Mange forbinder nok bæredygtighed med klimaforandringer og den grønne omstilling, men begrebet dækker faktisk over meget mere end det. Vi har opsøgt en række eksperter, som har givet os deres perspektiver på bæredygtighed - og på hvordan begrebet hænger sammen med kunst og kultur
Vi har blandt andet talt med Katherine Richardson, der er professor i biologisk oceanografi og leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre. Du kan også møde organisationen ART 2030, som arbejder på at fremme FN's Verdensmål gennem kunst og kultur. Og så kan du dykke ned i vores samling af definitioner, rapporter og værktøjer, der alle præsenterer forskellige vinkler på kultur og bæredygtighed.
Medvirkende
KATHERINE RICHARDSON,
PROFESSOR & LEDER AF SUSTAINABILITY SCIENCE CENTER
I denne Q&A kan du lære mere om bæredygtighedsbegrebet med udgangspunkt i FN’s Verdensmål. Vi har talt med Katherine Richardson, der er professor i biologisk oceanografi og leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre.
Medvirkende
LUISE FAURSCHOU
GRUNDLÆGGER AF ART 2030
Verdensmålene viser vejen til bæredygtig kunst og kultur
Organisationen ART 2030 arbejder på at fremme FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling gennem kunst og kultur. Det indebærer et fokus på både miljømæssig og social bæredygtighed. I sidste ende hænger det hele nemlig sammen, mener organisationens grundlægger, Luise Faurschou.
De seneste år er det efterhånden blevet meget tydeligt, at noget er helt galt med klodens tilstand. Temperaturerne stiger, klimaet ændrer sig, naturkatastroferne rammer oftere, og jordens mangfoldige dyreliv svinder ind. Derfor er der kommet øget fokus på begrebet "bæredygtighed", der er blevet et nøgleord, hvadenten der er tale om teknologi, fødevarer eller andre forbrugsgoder. Og også i kulturens verden har begrebet sneget sig ind.
Luise Faurschou er grundlægger og direktør i ART 2030 – en organisation, som forsøger at skabe en bæredygtig samfundsudvikling med kunst og kultur som værktøjerne. Men hvad betyder bæredygtighed egentlig? Og hvornår kan man tale om bæredygtig kultur?
ART 2030s arbejde er baseret på FN's verdensmål, og Luise Faurschou mener, at man med fordel kan bruge målene til at indramme begrebet bæredygtighed. De 17 mål dækker nemlig bredt og omhandler både naturen og menneskers velbefindende.
”Vi bliver simpelthen nødt til at arbejde på alle parametre på én gang. Vi kan ikke løse verdens klimaproblemer uden at kigge på fattigdom. Vi kan ikke løse fattigdom uden at kigge på lige rettigheder, og så bliver vi også nødt til at se på kvinders rettigheder, på børns uddannelse og på infrastrukturen. Det hele hænger sammen, og det er styrken ved verdensmålene” siger hun.
”Vi bliver simpelthen nødt til at arbejde på alle parametre på én gang. Vi kan ikke løse verdens klimaproblemer uden at kigge på fattigdom. Vi kan ikke løse fattigdom uden at kigge på lige rettigheder, og så bliver vi også nødt til at se på kvinders rettigheder, på børns uddannelse og på infrastrukturen. Det hele hænger sammen, og det er styrken ved Verdensmålene.”
- Luise Faurschou
Fra statistikker til individer
Det er altså nødvendigt at arbejde med et bæredygtighedsbegreb, der spænder bredt, og derfor kan et bæredygtigt kunstværk også se ud på mange forskellige måder. Luise Faurschou giver selv to eksempler på bæredygtige kunstprojekter, som ART 2030 har været involveret i.
Det første er 'Soleil Levant' - et værk af kunstneren Ai Weiwei, som pakkede Kunsthal Charlottenborg i København ind i 3.500 redningsveste fra bådflygtninge. Værket adresserer flygtningekrisen og italesætter på den måde verdensmålene om at mindske uligheden, skabe bæredygtige byer og lokalsamfund og skabe fred og retfærdighed. Det er altså særligt den sociale bæredygtighed, som værket relaterer sig til.
”Det er jo en helt anden måde at tale om flygtningestrømmene på. I 2015, hvor flygtningene gik på vores landeveje, blev der skrevet om det, men det blev også kun til statistikker og tal. Når Ai Weiwei putter redningsveste på Charlottenborg, så bliver det pludselig individer. Det bliver til historier, og vi kan forholde os til de mennesker, og den desperation, der gør, at de risikerer alt,” forklarer Luise Faurschou.
”Det er jo en helt anden måde at tale om flygtningestrømmene på. I 2015, hvor flygtningene gik på vores landeveje, blev der skrevet om det, men det blev også kun til statistikker og tal. Når Ai Weiwei putter redningsveste på Charlottenborg, så bliver det pludselig individer. det bliver til historier, og vi kan forholde os til de mennesker, og den desperation, der gør, at de risikerer alt.”
- Luise Faurschou
Det andet eksempel er projektet 'Breathe With Me', som ART 2030 har lavet i samarbejde med kunstneren Jeppe Hein. Her har mennesker over hele kloden malet deres åndedrag med et penselstrøg på et lærred. Projektet startede i Central Park i New York, men har siden været rundt i store dele af verden og blandt andet også i Ebeltoft, hvor hele 6.000 mennesker deltog.
Med projekter blev der sat fokus på luftforurening, og værket handler både om miljø, klima og sundhed. Det var desuden ikke kun symbolikken i projektet, der var bæredygtig, men også selve produktionen.
”Rent praktisk har vi haft et meget stort fokus på at have så lille en produktion af materialer som muligt. Lærredet er økologisk produceret, og det stod på et lejet bygningsstillads for at sikre, at det var noget, som ville blive brugt igen. Alle de steder, hvor projektet har været forbi, er der blevet brugt lokale materialer, og det er lokale kræfter, som har etableret det,” siger Luise Faurschou.
”Det er jo en hel anden måde at tale om flygtningestrømmene på. I 2015, hvor flygtningene gik på vores landeveje, blev der skrevet om det, men det blev også kun til statistikker og tal. Når Ai Weiwei putter redningsveste på Charlottenborg, så bliver det pludselig individer – det bliver til historier, hvor vi kan forholde os til de mennesker, og den desperation der gør, at de risikerer alt.”
- Luise Faurschou
et FÆLLES ANSVAR FOR BÆREDYGTIG KUNST OG KULTUR
Selvom de to eksempler berører forskellige aspekter af bæredygtighedsbegrebet, illustrerer de begge en vigtig pointe i forhold til arbejdet med bæredygtig kunst. Det er nemlig ikke nok, at værket er bæredygtigt. Det er også nødvendigt med en forståelse af og respekt for kunstnerens praksis. Gennem sin karriere har Ai Weiwei haft et stort fokus på menneskerettighederne og har tidligere lavet værker om flygtninge, mens Jesper Hein længe har malet sit eget åndedrag.
”Vi beder ikke kunstneren om at lave et bæredygtigt værk. Kunstneren har som regel arbejdet med et emne eller en agenda tidligere. Det er typisk os, der inviterer kunstneren til at lave et projekt, som relaterer sig til verdensmålene, men som samtidig er baseret på det, som kunstneren i forvejen arbejder med,” siger Luise Faurschou.
Ansvaret ligger imidlertid ikke kun hos kunstneren. Ifølge Luise Faurschou har alle, og herunder også alle som beskæftiger med kunst og kultur - ligefra museer til kommuner og kunstfonde - et ansvar for styrke bæredygtigheden. Netop derfor mener hun også, at verdensmålene er særligt effektive. Det er nemlig en agenda, som alle har mulighed for at gå ind i. Hvad enten der er tale om virksomheder, statsapparater, organisationer eller individer, er det muligt at gøre sit for, at vi når målene.
”Vi må alle sammen bidrage til en mere bæredygtig fremtid af hensyn til de kommende generationer og planeten som helhed,” slutter hun af.
Fotocredit
Breathe with Me at the United Nations Headquarters, an Art Project for the World by Jeppe Hein and ART 2030. Photos by Jan Strempel © Jeppe Hein.
Ai Weiwei, Soleil Levant, 2017. Installation view, Kunsthal Charlottenborg, 2017. Lifejackets in front of windows of façade. Courtesy of the artist. Photos by Anders Sune Berg.
Breathe with Me in Ebeltoft, Denmark, 2020. Photo by Dan Lauritsen/ Syddjurs Kommune and Hans Kiib.
Breathe with Me in Ebeltoft, Denmark, 2020. Photo by ART 2030. Copyright Jeppe Hein and ART 2030.
DE 17 VERDENSMÅL
1: Afskaf fattigdom
Målet handler om afskaffelse af ekstrem fattigdom, at mindske den relative fattigdom og sikre alle adgang til basale ressourcer.
2: Stop sult
Målet handler om at udrydde sult og fejlernæring og skabe bedre forhold for fødevareproduktion.
3: Sundhed og trivsel
Målet handler om at mindske mødredødelighed og dødelighed blandt nyfødte og børn, sætte en stopper for epidemier og øge forebyggelsen af sygdomme samt det generelle sundhedsniveau.
4: Kvalitetsuddannelse
Målet handler om at sikre både drenge og piger adgang til gratis grundskole uanset forældrenes indkomst niveau og sikre lige adgangs til højere uddannelse samt information helt generelt.
5: Ligestilling mellem kønnene
Målet handler om at styrke kvinders rettigheder og muligheder og stoppe diskrimination af kvinder og piger.
6: Rent vand og sanitet
Målet handler om at forbedre vandkvaliteten og sikre en ordentlig forvaltning af vandressourcer, således at der er en universel adgang til rent drikkevand.
7: Bæredygtig energi
Målet handler om at sikre en universel adgang til elektricitet til en overkommelig pris og øge andelen af vedvarende energi væsentligt.
8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
Målet handler om at fremme økonomisk vækst ved at skabe højere produktivitet og teknologiske gennembrud og opnå fuld og produktiv beskæftigelse og anstændige jobs for alle kvinder og mænd i 2030.
9: Industri, innovation og infrastruktur
Målet handler om at udvikle pålidelig infrastruktur, fremme bæredygtig industri og investere i videnskabelig forskning og innovation.
10: Mindre ulighed
Målet handler om at styrke de laveste indkomstgrupper og fremme en større økonomisk inddragelse af alle samfundsgrupper uanset køn, race og etnicitet.
11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
Målet handler om at garantere adgang til sikre og billige boliger samt opgradere beboelse i slumkvarterer og om investeringer i offentlig transport, skabelsen af grønne offentlige rum og forbedring af byplanlægning og bystyring.
12: Ansvarligt forbrug og produktion
Målet handler om effektiv styring af vores fælles naturressourcer, og måden vi bortskaffer giftigt affald og forurenende stoffer samt at tilskynde industrier, virksomheder og forbrugere til at genbruge og reducere deres affald.
13: Klimaindsats
Målet handler om at begrænse stigningen af den globale gennemsnitstemperatur til to grader over det før-industrielle niveau og styrke modstandsdygtighed og klimatilpasning i sårbare regioner.
14: Livet i havet
Målet handler om at skabe en ramme for bæredygtig forvaltning og beskyttelse af havene og kystnære økosystemer og bedre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af havbaserede ressourcer.
15: Livet på land
Målet handler om at bevare og genoprette brugen af terrestriske økosystemer som skove, vådområder, tørre områder og bjerge inden 2030 og fremme bæredygtig forvaltning af skove og standsning af afskovning.
16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Målet handler om at støtte fredelige og inkluderede samfund, give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.
17: Partnerskaber for handling
Målet handler om at styrke nord-syd og syd-syd-samarbejde, fremme international handel og støtte øget eksport til udviklingslandene.
Kilde: Verdensmaalene.dk
RAPPORT: European Cultural Heritage Green Paper
I marts 2021 udkom det europæiske netværk Europa Nostra med rapporten 'European Cultural Heritage Green Paper'. Den giver et bud på, hvordan kultursektoren kan være med til at løse de udfordringer, som den europæiske grønne aftale har udstukket.
RAPPORT: Sustainability competences
I rapporten 'Sustainability Competences' fra Joint Research Centre kan du dykke ned i, hvordan vi kan kombinere viden fra det grønne og kulturelle felt, og hvad det vil sige at udføre bæredygtigt kulturarbejde.
definitioner på bæredygtighed
Bæredygtighedsbegrebet er bredt og har mange definitioner. Derfor har vi spurgt udvalgte institutioner og organisationer om deres forklaring for at komme nærmere på begrebet og dets betydning i sammenhæng med kulturverdenen.
BRUNDTLANDRAPPORTEN
I 1983 nedsatte FN en kommission, som skulle se på udfordringerne med miljøproblemer og voksende ressourceforbrug. I den såkaldte Brundtlandrapport satte kommissionen for første gang fokus på den globale bæredygtighed. Selvom rapporten handlede mest om miljøet, understregede den, at bekæmpelse af sociale problemer som fattigdom, var en vigtig del af en bæredygtig udvikling. De fleste senere definitioner på bæredygtighed bygger videre på Brundtlandrapporten. Læs Brundtlandrapporten her (åbner i ny fane)
FN'S VERDENSMÅL
I 2016 vedtog FN verdensmålene, som skal sætte kursen for den bæredygtige udvikling frem til 2030. De i alt 17 mål dækker både den sociale, økonomiske og miljømæssige udvikling samt fred, sikkerhed og internationalt samarbejde. Mange organisationer læner sig op ad de 17 verdensmål, når de skal definere bæredygtighed. Læs om FN's verdensmål (åbner i ny fane)
EU-KOMMISSIONENS SEKS PRIORITETER
Med udgangspunkt i Verdensmålene har EU-Kommissionen formuleret seks prioriteter for et bæredygtigt Europa. Prioriteterne handler om at skabe et grønt, digitalt og økonomisk retfærdigt Europa, men har også fokus på det europæiske demokrati og Europas rolle i verden. Ifølge kommissionen dækker hver prioritet et eller flere af verdensmålene. Læs mere om EU-Kommissionens prioteter (åbner i ny fane)
COOP ETISK HANDEL
For Coop handler bæredygtighed om, “at vi vil forsøge at skabe de bedst mulige forhold for mennesker og miljø både nu og i den fjerne fremtid”. Coop inddeler bæredygtighed i social, økologisk og økonomisk bæredygtighed. Virksomheden understreger samtidig, at økonomisk bæredygtighed ikke kun handler om penge, men også om mennesker og naturens ressourcer. Læs mere om bæredygtighed hos Coop (åbner i ny fane)
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING
Danmarks Naturfredningsforening fokuserer primært på den miljømæssige bæredygtighed. De definerer et bæredygtigt samfund som “Et samfund uden affald: En cirkulær økonomi, hvor vi genbruger og genanvender materialer.” Læs hvad Danmarks Naturfredningsforening skriver om bæredygtighed (åbner i ny fane)
ROSKILDE FESTIVAL
Roskilde Festival fokuserer ligesom mange andre på både social, økologisk og økonomisk bæredygtighed. Derudover arbejder de også med et helt særligt begreb; kulturel bæredygtighed. Det indebærer blandt andet at være en platform for nye stemmer og have kønsbalance på plakaten. Læs hvilke tiltag Roskilde Festival fokusere på (åbner i ny fane)
ASM Version 2.0
Efter vores år som Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 blev der skabt en model for bæredygtig udvikling i kultursektoren. Aarhus Sustainability Model er et værktøj, guide og inspiration til alle, der arbejder med kunst og kultur.
NYHEDSBREV
Vil du have inspiration, ny viden, aktuelle tendenser og konkrete erfaringer fra kulturlivet direkte i din indbakke? Midtjysk Kulturakademi tilbyder gratis, kulturfagligt nørderi og videndeling for alle, der arbejder med kunst og kultur. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
KONTAKT
Tanja Phaff Louring
Projektleder, Midtjysk Kulturakademi
+ 45 51 97 97 28
tanja.louring@ru.rm.dk
Sekretariatet for
Europæisk Kulturregion,
Region Midtjylland
Skottenborg 26
8800 Viborg
info.kulturregion@rm.dk
MIDTjysk kulturakademi
Bag Midtjysk Kulturakademi står Region Midtjylland og Europæisk Kulturregion - det regionale kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og alle 19 kommuner i regionen
Kommunikationsansvarlig:
Amalie Møller Christensen
amachi@rm.dk
+45 24 75 37 95
