Hvordan er det at skabe kunst, der har til hensigt at gavne modtagerens helbred? Vi har besøgt kunstneren Sergei Sviatchenko til en snak om, hvordan det er at arbejde med kunstprojekter, som folk møder i sundhedssektoren.
Derudover ser vi nærmere på oplevelsen af at deltage i kulturelle initiativer med en fortænkt helbredende intention. Her er det nationale satspuljeprojekt 'Kultur på Recept' et godt eksempel. Projektet har afprøvet kultur- og sundhedstilbud i fire danske kommuner med rigtig gode resultater. Vi har talt med Nina la Cour Raksmani, der er projektleder for Kultur på Recept i Silkeborg Kommune, og med Tina Thule Bach, som selv har deltaget i et forløb. Du kan også dykke ned i evalueringsrapporten i selskab med antropolog og ekspertisechef hos NIRAS, Gertrud Øllgaard.
Medvirkende
SERGEI SVIATCHENKO, KUNSTNER
NÅR ÆSTETIKKEN OVERRASKER
Dansk-ukrainske Sergei Sviatchenko har i mere end 40 år udviklet og forfinet sit unikke collagekoncept, der har gjort ham til én af verdens mest anerkendte kunstnere inden for sit felt. Den lange karriere har budt på hundredvis af udstillinger, endnu flere collager og i høj grad flere projekter i sundhedssektoren. Midt i Kulturen drog til Sergei Sviatchenkos hjemstavn Viborg for at høre nærmere om hans arbejdsmetoder, og om hvordan kunst integreret i arkitektur kan skabe æstetiske overraskelser, der bevæger både samfund og patienter positivt i sundhedssystemet.
Sergei Sviatchenko tager imod os i sit studio i en flot historisk bygning, der førhen fungerede som rådhus i Viborg. Han er iført gråt jakkesæt med klassisk snit, opsmurte bukser, ternet skjorte og et slips, han selv har udviklet for det danske fashion brand An Ivy. Stilen er vigtig, både for Sergei selv, men især for udefrakommende, der vil forstå kunstnerens univers til fulde. Ved siden af collagerne og malerierne har han skabt en institution for danske modefotografer med det internetbaserede fotoprojekt ‘Close Up and Private’. Et fotoprojekt der er dedikeret til den klassiske tøjstils visuelle sprog, og i 2019 kunne han bryste sig af titlen som "Danmarks bedst klædte mand", kåret af landets førende livsstilsmagasin for mænd, Euroman. Tøj, møbler og visuelle udtryk er alt sammen input til den fantasicollage, hvis motiv er Sergei Sviatchenko selv. På samme måde som arkitektur, popkultur og historieformidling er kulturelle referencer i hans fantasicollager. Elementerne skaber ‘Æstetiske overraskelser’, som også er navnet på et af hans fotoprojekter. Men det vender vi tilbage til.
Vi sætter os ned i Sergeis Sviatchenkos mødelokale. På alle fire vægge i det smalle, højloftede rum er der fyldt med collageværker, udklip, magasiner og billeder. Stramt kurateret så øjet både går på opdagelse og har ro. Han giver en hurtig indflyvning i, hvordan det hele startede og frem til i dag:
Sergeis Sviatchenko er uddannet arkitekt ved The Kharkov Academy of Art and Architecture i 1975. Uddannelsen blev efterfulgt af en Ph.d.-grad fra the Kiev School of Architecture, Means of Visual Information in Architecture, som han færdiggjorde i 1986. I sit Ph.d.-projekt beskæftigede Sergeis Sviatchenko sig med midler til visuel information i arkitektur - et emne, som dengang ikke var blevet undersøgt ret meget inden for arkitektur i Sovjetunionen.
“Den forskning og de principper, jeg formulerede, viste sig at have international relevans. Efter jeg flyttede til Danmark i 1990, opdagede jeg, at emnet heller ikke var tilstrækkeligt undersøgt her - både når det kom til teori og praksis. Siden da har jeg arbejdet målrettet med integration af kunst i arkitektur. Og som en naturlig del af det arbejde, arbejder jeg med at integrere kunst i sundhedssektoren,” fortæller han.
I Danmark har Sergei Sviatchenko skabt de visuelle rammer for en tandproteseklinik, fodterapeutklinik samt en kirougisk klinik, mens han i Ukraine har udsmykket en rygklinik. Processen har hver gang taget udgangspunkt i hans collage-koncept ‘LESS’, der - kort fortalt - består i at bruge maksimalt tre udklippede elementer på en unuanceret, farverig baggrund, hvor der vælges mellem LESS-konceptets definerede farvekoder. Det sætter høje krav til hvert element og den samlede komposition, men samlet set giver det en på én gang minimalistisk og ekspressiv virkning. Baggrunden gør dem mere visuelt prægnante og forstærker collagens konvekse præg af relief. Når collagen efterfølgende forstørres op i større formater, sker den ultimative belønning: Den æstetiske overraskelse, som giver lyst til at gå på opdagelse i værket, kompositionen og de enkelte elementer.
De implementerede løsninger i bygninger kaldes for arkitektoniske illustrationer, forklarer Sergei Sviatchenko. De første praktiske realiseringer i stor skala fandt sted i integrationen af hans store collager i interiøret i de nye bygninger på Tradium Business Academy i Randers i 2007.
“Jeg samarbejdede med et arkitektfirma, og allerede på projektstadiet kom vi med forslag til, hvordan collagerne optimalt kunne placeres i strukturen i de indvendige rum. Det gav en syntese af samtidskunst og arkitektur, som påvirkede en ny opfattelse og afkodning af uddannelsesmiljøet, og som senere viste sig at stimulere uddannelsesprocessen. Året efter skrev den berømte britiske arkitekt og designer, Adrian Shaughnessy, om det i arkitektur- og designmagasinet Blueprint, hvor han beskrev det som arkitektoniske illustrationer,” fortæller han.
Men hvordan griber Sergei Sviatchenko sine adskillige opgaver an, når han sætter sig helt frit til sit store skrivebord? Har han nogle succeskriterier for, hvordan hans kunstneriske stil skal påvirke dens modtager?
“Jeg arbejder normalt ud fra mit arkivmateriale og mit princip om at skabe æstetiske overraskelser. Samtidigt opstiller jeg nogle teser for integration af samtidskunst i en forretningsproces. En tese kunne for eksempel være, at integrationen af kunst i det indvendige og udvendige arkitektoniske rum i virksomheden finder sted i etaper og har et klart, bevidst og forklarligt koncept under vejledning af specialister - en kunstner og en arkitekt. Fuld tillid, økonomiske ressourcer og ønsket om at forbedre forretningens indhold er afgørende for resultatet. En anden tese kunne være, at alle medarbejdere - fra direktøren til de ansatte - tydeligt skal forstå, at den nye kunstneriske stil udvider deres horisonter, introducerer dem til europæisk og verdenskultur og stimulerer det daglige arbejde,” forklarer han.
Er der både begrænsninger og potentialer i at arbejde med et projekt, der har en fast målgruppe, eksempelvis i sundhedssektoren? Både og, mener Sergei Sviatchenko:
“Du skal arbejde med en balance mellem udtryk i kunstværkerne og specifikke stemninger i sundhedssektoren som for eksempel alvor, afledning og håb for forbedring. Det kan være udfordrende. Omvendt møder jeg også mennesker i en bestemt tilstand og har en unik mulighed for at aflede tanker og stimulere underbevidstheden med associationer og til tider bare underholde. Men kunst er ikke et produkt. Psykisk syge patienter skal først og fremmest have kvalificeret faglig hjælp.”
SERGEI SVIATCHENKO
Sergei Sviatchenko er født Ukraine 1952 og har levet i Danmark siden 1990.
Han er uddannet ved Kharkov arkitektskole i arkitektur og kunst i 1975, og har studeret Phd. på arkitektskolen i Kiev, Ukraine i 1986.
Arbejder som kunstner både med malerier, fotografier og collage.
Stiftede i 2009 fotoprojektet Close Up and Private.
Er stifter og kreativ direktør for collage festivalen ‘LESS’.
CRB Clinic, Kiev
Vi rejser os fra stolene i mødelokalet og går lidt på opdagelse i Sergei Sviatchenkos studio. Han finder forskellige bøger, plakater, illustrationer og magasiner frem fra gemmerne - blandt andet flere værker fra hans seneste projekt, den internationale collagefestival LESS, der har fået sit navn fra Sergei Sviatchenkos egen metode, og som han selv er Creative Director for. Imens indleder vi dagens sidste samtaleemne. Kan kunst påvirke folks sundhed? Sergei Sviatchenkos holdning er helt klar:
“Absolut. Både mentalt og fysisk. Kunst udvikler mennesket til at se anderledes på problemer – til at søge løsninger eller forene sig med situationer harmonisk. I de fleste tilfælde kommer vi som patienter til sundhedssektoren efter indkaldelse, hvor vi naturligt kan være nervøse eller spændte. Derfor er vi lettere at påvirke. Opgaven med korrekt og ansvarlig placering af kunst i sundhedssektorens strukturer er derfor én af de vigtigste opgaver for arkitekter og kunstnere, der arbejder med det felt.”
HVAD SIGER SAMARBEJDSPARTNERNE OM PROJEKTERNE?
CRB CLINIC, KIEV
"Takket være integrationen af samtidskunst i vores interiør oplevede vi, at medarbejderne følte, at de var valgte og unikke. Alle forstår, at ikke alle virksomheder har råd til at skabe et moderne kunstrum i interiøret. En kreativ tilgang begyndte at kunne mærkes i teamets arbejde med den konsekvens at resultaterne blev forbedret."
Chernov I.S., Grundlægger & Administrerende direktør for CRB-klinikken.
Billederne til denne artikel er skudt af fotograf Kristian Fæste. I stil med Sergei Sviatchenkos univers er serien skudt på analoge kameraer og efterfølgende scannet ind og bearbejdet. Al kreditering ved brug af billeder skal gå til Kristian Fæste.
Medvirkende
NINA LACOUR RAKSMANI, PROJEKTLEDER FOR KULTUR PÅ RECEPT
KULTUR PÅ RECEPT i SIlkeborg Kommune
Vi har bedt Nina la Cour Raksmani, projektleder for kultur- og sundhedstilbuddet 'Kultur på Recept' i Silkeborg Kommune, om at sætte nogle ord på kommunens arbejde med det nationale satspuljeprojekt:
"Hvorfor arbejde med kultur på recept i Silkeborg Kommune? Fordi det giver mening for borgerne at nedbryde siloer og turde gå nye veje."
NINA LACOUR RAKSMANI, PROJEKTLEDER FOR KULTUR PÅ RECEPT
Kultur på Recept er et tværsektorielt samarbejde, hvor sundhed, kultur og beskæftigelse arbejder sammen om at indfri et fælles formål. Kultur på Recept i Silkeborg Kommune bidrager til, at supplere paletten af tilbud til sygemeldte og ledige, som er ramt af psykiske udfordringer.
De øvrige tilbud, som Silkeborg Kommune udbyder, arbejder primært med logiske og rationelle tilgange, hvor der anvendes kognitive redskaber til at sætte mål med fokus på forandringer. Tilgangen i Kultur på Recept bygger derimod på sanseindtryk, følelsespåvirkninger og refleksioner over disse, uden at den enkelte deltager skal forholde sig til sine egne psykiske problemer. Ved at have en bred vifte af tilbud sikres det, at den enkelte borger bedst muligt kan blive støttet i en relevant og meningsfuld rehabiliteringsproces.
Fælles for både sundheds- og kulturområdet, er, at man udvider sin målgruppe. Deltagerne oplyser, at de ikke tidligere har haft kendskab til sundheds- eller kulturtilbuddene, og i Kultur på Recept inviteres de ind i ”nye huse” og oplever at kunne se sig selv i nye sammenhænge. Deltagerne inkluderer også deres familier og præsenterer dem for de nye muligheder, så effekten spredes som ringe i vandet, og derved bliver flere målgrupper præsenteret for behandlingen.
Kultur på Recept er med til at styrke deltagernes mentale sundhed og trivsel og samtidig øge deres helbredsmestring. Den brede målgruppe, der både favner sygemeldte og langtidsledige kombineret med et fokus på sundhed og ikke sygdom, gør det muligt at nå ud til deltagere, der ellers ikke benytter sig af de øvrige kommunale sundhedstilbud. Der arbejdes derfor med at udligne uligheder inden for sundhedsområdet.
"Ud fra vores interne evaluering opdagede vi, at deltagerens kulturforbrug efter Kultur på Recept-forløbet var steget betydeligt."
- NINA LACOUR RAKSMANI, PROJEKTLEDER FOR KULTUR PÅ RECEPT
Kultur på Recept øger deltagernes kulturforbrug. Igennem projektet øges deltagernes kendskab til Silkeborgs kulturinstitutioner, og de øjner muligheden for fremadrettet at anvende kulturoplevelser som en aktiv del af deres helbredsmestring. Ud fra vores interne evaluering opdagede vi, at deltagerens kulturforbrug efter Kultur på Recept-forløbet var steget betydeligt. Inden Kultur på Recept angav 9% af deltagerne, at de i høj grad benyttede sig af kulturtilbud. Efter Kultur på Recept svarede over halvdelen (58%), at forløbet i høj grad havde inspireret dem til at benytte byens kulturtilbud.
Deltagernes trivsel øges også efter Kultur på Recept. I vores egen lokale evaluering fandt vi ud af, at 6 ud af 10 øgede deres trivsel i forløbet. Resultatet på nationalt plan var hele 8 ud af 10. Vores interne evaluering afspejler desuden stor tilfredshed med forløbet blandt deltagerne. Lokalt var 99% enten meget tilfredse eller tilfredse med forløbet, ligesom der også var en stor tilfredshed nationalt.
Et andet vigtigt fund er den øgede lyst til at ”komme ud i verden” igen og den styrkede sociale sundhed blandt deltagerne.
Fællesskabet i projektet har en positiv effekt på deltagernes sociale sundhed. I vores egen evaluering fandt vi, at andelen af deltagere der i mindre grad havde lyst eller overskud til at være sammen med andre mennesker faldt efter Kultur på Recept-forløbet. Før forløbet angav knap halvdelen af deltagerne (48%), at de havde manglende lyst og overskud til at være sammen med andre mennesker. Efter Kultur på Recept gjorde dette sig kun gældende for under 1/5 af deltagerne (18%).
Vi så samtidig, at lysten og overskuddet til at være sammen med andre mennesker steg efter forløbet. Inden Kultur på Recept angav 11% af deltagerne, at de i høj grad havde lyst og overskud til at være sammen med andre mennesker. Efter forløbet var andelen steget til 23%.
Vi undersøgte også, om deltagerne følte sig påvirket af deres mentale lidelse i dagligdagen. Før Kultur på Recept angav over halvdelen (57%), at de i høj grad følte sig påvirket af deres mentale lidelse i dagligdagen. Efter forløbet faldt denne andel til langt under halvdelen - kun 37%.
Vores tidligere deltagere beskriver Kultur på Recept som et vendepunkt, og uddyber, at de har opdaget eller genfundet sider af dem selv, som har trængt til en kærlig hånd. Den nationale evaluering peger også på, at kulturaktiviteterne er med til at fremme en nyorienteringsproces for deltagerne, hvilket er fremmende for deres rehabiliteringsproces.
KORT OM KULTUR PÅ RECEPT
Kultur på Recept er et rehabiliteringstilbud til sygemeldte og ledige borgere, som er ramt af stress, angst eller depression i let til moderat grad. Formålet er at styrke deltagernes mentale sundhed og helbredsmestring ved at lade dem deltage i et fællesskab omkring kulturoplevelser – ikke sygdom. Dette kan være med til at give deltagerne en øget oplevelse af parathed og tro på job/uddannelse.
Tilbuddet består af et afgrænset forløb, hvor deltagerne indgår på et hold, der har ugentligt fremmøde på byens kulturinstitutioner. Her faciliteres en kunst/kulturoplevelse af kulturinstitutionens medarbejdere, der er udvalgt til at fungere som kulturguider. Kunst/kulturoplevelsen skal fungere som et fælles tredje, som deltagerne mødes omkring, og som giver mulighed for selvforglemmelse, f.eks. i forhold til egen sårbarhed og psykiske/fysiske udfordringer.
Kulturoplevelsen danner rammen om et trygt rum, hvor de forskellige aktiviteters metode og indhold kan generere en dialog, som åbner muligheden for, at deltagerne får startet en refleksion og danner perspektiveringer til eget liv.
Medvirkende
TINA THULE BACH, MEDLEMSKONSULENT OG VEJLEDER INDENFOR A-KASSE LOVGIVNING
“Det var her, jeg for første gang oplevede en snert af mig selv igen”
Tina Thule Bach har deltaget i et Kultur på Recept-forløb. I denne korrespondance kan du læse om hendes oplevelser med kultur- og sundhedstilbuddet.
"AT HAVE OVERSKUD TIL AT KUNNE VÆRE SOCIAL I ET FÆLLESSKAB IGEN, HVOR DET FØLTES TRYGT, OG DER VAR STOR GENSIDIG RESPEKT OG FORSTÅELSE FOR HINANDEN, VAR ET STORT FREMSKRIDT FOR MIG."
- TINA THULE BACH, MEDLEMSKONSULENT OG VEJLEDER INDENFOR A-KASSE LOVGIVNING
"Når man står rundt om et flygel og synger sammen i kor og kanon, så glemmer man fuldstændig at man ikke er født med en sangstemme, men man bliver bare glad."
- TINA THULE BACH, MEDLEMSKONSULENT OG VEJLEDER INDENFOR A-KASSE LOVGIVNING
"Det har uden tvivl været med til at skubbe mig i den rigtige retning og vigtigst af alt finde tilbage til mig selv som den person jeg var før jeg 'kollapsede' og blev syg."
- TINA THULE BACH, MEDLEMSKONSULENT OG VEJLEDER INDENFOR A-KASSE LOVGIVNING
Medvirkende
GERTRUD ØLLGAARD,
ANTROPOLOG OG EKSPERTISECHEF HOS NIRAS
Kultur på Recept - DEN NATIONALE EVALUERING
Gertrud Øllgaard har stået i spidsen for midtvejsevalueringen af det nationale satspuljeprojekt 'Kultur på Recept'. Her kan du læse hendes introduktion til rapporten og selv dykke ned i resultaterne.
"Livtag med kunst og kultur øger trivsel blandt borgere med depression, stress og angst."
-GERTRUD ØLLGARD, ANTROPOROLOG OG EKSPERTISECHEF HOS NIRAS
Sundhedsstyrelsen valgte i 2016 fire kommuner til være en del af satspuljeprojektet Kultur på Recept: Et forløb, hvor borgere med let til moderat depression, angst eller stress deltog i et gruppeforløb. 2-3 gange om ugen i 10 uger tog deltagerne livtag med forskellige kulturelle aktiviteter. I løbet af den tre-årige periode har kulturguider vist deltagerne, hvordan de kunne synge korsang, male, spille teater, være med til fælleslæsning, tegne, gå på byvandringer og meget mere.
I alt har mere end 800 borgere fra Aalborg, Nyborg, Silkeborg og Vordingborg afprøvet Kultur på Recept. NIRAS’ evaluering af deltagernes oplevelser viser blandet andet at:
97% af deltagerne er tilfredse med det det forløb, de har deltaget i.
3 ud 4 angiver, at deltagelse i forløbet har øget deres trivsel.
8 ud 10 har en højere trivsel efter de har været igennem forløbet – målt på WHO’s trivselsscore ved opstart og afslutning af forløb.
50% af deltagerne oplever at deltagelse i forløbet betyder, at de er kommet tættere på arbejdsmarkedet.
Evalueringen peger også på, hvad det er, der gør, at livtaget med kunst og kultur fremmer deltagernes trivsel og mestringsevner. Det handler blandt andet om:
- At deltagelse i gruppeforløbene giver struktur og social træning på én gang. Det giver tryghed at befinde sig blandt ligesindede, mens det giver nye mestringsevner at beskæftige sig med noget andet end de udfordringer, man er fælles om.
- At engagement i kulturelle aktiviteter ikke handler om at præstere noget bestemt. Der er ikke præcise målestokke for det gode resultat. Det handler om at gå vejen og afprøve noget nyt – også ”det skæve” og det, der ”ikke er pænt”.
- At kulturelle aktiviteter har en skabende dimension. Det resulterer ofte i et værk, som man kan dele med andre.
- At kulturinstitutionerne er en del af lokalsamfundet. Et bibliotek, et museum, en koncertsal, et teater blev via forløbet en fortrolig del af lokalsamfundet og derfor ofte genbesøgt.
Du kan læse om evalueringens resultater på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Evalueringen er gennemført af NIRAS for Sundhedsstyrelsen.
Kontakt: Gertrud Øllgaard.
NYHEDSBREV
Vil du have inspiration, ny viden, aktuelle tendenser og konkrete erfaringer fra kulturlivet direkte i din indbakke? Midtjysk Kulturakademi tilbyder gratis, kulturfagligt nørderi og videndeling for alle, der arbejder med kunst og kultur. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
KONTAKT
Tanja Phaff Louring
Projektleder, Midtjysk Kulturakademi
+ 45 51 97 97 28
tanja.louring@ru.rm.dk
Sekretariatet for
Europæisk Kulturregion,
Region Midtjylland
Skottenborg 26
8800 Viborg
info.kulturregion@rm.dk
MIDTjysk kulturakademi
Bag Midtjysk Kulturakademi står Region Midtjylland og Europæisk Kulturregion - det regionale kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og alle 19 kommuner i regionen
Kommunikationsansvarlig:
Amalie Møller Christensen
amachi@rm.dk
+45 24 75 37 95
