfor der så ikke bliver investeret mere i kulturen, refererer Lone Leth Larsen til kulturforskeren Louise Ejgod fra Aarhus Universitet:

“Hun (ref. Louise Ejgod) siger det godt. Man mangler at bruge de undersøgelser, der bliver lavet, som et politisk reskab, så de ikke kun ender med at ligge i en skrivebordsskuffe. Der mangler nogen i kulturfødekæden, som kan se sammenhængene på et større plan. De kulturfunktionærer, der sidder i regionerne og kommunerne, er ikke skabt til at lave politisk spin. Der skal være nogen, der tager emnet op og fortæller, hvor vigtigt kunst og kultur er, for det er det, alle undersøgelser viser,” uddyber Lone Leth Larsen. 

Hun fortsætter: “Kunsten skal ikke bare støttes, der skal investeres i i den. Ordet støtte er åndssvagt, for hvis man støtter nogen eller noget, så lyder det som om, at de ikke kan selv. Investering i kunst og kultur er en investering i samfundet. Det er det, folk glemmer. I det øjeblik der er blevet investeret i kunsten, så den kan blomstre og udfolde sig fuldstændig frit, kan man måske bruge den og de metoder, som den udvikler, til samfundet selv. Og få kulturen ind i folks hverdag.”

medvirkende-forfattere

UDDRAG FRA LUKKET LAND:

skrevet af Louise Juhl Dalsgaards tekst på s. 81.

Der er ingen, der lytter, og derfor tør jeg sige: Jeg har aldrig følt mig
så alene som nu. Forleden lå jeg på ryggen – i to timer og 41 minutter.
Jeg tog tid, alene for at kunne markere en begyndelse (og dermed også en slutning) på min uvirksomhed. Det er det eneste, jeg har at gøre godt med. Tid.

I dag har jeg forsøgt mig med at skrive ord og begreber, der starter med a.

alenekat
automatomsorg
acetoneangst

Bagefter skrev jeg en besked til min mor, hun svarede:
- Når marker ligger brak, er det for at suge næring.

Hun skrev også, at hun havde været i Rema 1000 for at købe kommenost,
hun lød glad. Jeg elsker hende for alt, men ikke mindst for
dét. Hendes glæde for selv det mindste, et hej til kassemedarbejderen,
hullet i en ost.

Jeg har ikke samme evne til at glædes, men dog til at holde mig i gang.
I morgen planlægger jeg således at skrive ord med b:
belastningsbrud, bagedyster (adj.), bønfaldsskader.

Bagefter vil jeg lægge mig på sofaen, men denne gang på maven. Se
ned i sofaens betræk, notere mig betrækkets farvespil midt mellem det grå og det grumsede. Der er flere nuancer gemt der, end man skulle tro.

QA_m_fill_lys_blaa
Asset-23
mette_hojsgaard

Medvirkende

METTE HØJSGAARD
FORSKER I KUNSTENS SOCIALE ROLLE, 
KØBENHAVNS UNIVERSITET

Hvad har kunst og kultur betydet i coronakrisen? Det er et stort spørgsmål, og der findes ikke et endegyldigt svar. Men flere ting tyder på, at kunst og kultur har haft en vigtig betydning de seneste par år på trods af nedlukning og restriktioner. Og det hænger muligvis sammen med kunstens sociale potentiale. Det område har Mette Højsgaard forsket i, og her får du hendes perspektiv på kulturens rolle i en krisetid.


Q: Vil du introducere dig selv? 
A: "Jeg hedder Mette Højsgaard. Jeg har i mange år arbejdet som kunsthistoriker, både som selvstændig og som kurator, og jeg arbejder nu som forsker. Jeg interesserer mig meget for, hvad kunsten gør ved os mennesker. Hvordan oplever vi kunsten, og hvilken tilgang har vi til den?"


Q: Hvorfor synes du, at dette område er spændende?
A: "Jeg synes for eksempel, at det er interessant at læse om, hvordan en række kunstnere i efterkrigstiden virkelig stræbte efter, at kunsten skulle forbedre samfundet. At forbedre samfundet betød netop, at kunsten skulle påvirke mennesker i en inspirerende og positiv retning. Kunsten skulle også minde mennesker om den tid, de havde været igennem, og at det simpelthen ikke måtte ske igen."


Q: Hvordan ville kunstnere gøre det?
A: "Kunstnere lavede kunst, der hele tiden skulle være tilstede. Den skulle ikke dominere, men bare være tilstede. Det var især den abstrakte, geometriske kunst. Den skulle fylde meget i landskabet uden at være krævende. Det skete ved at lade den flyde ind i arkitekturen og være en del af det offentlige rum. På den måde prøvede de hele tiden at minde mennesker om, at der var håb forude, og at de var nødt til at holde sammen for at få et bedre samfund. Et bedre samfund kræver, at mennesker er sammen, lytter til hinanden og arbejder sammen." 


Q: Men hvordan kan kunsten skabe samarbejde, sørge for at folk lytter til hinanden og bringe folk sammen?
A: "Det kan kunsten, fordi den kan få os til at glide ud af vores dagligdag. Den kan få os til at tænke over andre ting og til at stoppe op. Kunst kan også være meget meditativt og fungere som en pause i dagen eller give os nye vinkler, som sætter problemer i perspektiv. Derudover kan kunsten også virke meget inspirerende, fordi man kan få præsenteret nogle helt andre tanker, end dem man selv kunne gå rundt og have. Den kan sætte ord eller billeder på, det vi går rundt i hver dag, vores samtid og dermed synliggøre hverdagen i et andet lys."


Q: Kan man drage paralleller fra den kunst og kultur, der for eksempel blev skabt i efterkrigstiden, og den kunst og kultur, der NU er BLEVET skabt i coronakrisen?
A: "Der er nogle paralleller, for vi har oplevet en rigtig stor krise her under corona. Vi har oplevet en helt anden hverdag, hvor vi har været isoleret, ensomme, angste og bange for, hvad der skulle ske. Det er jo nogle af de samme følelser, der går igen i højere eller mindre grad lige meget, hvilken krise man er i. Der er selvfølgelig forskel på krig og en pandemi, men nogle af de følelsesmæssige ting går igen. Under Anden Verdenskrig blomstrede kunsten i Danmark faktisk meget op. Det var i den periode, at forløberne for kunstbevægelsen Cobra samlede sig om at skabe et helt nyt formsprog, som tog udgangspunkt i historien og samtiden. Den samme tendens synes jeg, at man kan se her under corona. Der er mange, der har skabt kunst i corona-tiden og brugt kunsten som et frirum."


Q: Hvorfor tror du, at kunsten blomstrer op i situationer som denne?
A: "Jeg tror, at kunsten er en helt naturlig måde at give udtryk for sine følelser og tanker på, og det tror jeg, at der er ekstra meget behov for i krisetider. Jeg tror, at det for mange mennesker også har været en måde at “overleve” på psykisk. Kunsten kan få en masse ting frem i os, og i virkeligheden burde vi alle bruge kunsten mere, for det gør, at vi kan få en pause i dagligdagen, men også få perspektiv på den samtid, vi lever i."


Q: Er der noget, vi kan lære af den kunst, der er skabt i coronatiden?
A: "Vi kan se og fornemme, at det hele ikke er gået i stå, og at vi lever i et land, hvor vi har lov til at udtrykke os. Det, synes jeg også, er enormt vigtigt at tænke på. Kunsten er nemlig berigende, forfriskende og levende. Den viser, at der er liv. Det er imponerende at se, hvordan kreative folk har været til at få kunsten ud til mennesker, især hvordan folk har brugt internettet. Virtuelle udstillinger, netkunst osv. har været eksempler på, hvordan folk har holdt kunsten kørende. Der er blevet holdt fast i, at kunsten er vigtig selv i krisetider. Der er skabt mange initiativer, og folk har brugt dem. Det viser, at der er et behov for, at kunsten er der."


Q: Så hvad er kunstens sociale rolle?
A: "Kunsten og kulturen er et fristed, hvor vi kan samles om noget, vi alle sammen kan snakke med om. Jeg har arbejdet med for eksempel at få kunsten ud i virksomheder. Novo Nordisk har en stor kunstsamling, og det, at de har kunst i virksomheden, betyder enormt meget for medarbejderne. Som de siger: 'Kunsten giver en ekstra dimension at tage stilling til og tale om.' Det samme kan man se på hospitalerne, hvor patienterne, der kan se på kunst, mens de er indlagt, generelt har det bedre. Kunsten kan gøre noget ved os, som er svært helt præcist at formulere, men den kan noget helt specielt."


Q: Skal kunsten have en social rolle? 
A: "Det SKAL den ikke, men det er dejligt, når den har det. Det ideelle ville være, hvis kunsten var helt fri og tilstede i samfundet, og naturligt havde en social rolle, uden at det var selve målet med kunsten. Det er også forskelligt, hvilken slags kunst forskellige mennesker får noget ud af. Så man behøver ikke lave kunst, hvor målet er at fremme fællesskabet. Det skal helst bare opstå."

Du kan her finde en artikel fra 2019, hvor Mette Højsgaard skriver om kunstens sociale potentiale.

finn

Medvirkende

FINN SCHUMACKER
FORMAND FOR DANSKE KULTUR BESTYRELSER

KOMMENTAR FRA DANSKE KULTURBESTYRELSER

Med Danske Kulturbestyrelser som drivkraft blev udviklingsprojektet 'Kulturinstitutionernes Største Udfordringer - under coronakrisen og efter' sat i verden. Formålet var at skabe videndeling, inspiration og anbefalinger på tværs af kulturinstitutionerne. I september 2021 udkom rapporten, der indeholder analyse på tværs af kulturlivet, anbefalinger og et fokus på ledelses- og styringsprocesser. Her kan du læse en introduktion til rapporten skrevet af formand for Danske Kulturbestyrelser, Finn Schumacker. Rapporten er skrevet af Jens Nielsen, Lise Thorsen og Trine Heide på vegne af Danske Kulturbestyrelser Interviews og survey er udført af ph.d. Susanne Justesen, Søren Mikael Rasmussen, Rasmussen Nordic og Jens Nielsen.

Hvordan driver man en kulturinstitution, hvis spilleregler lige er blevet kuldkastet af corona-nedlukningen, og hvis nye situation er faretruende, flertydig, flydende, ubeskriveligt kompleks og fuld af dilemmaer? Foreningen Danske Kulturbestyrelser satte sig allerede i det tidlige forår 2020 for at undersøge, hvordan kulturinstitutionerne og deres ledelser nærmest overnight måtte finde nye måder at drive institutionen videre på, og hvilken læring der kunne uddrages heraf til brug for fremtidens ledelsesudvikling i kultursektoren – både på bestyrelses- og operationelt niveau. 

Rapporten 'Kunst, Kultur og Coronakrise' udkom i september 2021 og er en opsamling på en stor spørgeskemaundersøgelse ('Kulturinstitutionernes største udfordringer'), som Danske Kulturbestyrelser gennemførte i foråret 2020 og 10 anbefalingspakker, som efterfølgende blev sammenstillet.

Undersøgelsen viste, at nogle institutioner var i stand til at iværksætte nye måder at arbejde på, forhandle overenskomstmæssige begrænsninger, bearbejde angst, tackle det æstetiske materiales modstand, inddrage uprøvet teknologi og sikre sig finansiel støtte fra fonde, hjælpepakker, sponsorer mv. Det lykkedes dem på den baggrund at holde deres relationer til brugerne levende, at tilbyde dem digitale eller udendørs oplevelser og måske endda opnå en indkomst ved det. Mange andre institutioner havde ikke disse muligheder, fordi en eller flere af forudsætningerne ikke var til stede. Eller fordi de ikke fandt, at de var ønskelige.

Undersøgelsen understøtter også den generelle tese i cultural management - at bestyrelser skaber værdi ved at bidrage til en omverdensfortolkning og -perspektivering, der forøger institutionens muligheder for at handle rationelt. Denne værdi opstår i krisesituationer ved hyppige og fordomsfrie samtaler med hinanden og lederen om de mest plausible forståelser og handlemuligheder i situationen. Det er en rekognosceringsøvelse og videnskabelse, der udgør et nødvendigt bidrag til både den taktisk-operationelle ledelse og den strategiske ledelse.

Det er Danske Kulturbestyrelsers håb, at rapporten med sine anbefalinger kan inspirere til at sætte fokus på den strategiske ledelse af kulturinstitutionerne – med eller uden corona - og dermed bidrage til at øge værdien af vores kulturliv.


Asset-20

LINKSAMLING:
CORONA-KUNST

Der har siden den første nedlukning været skabt mange nye kunst- og kulturformater. Antologien 'Lukket Land' er bare ét eksempel på kunst skabt på grund af pandemien. Vi har her samlet en række andre eksempler på kulturprodukter, der er opstået i løbet af corona-tiden for at hjælpe os med at forstå, skabe fællesskab og udfordre os midt i en krise, der ikke ligner noget, vi har oplevet tidligere.

Asset-12

BERØRT

Projektet 'Berørt' blev skabt i et partnerskab mellem Røde Kors, SMK, Coop og Hjaltelin Stahl – a part of Accenture Interactive. Her blev danskerne opfordret til at indsende et billede af deres hånd og dele deres tanker. For hver hånd blev der doneret 5 kr. til Røde Kors, og samtidig var hænderne med til at inspirere tre kunstnere til at skabe et værk, der for eftertiden skulle minde danskerne om, hvordan de holdt hånden under hinanden i en svær tid.

COVID PHOTO MUSEUM

Et virtuelt online-museum, der har samlet og kurateret en lang række fotos fra karantænetiden.

FORBRÆNDTE CORONA BILLEDER

Et projekt, hvis resultat var fem sange om livet under pandemien. Man har indsamlet breve fra forskellige personer, som har ønsket at sende hilsner til deres kære. Med afsæt i disse breve har forfatter Ursula Andkjær Olsen skabt fem gribende digte, som derefter er lavet til sange, komponeret af Gorm Askjær med video af Tine Reingaard. Musikken er fortolket af Lydenskab sammen med sangerne Bjørn Fjæstad (Baal/Rytteriet) og Katinka Fogh Vindelev (WeLikeWe).

APART TOGETHER 

Et Instagram-projekt, der præsenterede kunstværker lavet i forskellige medier og både rummede gamle og nye værker fra overalt på kloden. Projektet er skabt af billedkunstnerne Anne Torpe og Camilla Thorup og opstod som en reaktion på pandemien. Det var initiativtagernes håb, at kunsten kunne bruges som støtte i de komplekse krisetider.

NYHEDSBREV

Vil du have inspiration, ny viden, aktuelle tendenser og konkrete erfaringer fra kulturlivet direkte i din indbakke? Midt i Kulturen tilbyder gratis, kulturfagligt nørderi og videndeling for alle, der arbejder med kunst og kultur. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

KONTAKT

Bettina Kiilsgaard Henrichsen
Projektleder, Midtjysk Kulturakademi
+ 45 40 85 04 05
bettina.henrichsen@ru.rm.dk

Sekretariatet for
Europæisk Kulturregion,
Region Midtjylland
Skottenborg 26
8800 Viborg
info.kulturregion@rm.dk

Cookiepolitik

MIDT I KULTUREN

Midt i Kulturen er Midtjysk Kulturakademis digitale platform for videndeling i kulturlivet. Bag Midtjysk Kulturakademi står Europæisk Kulturregion - et kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og alle 19 kommuner i regionen.

Kommunikationsansvarlig:
Amalie Møller Christensen
amachi@rm.dk
+45 24 75 37 95

EuropeanRegionOfCultureLogo_DK_RGB_Horizontal_W