HVAD ER ET KULTURTALENT?

Talentbegrebet er gammelt, og kan faktisk spores helt tilbage til antikken, hvor talent var navnet på en møntenhed. Senere har man i høj grad forbundet ordet til sportens verden. De fleste har nok en forståelse af, hvad et "talent" er. Men hvad betyder det, når det handler om kunst og kultur? Og kan kulturlivet lære noget af mange års intensivt arbejde med talentudvikling i sportsverdenen? Det har vi spurgt de to forskere Kristoffer Henriksen og Jakob Nørlem om. De forsker begge i talent og talentudvikling i Danmark - men med to ret forskellige udgangspunkter. Vi har også talt med en række institutioner, der uddeler kulturtalentpriser, for at få deres definition af talent. Og vi kan afsløre, at der bliver set meget forskelligt på ordet alt efter, hvem man spørger.

Illustration af Kristoffer Henriksen

Medvirkende

KRISTOFFER HENRIKSEN, 
FORSKER I TALENTUDVIKLING VED SYDDANSK UNIVERSITET OG SPORTSPSYKOLOG HOS TEAM DANMARK

Hvad kan vi lære af sportens verden?

Mange forbinder talentbegrebet med sportsverdenen, hvor der længe har eksisteret talentkåringer og talentudviklingsprogrammer. Når vi skal forstå, hvad et kulturtalent er, og hvordan man arbejder med kulturtalentudvikling, er det derfor oplagt også at besøge sportens metoder.

Kristoffer Henriksen er en af de førende forskere på området. Han har igennem mange år forsket i talentudvikling ved Syddansk Universitet - og særligt med fokus på succesrige talentudviklingsmiljøer, og hvad der kendetegner dem. Derudover har han siden 2008 været ansat i Team Danmark som sportspsykolog. Her har han rejst verden rundt med flere af de danske landshold og hjulpet danske atleter med at vinde medaljer og nå de ambitiøse mål, de sætter sig.

En gruppe mennesker i spotlyset i talentmiljøet

Hvad er et talent?
Hvem er det talentmiljøerne skal skabe? Hvem er talentudviklingen for? For at få svar på det, skal vi tættere på definitionen af, hvad et talent egentlig er. Der findes over 200 definitioner inden for sportslitteratur, fortæller Kristoffer Henriksen. Ifølge ham kan man dog godt snævre det en smule ind:

 “Det, der er vigtigt i min forståelse er, at talent delvist er noget, som er medfødt, men samtidig udvikler sig i mødet med miljøet. Man kan ikke skille de to ting ad. Derudover synes jeg, det er vigtigt at forstå, at talent også indbefatter evnen til at udnytte styrkerne i det miljø, man er i, og samtidig kompensere for svaghederne i miljøet. Så en del af det at være talent er også, at man ikke bare sætter sig ned og venter på, at nogen andre tager ansvaret for ens udvikling. Man skal selv have en fornemmelse for, hvad man mangler, og modet til at opsøge det.”

"en del af det at være talent er også, at man ikke bare sætter sig ned og venter på, at nogen andre tager ansvaret for ens udvikling. Man skal selv have en fornemmelse for, hvad man mangler og modet til at opsøge det.”

- KRISTOFFER HENRIKSEN, FORSKER VED SYDDANSK UNIVERSITET OG SPORTSPSYKOLOG HOS TEAM DANMARK

Ifølge Kristoffer Henriksen, har vores syn på talent i Danmark udviklet sig. For det første ser man på yngre og yngre børn, når man kigger efter, hvem man kan identificere som et talent. De unge mennesker, som vi i dag betegner som "elite", kaldte vi tidligere "talenter", og dem, som vi nu kalder for "talenter" var bare "atleter" før. Grunden til det er, at man gerne vil igang med målrettet, struktureret træning hurtigst muligt, fordi Danmark prioriterer at stå stærkt i konkurrencen mod resten af verden. Kristoffer Henriksen mener ikke, at det er en positiv udvikling.

“Desværre har nogen fået en tro på, at det gælder om at komme tidligt i gang. Så de sætter børn til at lave voksentræning i en meget tidlig alder. Målrettede, kedelige og strukturerede øvelser,” siger han.

Både forskning og praksis indenfor talentudviklingen har udviklet sig markant over de seneste 20 år. Ifølge Kristoffer Henriksen havde man tidligere den opfattelse, at talent var noget, der boede i individet. At man kunne pege de børn ud med det største talent og så gøre noget særligt for dem. Nu har man anerkendt, at det er for svært, og at man for ofte tager fejl. Det sker ofte at dem, man troede var talentfulde, ikke bliver til noget alligevel. Og at dem, man ikke troede havde en chance, pludselig bryder igennem.

En fodbold som bliver pumpet op med talent istedt for luft

“Inden for dansk elitesport taler vi i dag mere om talentudviklingsmiljøer end om enkelte talenter. Vi tror på, at disse miljøer kan finde ud af at udvikle talenter over tid. Vi kan se, at rigtig mange af dem, som rammer et seniorlandshold, ikke er dem, som blev udtaget til et ungdomslandshold. Og mange af dem, som bliver udtaget til et ungdomslandshold eller et udvalgt hold, lykkes ikke med at nå op på eliteniveau som senioratleter. Så der er en meget dårlig overensstemmelse mellem det, vi tidligt får øje på og tror er talent, og så det, der rent faktisk lykkes,” siger Kristoffer Henriksen.

Han mener, det er flot, at nogle af dem, som bliver valgt fra og får at vide, at man ikke opfatter dem som talenter, alligevel knokler videre og træner hårdt for så at vise verden i sidste ende, at det var de altså. Men han er også bekymret for dem, der får at vide, at de ikke er særligt talentfulde, og som derfor giver op. De dropper deres sport, kunst eller musik og går andre veje.

“Inden for dansk elitesport taler vi i dag mere om talentudviklingsmiljøer end om enkelte talenter. Vi tror på, at disse miljøer kan finde ud af at udvikle talenter over tid."

- KRISTOFFER HENRIKSEN, FORSKER VED SYDDANSK UNIVERSITET OG SPORTSPSYKOLOG HOS TEAM DANMARK

Talentmiljøernes rolle
Hvad er det, der kendetegner de miljøer, som igen og igen formår at levere atleter ind i verdenseliten? Det har Kristoffer Henriksens forskning fokuseret på. Han har udvalgt en række miljøer, som gennem mange år har leveret verdensklasseatleter, for at se på de strukturer,  kulturer og værdier, miljøerne er formet af.

De gode talentmiljøer, er blevet fundet ved at undersøge både landsholdsmiljøer, klubmiljøer og akademier, hvor skole og klub er forbundet. Selvom talentmiljøerne allesammen arbejder forskelligt, så er der ifølge Kristoffer Henriksen nogle principper, som går igen:

“En af de vigtigste ting er, at miljøerne har integrerede indsatser. I stedet for at det enkelte unge menneske skal prøve at forhandle en række modsatrettede krav - hvor trænerne synes én ting, forældrene synes noget andet, og skolen synes noget tredje - så er der en dialog mellem alle de forskellige parter, som bliver enige om, hvad de anbefaler. Og så tager man snakken med den unge bagefter, så de ikke bliver revet i stykker og nærmest går midt over på grund af alle de modsatrettede krav.”

Kristoffer Henriksen forklarer, at en anden vigtig ting, der går igen i de gode talentmiljøer er rollemodeller. At den unge i det daglige hele tiden træner sammen med nogen, som er lige niveauet over dem selv. Og når man så er oppe på allerøverste hylde er der ligeledes en forventning om, at man tilsvarende agerer rollemodel overfor andre, der ligger under ens eget niveau. Hjælper dem, går i dialog med dem og træner dem engang imellem. På den måde er der hele tiden en fødekæde af rollemodeller.

Talent kan være favne bredt, visualiseret ved en mikrofon viklet rundt om en ketcher

Når begreber rykker sig
Begreber rykker sig hele tiden og bliver brugt i nye kontekster og sammenhænge. Kristoffer Henriksen har været med til at rykke talentbegrebet og talentudvikling over i andre felter som kunst og kultur - på et teoretisk plan. Han mener nemlig, at kulturlivet kan lære noget af at se på udviklingen i sportsverdenen, når det handler om talent.

“I sportens verden opstod der en helt masse talentakademier og talentudviklingsinitiativer, uden at nogen fik forholdt sig til, hvordan man reelt gerne ville gøre tingene,” fortæller han.

Kristoffer Henriksen synes, det er vigtigt, at andre felter også tager ved lære af erfaringerne fra sporten. Det hele starter med, at man definerer talentbegrebet inden for sit felt. For derefter at stille sig selv spørgsmålene: Hvordan sikrer vi, at vi kan lave noget for de særligt talentfulde uden at pille gejsten og motivationen fra hverken dem eller de andre? Hvordan sikrer vi, at det er miljøer, vi støtter - og ikke bare individer? Og hvordan sikrer vi, at miljøerne på samme tid formår at have fokus på præstation og udvikling samt på trivsel og mental sundhed?

“I sportens verden opstod der en helt masse talentakademier og talentudviklingsinitiativer, uden at nogen fik forholdt sig til, hvordan man reelt gerne ville gøre tingene.”

- KRISTOFFER HENRIKSEN, FORSKER VED SYDDANSK UNIVERSITET OG SPORTSPSYKOLOG HOS TEAM DANMARK

En stor læring fra sportens verden er ifølge Kristoffer Henriksen også, hvor tidligt og hvordan man identificerer talent.

 “I sportens verden får man ofte øje på nogen, der er født i årets første tre måneder, og derfor måske er lidt mere udviklet i sporten, eller som har fået lidt mere hjælp. Jeg kunne forestille mig, at man i musikkens verden får øje på nogle, som er startet lidt tidligere med at spille. De forskelle udjævner sig, når man kommer ind i et talentmiljø, hvor alle får den rigtige hjælp og støtte. Her det så vigtigt, at vi ikke allerede har valgt dem fra, der er lidt yngre, lidt senere udviklede, eller som har øvet sig i kortere tid,” fortæller han.

Derudover mener Kristoffer Henriksen, at idéen om at mennesker kan udvikle sig til verdensklasse alene er forældet. Sådan fungerer det ikke mere, og de unge har ikke lyst til det længere. Hvis man ønsker, at nogen bliver verdens bedste, skal man sørge for, at der er en gruppe på op mod 20 mennesker, som mødes hver dag for at øve sig. De bliver motiveret af hinanden og af fællesskabet, kan lære af hinanden, sparre med hinanden og dele viden. Det er sådan, man ifølge Kristoffer Henriksen bliver rigtig dygtig, og derfor pointerer han også, at man er nødt til at støtte miljøerne og væbne sig med tålmodighed:

“Man skal ikke have travlt. Det kræver rigtig mange år at blive dygtig til noget, og forudsætningen for at blive verdensmester i en alder af 25 år er, at vedkommende bliver ved med at dyrke sin passion. At man stadig er i sporten som 25-årig. Det er vigtigt, at vi er tålmodige med udviklingen. Derfor er fællesskaber vigtige. Der er ingen, der har gjort det alene, og ingen der gider at lære på den måde. Få skabt nogle gode miljøer, lad værd med at pille de gode ud, men lav noget ekstra for dem. Hold fast i fællesskaberne.”

Portræt af Magnus Restofte
Illustration af Jakob Nørlem

Medvirkende

JAKOB NØRLEM,
FORSKER I TALENTUDVIKLING PÅ KULTUROMRÅDET VED AALBORG UNIVERSITET

“Kunst kender ingen alder, ingen køn, ingen etnicitet, intet oprindelsessted”

En af de førende forskere inden for kulturtalentområdet er Jakob Nørlem. Lige nu er han igang med at skrive en Ph.d. om talentudvikling og talentmiljøer samt en række artikler indenfor emnet sammen med Nikolaj Stegeager på Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet. Jakob Nørlem interesserer sig især for, hvordan man kan frisætte det potentiale, som alle mennesker går rundt med. Vi har talt med ham om udviklingen af talentbegrebet, og hvad det er talentudvikling kan bruges til i kulturverdenen.

Et stort målebånd snor sig rundt med en lille person foran, som et symbol på at måle talent

“Jeg har oplevet alt for mange børn, unge og voksne mennesker, som egentlig kan utroligt meget mere end det, de får lov til at frisætte,” siger Jakob Nørlem. 

Han definerer talent, som noget der bevæger sig i et felt omkring det lærende og det miljømæssige. Det er individet - i samarbejdet med alt muligt andet - der definerer om en person er et talent. Han læner sig her op af en talentdefinition fra starten af dette årtusinde:

”I stedet for at fokusere på individet som enhed karakteriserer vi talent som et sæt af virksomme relationer, der strækker sig på tværs af person/kontekst, i hvilken personen-i-situationen træder frem som vidende handlekraftig.”
Definitionen er formuleret af Sasha A. Barab and Jonathan A. Plucker i
publikationen Smart People or Smart Contexts (åbner i ny fane).

Han mener, at det både handler om hårdt arbejde og de miljøer, de unge befinder sig i. Ifølge Jakob Nørlem bør man derfor anerkende, at der ikke er lige adgang til talent. Og at det er vigtigt, man sikrer, at så mange som muligt får mulighed for at frisætte deres talent.

“I Danmark har selv vores dårligste talenter meget større mulighed for at frigøre deres talent og blive til noget, end man har i mange andre lande, hvis vi gør mere i miljøerne,” mener Jakob Nørlem.

“I Danmark har selv vores dårligste talenter meget større mulighed for at frigøre deres talent og blive til noget, end man har i mange andre lande, hvis vi gør mere i miljøerne.”

- JAKOB NØRLEM, FORSKER I TALENTUDVIKLING PÅ KULTUROMRÅDET VED AALBORG UNIVERSITET

Det iboende talent, det lærende og miljøet
Da man begyndte at forske i talent, handlede det om det iboende talent - og mest i forhold til sportsverdenen. I modellen STORM (se herunder) kaldes denne position "Biological/Nurture". Allerede i det gamle Grækenland begyndte man at se på, hvordan man kunne optimere talenter. Siden har specielt den svenske psykolog K. Anders Ericsson forsket i såkaldt "expert performance" og "det lærende talent". Videnskabsjournalisten Malcom Gladwell har brugt metaforen ”De 10.000 timers træning” som beskrivelse af, hvordan man bliver ekspert, hvilket der dog ikke er belæg for i Ericssons forskning. I de seneste 25 år har har fokus indenfor talentudvikling særligt været på "Biological/Nurture"-tankegangen, der koncentrerer sig om det lærende og trænende talent.  

“Hvis man for eksempel kigger på Caroline Wozniacki, var der mange, som ikke så hende som et talent i starten. Og hun endte med at blive en af verdens bedste tennisspillere. Hendes talent var nemlig ikke kun sporten. Det var også hendes træningsdisciplin, hendes evne til at tage imod feedback og til at forbedre sig og hendes mentale styrke, som hun også trænede,” fortæller Jakob Nørlem.

En tragtmodel som visualiserer smammenhængen mellem, nature og nurture,individet, kulturen og konteksten hos et talent

Idag ser man på miljøet som en helt afgørende faktor i talentudviklingen. Man fokuserer i højre grad på, hvilke miljøer, der gang på gang frigør talenter, og hvad dette skyldes. STORM kalder denne position "Cultural/Context".  I forbindelse med, at Kulturministeriet i 2019 udnævnte en række talentkommuner og talentmiljøer fik fire kommuner en pose penge til at arbejde sammen med Jakob Nørlem og Nikolaj Stegeager. Sammen skulle de afdække, hvad kunsttalentmiljøer er, og hvordan man kan forstærke miljøerne. Arbejdet foregår derfor både på et analytisk plan, men man undersøger også, hvordan arbejdet i praksis kan bruges til at styrke miljøerne. 

Her kigger Jakob Nørlem og Nikolaj Stegeager især på, hvilke skabende faktorer og midlertidigt opstående faktorer, som er med til at fremme og skabe miljøer, hvor unge kunstnere vokser og frisætter deres potentiale. I løbet af 2021 bliver alt dette samlet i en miljømodel skabt ud fra arbejdet med fire kommuner. Modellen indeholder greb og redskaber til at styrke talentmiljøer. Udformningen er blevet til ved at deltage, observere og tale med både undervisere, unge kunstnere og etablerede kunstnere. Alt sammen for at finde ud af, om der var nogle gennemgående faktorer, som havde betydning for, hvornår det lykkes at frisætte menneskers potentiale og få dem til at bruge deres talent.

Skitse af en miljømodel

Her ses en foreløbig skitse til modellen.

Hvad er vigtigt for talentudvikling?
Én af de vigtigste læringer, som Jakob Nørlem og Nikolaj Stegeager har udledt fra deres interviews med de unge talenter, er vigtigheden af at blive set af andre. Især det, at blive set og anerkendt af andre unge og andre kunstnere, gik igen hos de unge talenter. Men også familiens anerkendelse af, at de unge kan rykke sig fra at dyrke deres kunstart på et hobbyplan til at gøre det seriøst. Det betyder noget for troen på sig selv og for at kunne frisætte sit potentiale. Derudover er generøsitet og videndeling også noget, der går igen i undersøgelserne. At de unge talenter kan mærke, at det er muligt at dele ud af egen viden, samtidig med at andre kunstnere også kan dele ud af deres. Det kan også være i form af adgang til udstyr eller materialer. Dette går hånd i hånd med, at anti-konkurrence og fællesskab var vigtigt for mange af de unge mennesker, for at de følte, at de kunne frigøre deres talent.

Fællesskab visualiseret med en grafik af to hænder som har deres lillefinger krydset ind i hinanden, som et lillefingerløfte.

Man har tidligere set eksempler på spidse albuer og konkurrenceprægede talentprogrammer indenfor kunst. Men det ønsker de unge ikke, mener Jakob Nørlem. I stedet for at se hinanden som konkurrenter, vil de hellere se andre unge som en ressource ved, at man kan hjælpe hinanden. 

Ryst mærkaterne af
Samfundet spiller ifølge Jakob Nørlem også en vigtig rolle i forhold til, hvilke strukturer de unge mennesker møder. Det kan for eksempel være, når det kommer til, hvor mange og hvilke rammer, der skal opsættes, og hvorvidt det er en god idé at "fast-tracke" unge talenter og få dem hurtigt og målrettet igennem talentsystemer. Han mener, at et af de vigtigste fokuspunkter, når man snakker om talentmiljøerne, er, at de ikke kommer til at ensrette eleverne, som nogle af de danske kunstskoler tidligere har fået kritik for at gøre. Derfor skal talentmiljøerne bryde op med det sprog, der er omkring kunsten - og bygge det op på ny. Jakob Nørlem fremhæver Dansk Talentakademi som et eksempel på et talentmiljø, der gør netop det.

“Jeg synes, at de er godt på vej til at gøre noget andet, fordi de har så mange 'artist-in-residence', som roterer ind på de forskellige linjer. Derfor er der aldrig en linje, som er det samme hvert år,” siger Jakob Nørlem. 

Det er ifølge ham vigtigt for udviklingen at give plads til, at de unge talenter ryster mærkaterne af og prøver noget andet end det, der i første omgang gjorde, at de blev udnævnt som et talent. Men det strider meget imod akademiernes tankegang, der handler om at forfine og perfektionere. Derfor mener Jakob Nørlem også, at man kunne se på, om unge faktisk begynder på kunstakademierne for tidligt i deres liv.

Talent mærkat bliver revet af panden på en person

“Kunst kender ingen alder, intet køn, ingen etnicitet, intet oprindelsessted. Alt er i bevægelse, og det er vigtigt, at man ikke putter de unge talenter i nogle kasser for tidligt. Lad dem definere sig selv,” siger Jakob Nørlem. 

Når man tænker på talenter, tænker man ofte på unge. Men det unge talent er et begreb, der kommer fra sportens verden. Ifølge Jakob Nørlem bør man ikke overføre det til kunstens verden.

“Vi skal bryde med idéen om, at kunsttalentet er på én bestemt måde. Det er for eksempel problemet på de mere etablerede akademier og skoler. De har struktureret skolerne i forhold til den energi, et ungt menneske kommer ind på. Det vil sige, at hvis man sætter det unge menneske og en 50-årig overfor hinanden, så vil den 50-årige hurtigt ryge ud. Hvis man derimod strukturerer det, så de bedre kan samarbejde, ville det være en stor fordel for alle,” siger Jakob Nørlem.

“Kunst kender ingen alder, intet køn, ingen etnicitet, intet oprindelsessted. Alt er i bevægelse, og det er vigtigt, at man ikke putter de unge talenter i nogle kasser for tidligt. Lad dem definere sig selv.”

- JAKOB NØRLEM, FORSKER I TALENTUDVIKLING PÅ KULTUROMRÅDET VED AALBORG UNIVERSITET

Jakob Nørlem fortæller at der er flere ting ved betydningen af talentet inden for sportens verden, som man ikke kan overføre direkte til kunst-og kulturlivet. Det er meget anderledes at blive udnævnt som et kunsttalent end et sportstalent, hvor man i højere grad kan måle præstationer, og hvor man som regel har en fysisk slutdato. I kunstens verden kan man ikke måle på samme måder. Derfor kommer det til at handle meget mere om smagsdommeri. Vi har for eksempel en hel populærkultur med massevis af talentprogrammer i fjernsynet, hvilket resulterer i, at folk kan sidde derhjemme og være smagsdommere, når det handler om talent. Jakob Nørlem mener, at den danske talentudvikling bør bevæge sig væk fra smagsdommeriet og i stedet fokusere på medskabelse. Flere af de unge, som han har talt med, slår fast, at de ikke får noget særligt ud af at få et talent-label klistret på sig, men at det er mulighederne for at kunne arbejde sammen med anerkendte kunstnere, der er det vigtigste for at kunne udvikle sig.

InstitutionerNEs definition på talent

Flere kommuner og institutioner begynder at have kulturtalentpriser og udnævnelser. Vi har spurgt nogle af dem, hvordan de definerer begrebet, når de skal vælge imellem talenterne.

BALLERUP KOMMUNE
"Talentprisen gives til et talent, som bor i Ballerup Kommune, for at anerkende og synliggøre de af Ballerup Kommunes unge, som viser særlige evner og talenter på kulturområdet, det kan f.eks. være inden for det musiske og/eller det kunstneriske område. Anerkendelsen skal være med til at styrke vækstlaget på området ved at de unge kommer til at fungere som positive inspirerende forbilleder for andre unge.

Som udgangspunkt er der tale om en offentlig indstillingsproces, hvor alle kan indstille til vores forskellige priser herunder også talentprisen. Så hermed spiller offentlighedens definition/opfattelse af talentbegrebet også ind i forhold til ovenstående."

Talebobler

BILLUND KOMMUNE
"Talent er et sæt af kompetencer og færdigheder, der er udviklet på baggrund af både medfødt potentiale og mange års træning, øvelse og konkurrence. Det vigtigste er, at man brænder for sin interesse og har lysten og viljen til at blive bedre. Vi tror på, at fællesskabet spiller en meget vigtig rolle i udviklingen af mennesket og talentet. Både i form af relationer og i form af spejling af andre."

Central Denmark EU Office
Talent defineres og værdsættes ift. produktion af kulturprofessionelle produkter og begivenheder. Her er det priser, der bliver givet gennem Creative Europe. Programmet uddeler priser inden for arkitektur, musik, kulturarv, hovedstæder og litteratur. Udvikling af talent i industrien handler om, at produktionen er centreret omkring mennesket og ikke produktet. Det handler om at skabe et bæredygtigt økosystem inden for kultur og kreative erhverv.

Furesø Kommune
"I Furesø Kommune definerer vi talent som:
- Man skal besidde et talent indenfor et specifikt område
- Man skal præstere på højt niveau
- Man skal være passioneret i til sin tilgang
- Man skal være professionel i sin tilgang
- Man skal være så dygtig i sin udførelse, at man inspirerer andre, og indenfor det givne område er rollemodel"

Taleboble

Horsens Kommune
"Talent på kulturområdet er komplekst – det er en iboende skabertrang eller lyst, som er yderst svær at bedømme. Der er så mange kompetencer i spil, at det er næsten umuligt at sige, hvem der på den lange bane bliver det ’næste store talent’. Vi tror på, at talent bedst trives i inspirerende og nøje tilrettelagte talentmiljøer, hvor der er fokus på didaktiske overvejelser om mål og indhold. Det er også grunden til, at vi på Visuelt Gymnasium Horsens ikke anvender optagelsesprøver, da talentet her skal kunne gro uanset forudsætninger."

NYHEDSBREV

Vil du have inspiration, ny viden, aktuelle tendenser og konkrete erfaringer fra kulturlivet direkte i din indbakke? Midtjysk Kulturakademi tilbyder gratis, kulturfagligt nørderi og videndeling for alle, der arbejder med kunst og kultur. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

KONTAKT

Tanja Phaff Louring
Projektleder, Midtjysk Kulturakademi
+ 45 51 97 97 28
tanja.louring@ru.rm.dk


Sekretariatet for
Europæisk Kulturregion,

Region Midtjylland
Skottenborg 26

8800 Viborg
info.kulturregion@rm.dk

Presse

Tilgængelighedserklæring

Cookiepolitik

MIDTjysk kulturakademi

Bag Midtjysk Kulturakademi står Region Midtjylland og Europæisk Kulturregion - det regionale kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og alle 19 kommuner i regionen

Kommunikationsansvarlig:
Amalie Møller Christensen
amachi@rm.dk
+45 24 75 37 95

midt_logo_i-samarbejde-med-03_sort_cmyk
Europæisk kulturregion logo