ePrivacy and GPDR Cookie Consent by Cookie Consent

kulturhuset danmark

INDHOLD

1. INTERVIEW MED LOUISE EJGOD HANSEN
2. DELTAG-RAPPORTEN
3. UNDERSØGELSE: KULTURHUSE I REGION MIDTJYLLAND

Der en lang række af kulturhuse rundt i hele Danmark, som rummer alt fra musik, teater, dans, udstillinger og en lang række andre kulturaktiviteter. Husene bliver brugt til at præsentere professionel kunst og kultur, men det er i høj grad også et sted, hvor borgerne selv kan deltage, skabe og sætte deres egen dagsorden. 

Louise Ejgod Hansen er forskningsleder for Center for Kulturevaluering på Aarhus Universitet, hvor hun i sit daglige virke gennemfører analyse- og evalueringsprojekter. Ét af de projekter er DELTAG - et fireårigt forskningsprojekt, som har til formål at kortlægge, undersøge og udvikle kulturhusene i Danmark. Som en del af projektet har Louise Ejgod Hansen udarbejdet en større kvantitativ undersøgelse med svar fra over 300 kulturhuse i hele landet. Og det er med udgangspunkt i denne, at hun kan hjælpe med at belyse kulturhusenes historie og rolle i samfundet. For hvordan er de egentlig opstået? Hvad kan de? Og hvor er de på vej hen?

Vi bringer også DELTAG-rapporten sammen med Europæisk Kulturregions egen undersøgelse af kulturhuse i Region Midtjylland.

Louise_potraet_ramme

Medvirkende

LOUISE EJGOD HANSEN
FORSKNINGSLEDER FOR CENTER FOR KULTUREVALUERING PÅ AARHUS UNIVERSITET 

 

Kulturhuset Danmark: Et mangfoldigt og demokratisk mødested

Der findes en stribe af kulturhuse rundt om i landet, som rummer en bred vifte af kunstneriske og kulturelle aktiviteter. Husene er meget forskellige, men fælles for dem alle er, at de taler ind i en deltagelseskultur, hvor borgerne får mulighed for at byde ind og sætte dagsordenen. Louise Ejgod Hansen er forskningsleder for Center for Kulturevaluering på Aarhus Universitet. I denne artikel vil hun hjælpe os med at forstå, hvordan kulturhuset Danmark er opstået, og hvad det bidrager til.

Det kan være svært at gennemskue kulturhus-begrebet. I samtlige danske kommuner findes mindst ét kulturhus, som byder på et stort og forskelligt udvalg af kunst og kulturaktiviteter - lige fra litteratur, musik og teater til dans og yoga. Grundtanken bag dem alle er, at alle mennesker skal have lige ret til at udfolde sig kulturelt.

Kulturhuse_frivillig_pin

Kulturhuset opstår i Danmark som en del af 70’ernes ungdomsoprør og er en del af flere større kulturelle ændringer i denne periode.

"Kulturhuset blev et aktivistisk sted, hvor borgere selv kunne komme og være med til at udtrykke sig selv kulturelt. Her kunne de sætte deres egen dagsorden," fortæller Louise Ejgod Hansen. Hun er projektleder for DELTAG - et fireårigt forskningsprojekt, som har til formål at kortlægge, undersøge og udvikle kulturhusene i Danmark.

Louise Ejgod Hansen fortæller, at tanken om, at kulturhuset skal være et brugerstyret sted, stadig lever i nutidens kulturhus:

"Den ideologiske tankegang, som dengang byggede kulturhuset, lever i nogen grad stadig i dag. I dag rummer kulturhuset mangfoldigheden af kulturtilbud og kulturaktiviteter sammen med en blanding af professionelle kunstnere, som præsenterer deres arbejde."

“I et kulturpolitisk perspektiv er kulturhuse vigtige, fordi DE primært har fokus på, at folk selv skal være aktivt skabende. Og det er der faktisk ikke særligt mange af vores andre kulturinstitutioner, der har.”

- LOUISE EJGOD HANSEN, FORSKNINGSLEDER FOR CENTER FOR KULTUREVALUERING PÅ AARHUS UNIVERSITET

Hvor traditionelle kulturinstitutioner som for eksempel teatre og musikhuse er fokuseret på udelukkende at præsentere den professionelle kunst og kultur, tilbyder kulturhusene ifølge Louise Ejgod Hansen et vigtigt supplement. Her kan borgerne i høj grad selv være aktive deltagere såvel som skabere.  I kulturhuset er borgerne bygherrer.

"I et kulturpolitisk perspektiv er kulturhuse vigtige, fordi de primært har fokus på, at folk selv skal være aktivt skabende. Og det er der faktisk ikke særligt mange af vores andre kulturinstitutioner, der har," siger hun.

Et socialt mødested skabt af frivillige kræfter 
Udover brugerinddragelsen og de mange forskellige aktiviteter går særligt én fællesnævner igen, når Louise Ejgod Hansen taler med kulturhusledere: det sociale fællesskab.

"Det kan godt være, at man kommer for at synge i kor eller dyrke yoga, men det sociale fællesskab omkring kulturhusene er vigtigt for brugerne," siger hun.

Hun fortæller, at kulturhuslederne prioriterer, at borgerne skal have muligheden for at møde nogen, som er anderledes end dem selv, og interagere på tværs af interessefællesskaber.

Gennem arbejdet med DELTAG-projektet har det desuden vist sig, at mange kulturhuse er afhængige af frivillige kræfter. De frivillige udgør en vigtig organisatorisk funktion, men det er også oftest dem, der bidrager med det sociale fællesskab.

“De frivillige bidrager med et stort engagement. De er med til at skabe et socialt fællesskab omkring huset, og de er også med til at sikre en ret høj grad af brugerinddragelse. Det er en vigtig deltagelsesform, der også bringer nogle andre deltagelsesformer med sig,” forklarer Louise Ejgod Hansen.  

Kulturhuse_modested_pin

SKAL KULTURHUSENE PÅ FINANSLOVEN?
Når kulturhusene er afhængige af frivillige kræfter, skyldes det blandt andet manglen på en national støtteordning på området. Det er en højaktuel diskussion, og spørgsmålet går særligt på, om kulturhusene skal på finansloven - eller om kommuner og lokalsamfund selvstændigt skal bestemme over og stå for husenes organisering?

Louise Ejgod Hansen fortæller, at spørgsmålet omkring den nationale støtteordning er dilemmafyldt. På den ene side kan det skabe en økonomisk sikkerhed og stabilitet for kulturhusene, hvilket er en stor fordel. En national støtteordning kan dog ifølge hende også dele kulturhusene op i et A- og et B-hold. For at gennemføre loven ville det være nødvendigt at kategorisere og udvælge, hvilke kulturhuse, der skal være statsligt anerkendte.

"For nogle af de mindre og mere frivilligt drevne kulturhuse kan det betyde, at de får det endnu svære økonomisk," siger Louise Ejgod Hansen.  

Det ideelle kulturhus 
Når man spørger Louise Ejgod Hansen, hvad det perfekte kulturhus er, svarer hun, at et ideelt kulturhus er tilpasset de lokale forhold. For selvom de mange kunst- og kultur-aktiviteter, det sociale fællesskab og de frivillige kræfter alt sammen kendetegner Kulturhuset Danmark, er det ideelle kulturhus et sted, som afspejler det samfund, det befinder sig i.

"Hvis kulturhuset har formået at inddrage de borgere, som ønsker at bruge det, og samtidigt giver dem muligheden for at sætte deres aftryk på huset, så opfylder det hele grundtanken bag husene for mig," afslutter hun.

DELTAG-projektet: Kulturhuset i Danmark - et kvantitativ studie af et mangfoldigt felt

Denne rapport er en del af projektet DELTAG, som er et samarbejde mellem Kulturhusene i Danmark og Aarhus Universitet. DELTAG skal undersøge og udvikle deltagelsesformer i kulturhuse og andre borgerinddragende kulturinstitutioner.

Læs hele rapporten "Kulturhuse i Danmark" her

Kulturhuse i Region Midtjylland

Dyk ned i Europæisk Kulturregions egen undersøgelse af kulturhuse i Region Midtjylland. Her ser vi nærmere på de seneste udviklingstendenser og nye måder, som kulturhuset gentænkes på i hele regionen.

Læs hele undersøgelsen "Kulturhuse i Region Midtjylland" her

Nyhedsbrev

Vil du have inspiration, ny viden, aktuelle tendenser og konkrete erfaringer fra kulturlivet direkte i din indbakke? Midt i Kulturen tilbyder gratis, kulturfagligt nørderi og videndeling for alle, der arbejder med kunst og kultur. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

KONTAKT

Sekretariatet for
Europæisk Kulturregion,
Region Midtjylland

Skottenborg 26
8800 Viborg

info.kulturregion@rm.dk

Cookiepolitik

MIDT I KULTUREN

Midt i kulturen er en digital platform for videndeling i kulturlivet skabt af Europæisk Kulturregion. Vi undersøger løbende forskellige aspekter af kulturverdenen og samler brugbare erfaringer op, så alle kan få glæde af dem.

Kommunikationsansvarlig:
Amalie Møller Christensen
amachi@rm.dk
+45 24 75 37 95

EuropeanRegionOfCultureLogo_DK_RGB_Horizontal_W