INDHOLD

Partnerskaber med fonde

Hvordan finder man vej i et fondslandskab, der hele tiden udvikler sig? Og hvordan kan øge sine chancer for at indgå partnerskaber med fonde?

Midtjysk Kulturakademi er gået sammen med Performing Arts Platform om at udforske det komplekse og dynamiske fondslandskab på kunst- og kulturområdet i løbet af 2024.

Del 1:
Webinar: Et helikopterperspektiv på fondslandskabet, 8. februar 2024

Her gav evalueringsekspert Stefan Brendstrup fra Pluss Leadership indsigt i den seneste udvikling inden for fondsstøtte og samarbejdsmodeller. Webinaret kan ses i sin fulde længde nedenfor.

 

Del 2:
Panelsamtale: Fondslandskabet indefra, 21. november 2024

Her dykker vi dybere ned i fondenes arbejde i praksis og ser på fokusområder, mulige blinde vinkler og samspil på tværs. Se videoer fra arrangementet bl.a. med gode råd fra eksperterne nedenfor.

 

Del 3:
Webinar: Navigation i fondslandskabet, 3. december 2024

Her giver Niels Olsen fra ressourcer.nu tips og tricks til hvordan du som kulturaktør bedre kan navigere i fondslandskabet anno 2024. Webinaret kan ses i sin fulde længde nedenfor.

medvirkende

Stefan Brendstrup
managing partner, Pluss Leadership

Webinar: Et helikopterperspektiv på fondslandskabet

Optaget 8. februar 2024.

Det er tidskrævende at fundraise til et kunst- eller kulturprojekt, og det kræver, at man sætter sig godt ind i de enkelte fonde og puljers formål og strategier. Fondslandskabet er hele tiden i udvikling – så det, du vidste for to år siden, passer måske slet ikke i dag.

I webinaret her kan du få indblik i den aktuelle udvikling i fondslandskabet og i fondenes forskellige tilgange til støtte og samarbejde. Hvad betyder det fx for dig og dine muligheder, at en fond arbejder katalytisk fremfor strategisk?

Evalueringsekspert Stefan Brendstrup, der er managing partner i Pluss Leadership og har mange års erfaring med at arbejde med fonde, præsenterer et helikopterperspektiv på fondslandskabet og kommer med gode tips til, hvordan du kan blive bedre til at navigere i feltet.

Hør mere om, hvordan du og dit projekt bedst kan gå i samspil med forskellige fonde og derigennem arbejde mere strategisk med fundraising. Og få inspiration til, hvordan du kan arbejde med at forankre dit projekt og de nye erfaringer efter projektperioden.

Panelsamtale: Fondslandskabet indefra

Optaget 21. november 2024.

130 kulturaktører var samlet på Teatret Svalegangen 21. november 2024 for at dykke ned i fondenes arbejde i praksis i selskab med rådgiver og antropolog Niels Olsen fra ressourcer.nu.

Dagen bød bl.a. på en spændende samtale om emner som fokusområder og samfundsansvar med Dina Vester Feilberg fra Bikubenfonden, Gitta Malling fra Statens Kunstfond og Mette-Astrid Jessen fra Augustinus Fonden. Og så delte Lotte Kofod Ludvigsen fra Bora Bora og Søren Taaning fra Deep Forest Art Land gavmildt ud af deres erfaringer med at samarbejde med fonde.

I videoerne her kan du høre mere om deltagernes forventninger og indtryk, og så kan du få eksperternes gode råd til, hvordan man kommer i gang med at samarbejde med fonde:

Forventninger og indtryk

medvirkende

Dina Vester Feilberg
Bikubenfonden

Mette-Astrid Jessen
Augustinus Fonden

Gitta Malling
Statens Kunstfond

Gode råd til samarbejde med fonde

medvirkende
Illustration af Pernille Bach, Kunstnerisk leder hos Madam Bach

Lotte Kofod Ludvigsen
Bora Bora

Illustration af Christian Schrøder, Teaterdirektør hos Madam Bach

Søren Taaning
Deep Forest Art Land

Poetisk referat af Maj Ørskov

medvirkende
Illustration af Pernille Bach, Kunstnerisk leder hos Madam Bach

Maj Ørskov
Performance-poeten

medvirkende

Niels Olsen, antropolog
ressourcer.nu

Webinar: Navigation i fondslandskabet

Optaget 3. december 2024.

Vil du booste dine muligheder for at indgå partnerskaber med fonde?

Vi har allieret os med rådgiver og antropolog Niels Olsen fra ressourcer.nu, som arbejder for at bygge bro mellem ansøgere og fonde, til at styre os sikkert i havn. Niels har over 15 års erfaring som projektchef for kultur- og naturområdet i Nordea-fonden samt en solid baggrund som fundraiser og projektleder ved Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

I webinaret her kommer Niels med tips og tricks til hvordan du som kulturaktør bedre kan navigere i fondslandskabet.

Webinaret henvender sig til professionelle kulturaktører, der ønsker en dybere forståelse af, hvordan man indgår partnerskaber med fonde og hvad begreber som impact og forankring betyder i praksis.