KURSUSFORLØB: Digitalisering forfra – fra reaktion til strategi

Corona-krisen har for alvor sat fart på den digitale omstilling og tænkning i kulturbranchen, og de seneste par år har rigtig mange prøvet kræfter med digitale værktøjer for at nå ud til publikum. Men hvordan kommer man fra nødvendig reaktion til strategisk forankring? Og hvordan bruger man bedst de nye digitale kompetencer til at udvikle sin organisation og skabe en bedre forretning?

I Midtjysk Kulturakademi sætter vi fokus på digitaliseringens potentialer som et nødvendigt forandringsredskab i en række midtjyske kulturinstitutioner gennem et ambitiøst kursusforløb, der afvikles over fire moduler i løbet af efteråret 2021 og foråret 2022. Her på platformen vil vi løbende dele lærings- og inspirationsmateriale om digitalisering baseret på kursusforløbet. Find materiale fra første modul 'Den digitale organisation - strategi og digital infrastruktur' her, og læs mere om hele forløbet nedenfor.

KURSUSFORLØB FOR KULTURAKTØRER I REGION MIDTJYLLAND:

Digitalisering forfra – fra reaktion til strategi

Af Midtjysk Kulturakademi ved Europæisk Kulturregion

Forskellige kulturobjekter som falder ud af en bærbar computer, for at visualisere digitaliseringen af kulturen

digitale værktøjer SOM REDSKAB TIL forandring og FORRETNINGSUDVIKLING FOR KULTURINSTITUTIONER i REGION MIDTJYLLAND

Midtjysk Kulturakademi har udvalgt 15 midtjyske kulturinstitutioner, som gennem kursusforløbet får hjælp til at genstarte deres digitalisering, så den digitale praksis får den nødvendige integration i organisationen og i højere grad udnyttes strategisk. I løbet af fire måneder vil de deltagende institutioner arbejde intensivt med digital omstilling med udgangspunkt i deres egen virkelighed.

Modul 1:
Din digitale organisation – strategi og digital infrastruktur

- Elementer i en digital strategi
- Hvilke digitale tiltag giver mening for din institution?
- Hvilke data kan udvikle din institution i den ønskede retning?
- Konkrete input til ressourcer og kompetencer til at arbejde digitalt i din organisation

Find inspirationsmateriale fra modul 1 her

23. november 2021

Modul 2:
Med publikum i centrum – hvor sætter vi ind digitalt?

- Den digitale dialog og kunderejse - før, under og efter gæstens besøg
- Brug af data til publikumsudvikling
- Hvordan får I mere ud af digitale touchpoints?

 

 

3. marts 2022

Modul 3:
Digitale forretningsmodeller – hvordan tjener vi flere penge? 

- Hvordan kan du øge indtjeningen via digitalisering?
- Bæredygtige forretningsmodeller for digitale produkter
- Strategiske samarbejder med erhvervslivet
- Det skarpe salgspitch

28. marts 2022

Model 4:
På vej mod en digital strategi – den daglige ledelse

- Ledelsen og bestyrelsens rolle i en digital omstilling
- Fra idé til implementering
- Ekspertpanel giver input til din digitale strategi (tre institutioner udvælges til pitch)

27. april 2022

Hvad består forløbet af?

Gennem kurset opbygger institutionerne en styrket strategisk forståelse og viden om digital transformation og forretningsudvikling. Vi berører emner som ledelsens rolle i digital transformation, anvendelse af data, digital infrastruktur, den eksterne digitale dialog, bæredygtige forretningsmodeller m.m.

Forløbet faciliteres af Johanne Bugge, der har mange års erfaring med strategi, forretnings- og organisationsudvikling og indgående kendskab til kulturbranchen. Med hjælp fra hende, input fra en række eksperter og konkrete cases fra feltet, arbejder institutionerne igennem forløbet frem mod at udvikle en digital strategi, som kan omsættes i praksis for din egen institution.
 
Forløbet består af fire moduler, hvor deltagerne er samlet, opgaveløsning mellem hvert modul og en 1:1 coaching-samtale med Johanne Bugge.

En highfive mellem to telefoner der visualiserer den moderne kommunikation via digitale enheder
En visualisering af input af forskellige former for kultur ind i hovedet fra en digital enhed

Praktisk Info

De fire moduler afvikles i perioden november 2021 - april 2022.
Hvert modul varer 6 timer og foregår i tidsrummet kl. 9.00 - 15.00.

Sted: Skiftende steder i Region Midtjylland
Pris: Gratis

Hvem ER DELTAGERNE?

Forløbet er målrettet små- og mellemstore kulturinstitutioner baseret i Region Midtjylland. På baggrund af et ansøgningsforløb er der udvalgt 15 kulturinstitutioner til at følge kurset. 

Det samlede hold af deltagende kulturinstitutioner er kurateret med skelnen til 'digitalt niveau', ligesom vi så vidt muligt har forsøgt at samle deltagerne på tværs af kulturelle genrer og geografi.

Digital kommunikation omkring kultur i en digitaliseret verden

NYHEDSBREV

Vil du have inspiration, ny viden, aktuelle tendenser og konkrete erfaringer fra kulturlivet direkte i din indbakke? Midtjysk Kulturakademi tilbyder gratis, kulturfagligt nørderi og videndeling for alle, der arbejder med kunst og kultur. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

KONTAKT

Tanja Phaff Louring
Projektleder, Midtjysk Kulturakademi
+ 45 51 97 97 28
tanja.louring@ru.rm.dk


Sekretariatet for
Europæisk Kulturregion,

Region Midtjylland
Skottenborg 26

8800 Viborg
info.kulturregion@rm.dk

Presse

Tilgængelighedserklæring

Cookiepolitik

MIDTjysk kulturakademi

Bag Midtjysk Kulturakademi står Region Midtjylland og Europæisk Kulturregion - det regionale kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og alle 19 kommuner i regionen

Kommunikationsansvarlig:
Amalie Møller Christensen
amachi@rm.dk
+45 24 75 37 95

midt_logo_i-samarbejde-med-03_sort_cmyk
Europæisk kulturregion logo