Rundt omkring i landet spirer nye vækstlag frem, mens andre udvikler sig til mere etablerede platforme. Vækstlag bruges vidt og bredt til at beskrive nystartede, kreative miljøer, men hvem er det egentlig vi taler om? Hvad er et vækstlag? Hvilken rolle spiller det? Og hvorfor er det vigtigt?
Hør bidragsyderne til dette temas bud på en definition eller læs med, når Torben Vinter og Peter Gran Boesen zoomer helt ind på tendenserne i kulturens vækstlag. Du kan også dykke ned i Urban Goods og Institut for (X)s rapport “Summen af det kreative miljø”.
Hvad er et vækstlag i kulturens verden?
Hvilken definition af vækstlag har de mennesker, der hver eneste dag bevæger sig inden for vækstlagskulturen i Danmark? Vi har spurgt dette temas bidragsydere. Læs deres bud her:
"Vækstlaget i kulturen er for mig de plantekasser med frø, der danner rammen for spiringen til at blive etableret. Nogle frø bliver til noget, andre gør ikke. Hvis ikke vi har vækstlaget, passer på det og giver det opmærksomhed, så har vi ikke længere nogle store artister, som kan sprede nye frø og få drømmene til at spire. Alle starter et sted, og gennem vækstlaget kan man få lov til at prøve sig selv af som kunstner og skaber."
- Signe Sønderholm, ShowUP fra Holstebro
"Jeg synes, at et vækstlag kan være mange ting. Det er jo noget med, at man kan være med til at skabe og udvikle et eller andet. For eksempel musik eller kunst eller teater. Men måske har man ikke de ressourcer eller den professionalisme, der skal til for, at man kan tage steppet videre. Så når man er en del af et vækstlag, så handler det om at skabe et eller andet sammen. At skabe noget kultur og noget man interesserer sig for."
- Anna Kalsmose, Rampen i Ebeltoft
"Vækstlag i kulturens verden er først og fremmest buzzwords, der kastes vidt omkring. Det har været et im- eller eksplicit tema på samtlige Kulturmøder og borger-/kunstnerinddragende debatter og er derfor meget omdiskuteret, men trods dette stadig svært definerbart. Men hvis vi i stedet spørger os selv, hvad et vækstlag bør være, kan jeg drømme lidt: Det ideelle kulturelle vækstlag for mig er et fintvævet net af frivillige foreninger, engagerede kreative, ambitiøse offentligt ansatte og selvfølgelig et bredt favnende erhvervsliv. Det skal til enhver tid forholde sig kritisk til alt fra det inderste erkendelsesrum til den til enhver tid siddende magt. Vækstlaget løfter i flok, bevæger sig opad, men med en evigt udstrakt arm til en hestesko til dem, der står lige bagved."
- Lasse Amstrup, KRAS Akademiet
"Jeg ser et vækstlag som nye og/eller unge kulturaktører, der er på vej mod at blive etablerede og som gerne vil vokse i størrelse eller felt."
- Louise Godt, Central Denmark EU Office
Medvirkende
TORBEN VINTER,
Kulturens Selvstændige
Medvirkende
PETER GRAN BOESEN, PARTNER OG MEDSTIFTER, URBAN GOODS
Kulturens vækstlag: Et dynamisk og alsidigt begreb
Overalt i landet vokser små kulturelle spirer frem af mulden. Mange af dem samles i landets vækstlagsmiljøer, hvor de i fællesskab kan vokse sig store - men hvad er et vækstlag egentlig i kulturverdenen? Det har vi spurgt to eksperter om.
Vækstlag er en ustyrlig størrelse og på tværs af sektorer varierer vækstlagenes betydning betydeligt. Torben Vinter er tidligere analysespecialist ved Kulturens Analyseinstitut og nu projektleder ved Kulturens Selvstændige - en alliance af kulturelle platforme. For ham er vækstlag et begreb, der primært favner noget ungt og talentfuldt, der er på vej frem. Hvis vi bliver i planteterminologien, kan talenterne altså både være små, hyggelige planter, der lever i skyggerne, men også nogle af dem, der bliver store, frodige træer ude i skoven. Torben Vinter fortæller om vækstlagenes todeling:
“Vækstlagsbegrebet bruges ofte pseudonymt med talentbegrebet, hvilket kan være en udfordring, da det gør det svært at skelne mellem hobbyprojekter og kunstnere på vej frem, der reelt ønsker at skabe en kunstnerisk karriere. Begge dele kan defineres som vækstlag, hvilket gør det svært at vide, hvad vi taler om hvornår – også inden for de offentlige støtteordninger”.
Ifølge Peter Gran Boesen, der er partner og medstifter af by- og kulturudviklingsbureauet Urban Goods, handler kulturens vækstlag mere om betydning end om en konkret definition. Der findes ikke nogen fast formel på, hvornår noget er et vækstlag, men han påpeger, at er nogle generelle betingelser, der kan hjælpe til at få et vækstlag til at gro, og som kan være med til at tiltrække folk med interesse i kultur.
“Et vækstlag er der, hvor man bevæger sig fra at være en interesseret hobbyentusiast og transformerer sig til at være en mere professionel aktør”, siger Peter Gran Boesen.
Spørgsmålet er så: Hvor går skillelinjen mellem at være en hobbyentusiast og en professionel aktør?
Kunstneriske iværksættere
Ifølge Torben Vinter bevæger man sig ud af vækstlagsfeltet, når man begynder at tjene penge på sit kunstneriske virke. Indenfor musikbranchen er det typisk, når man bliver signet hos et af de store selskaber. Pladekontrakten er ofte med til at sikre en karriereudvikling og er en blåstempling af, at man er på vej til at blive et etableret navn i branchen. Men hvor det inden for musikken ofte er mere tydeligt, hvornår man er på vej frem, er det i andre kunstgenrer sværere at skabe en levevej. Torben Vinter beskriver et paradoks i overgangen, da det er svært at realisere en kunstnerisk karriere kommercielt. Det ser han blandt andet i billedkunstens verden.
“Inden for billedkunsten er det mere reglen end undtagelsen, at professionelle kunstnere primært ernærer sig af deres bi-indkomst eller offentlig forsørgelse frem for af at sælge deres kunst,” fortæller han.
Spørger man Peter Gran Boesen er der dog noget, der tyder på, at der er kommet et øget fokus på det kommercielle aspekt i kulturbranchen, hvor der i højere grad bliver lavet forretning på kunsten og kulturens præmisser:
“Jeg ser en tendens, som har været igang i mange år, men som bliver stærkere og stærkere. Det er i højere grad blevet en betingelse at betragte sig selv som iværksætter, hvis man vil leve inden for det kreative erhverv. Vi skal leve af det på en måde, som er nogenlunde, og derfor er vi nødt til at tænke på iværksætteri, forretningsmodeller og indtjening fra start”, siger Peter Gran Boesen og fortsætter:
“Staten skærer en del i midlerne til det kreative erhverv, og det er derfor essentielt, at vi lærer os selv i kultursektoren at have bæredygtige forretningsmodeller - både økonomisk og menneskeligt.”
En anden tendens, der skinner igennem i vækstlagene, er, hvordan de unge talenter inspirerer hinanden til at tænke i nye formater og muligheder på tværs af de kunstneriske genrer.
“Det blandes på kryds og tværs, og der er mange hybrider mellem forskellige kunstneriske genrer. For at finde flere måder at udtrykke sin kunst på kan man sagtens bevæge sig på tværs af billedkunst, arkitektur og performance art,” fortæller Peter Gran Boesen.
Udvikling kræver uformelle miljøer
Hvis vækstlagsmiljøerne skal vokse sig store og stærke og have de bedste forudsætninger for talentudvikling, skal vi som samfund blive bedre til at anerkende og understøtte de kunstneriske erhverv, mener Peter Gran Boesen.
“Hvis man vil have dygtige aktører, skal der også være steder, hvor man udvikler talentet. Konservatorierne og akademierne er til stede, men her taler vi om de uformelle miljøer, hvor de helt spæde talenter kan opstå og finde vej. Motivationen til at udvikle sit talent bliver automatisk større, hvis der i sidste ende er en bredere anerkendelse fra samfundet,” afslutter han.
SUMMEN AF DET KREATIVE MILJØ
Institut for (X) i Aarhus er en udviklingsplatform, der er skabt af det kreative vækstlag for et nysgerrigt aarhusiansk publikum. Her arbejdes der for at sikre vækstlagenes kulturelle, fysiske og politiske eksistensberettigelse. I januar 2023 udkom Institut for (X) i samarbejde med Urban Goods med rapporten “Summen af det kreative miljø - Analyse af Vækstlagskulturen på Institut for (X)”. Rapporten har blandt andet fokus på, hvad der karakteriserer det kunstneriske, kreative og kulturelle vækstlag.
Nedenfor finder du et uddrag af rapporten. Hele analysen kan også findes via linket her:
NYHEDSBREV
Vil du have inspiration, ny viden, aktuelle tendenser og konkrete erfaringer fra kulturlivet direkte i din indbakke? Midtjysk Kulturakademi tilbyder gratis, kulturfagligt nørderi og videndeling for alle, der arbejder med kunst og kultur. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
KONTAKT
Tanja Phaff Louring
Projektleder, Midtjysk Kulturakademi
+ 45 51 97 97 28
tanja.louring@ru.rm.dk
Sekretariatet for
Europæisk Kulturregion,
Region Midtjylland
Skottenborg 26
8800 Viborg
info.kulturregion@rm.dk
MIDTjysk kulturakademi
Bag Midtjysk Kulturakademi står Region Midtjylland og Europæisk Kulturregion - det regionale kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og alle 19 kommuner i regionen
Kommunikationsansvarlig:
Amalie Møller Christensen
amachi@rm.dk
+45 24 75 37 95
