Den bæredygtige omstilling drejer sig blandt andet om at mindske ressourcespild. Det gælder også i kultursektoren, hvor der efterhånden findes mange gode eksempler på, hvordan kunstproduktionen kan gøres grønnere og mere bæredygtig.
På denne side ser vi nærmere på, hvordan flere forskellige kunstnere og kulturaktører arbejder med bæredygtig kunstproduktion. Du kan for eksempel møde produktionsselskabet Jordnær, skulptøren Thomas Dambo, interesseorganisationen Bæredygtig Scenekunst NU og Mette Jellinge, som forsker i bæredygtig filmproduktion. Derudover kigger vi på de bæredygtige tendenser, der spreder sig rundt omkring i Europa og har samlet en masse gode links til spændende projekter, som alle arbejder med at implementere bæredygtighed i deres kulturarbejde.

ANNE AHN LUND
CO-FOUNDER AF JORDNÆR
En Jordnær tilgang til filmproduktion
Organisationen Jordnær Creative arbejder på at fremme bæredygtig filmproduktion i Danmark. Men hvem skal være de første, der tager ansvar i en branche, hvor der endnu ingen regler og krav er til bæredygtighed? I sidste ende handler det om, at ledere i den kreative branche skal prioritere problematikken, og at den nye generation skal råbe op og presse på, mener Anne Ahn Lund, der er medstifter af Jordnær Creative.
Som de første i Danmark ville Josefine Madsen og Anne Ahn Lund sætte rammer og idealer for en branche, som endnu ikke er underlagt nogen former for regler og krav i forhold til bæredygtighed. Derfor stiftede de Jordnær Creative. Organisationen skulle være et rådgivende organ, som tilbød både ekspertviden, praktiske værktøjer og data, der målrettet skulle hjælpe branchen til en bæredygtig omstilling. Jordnær Creative har desværre været nødsaget til at lukke organisationen for nu, men passionen for at fremme bæredygtigheds agendaen lever videre.
”Vi har kun været to personer til at sparke til det, der føles som en mur. Jeg føler, vi er blevet taget godt imod, men tingene er gået for langsomt til, at vi har kunne holde hovedet oven vande,” siger co-founder af Jordnær Creative, Anne Ahn Lund.
”Vi har kun været to personer til at sparke til det, der føles som en mur. Jeg føler, vi er blevet taget godt imod, men tingene er gået for langsomt til, at vi har kunne holde hovedet oven vande.”
– Anne Ahn Lund
Hun garanterer dog, at nedlukningen af Jordnær Creative ikke stopper deres bæredygtige mission. Derfor er Anne Ahn Lund og partneren Josefine Madsen stadig aktive i branchen i den nye gruppe NEMA: Nordic Eco Media Alliance, som netop arbejder med at formidle og fremme bæredygtig kunst.
De to Jordnær Creative-stiftere har begge en mediefaglig baggrund og over ti års erfaring inden for film og tv-branchen. Derfor var det for dem et naturligt valg at arbejde for at accelerere den bæredygtige omstilling i den branche, som de selv brænder for. For én ting stod klart for dem begge: I Danmark mangler der forgangspersoner, som kan sikre, at det, der skabes, bliver til på en bæredygtig måde.
“I modsætning til lande som Tyskland, Belgien, Frankrig, USA og England er Norden bagude på bæredygtig filmproduktion. I modsætning til de andre lande, som har arbejdet med det i over ti år, sker der bare ikke så meget heroppe,” siger Anne Ahn Lund.
Bæredygtig medieproduktion
At tænke over, hvad du ser på skærmen, er én ting, men en helt anden er, hvad der foregår bag skærmen, når filmselskaber producerer film og tv-serier.
”Det, der er på skærmen, er som udgangspunkt det, der påvirker millioner af mennesker, når de ser film og tv. Der har man rent faktisk mulighed for at gøre en kæmpe forskel for, hvordan mennesker ser på sig selv og på verden. Og så er der alt det, der sker bag skærmen, som publikum ikke kender til,” fortæller Anne Ahn Lund.
Bag filmene og tv-serierne er der nemlig et kæmpe produktionsapparat, som mange glemmer er en industri ligesom så mange andre. At tænke bæredygtigt i filmindustrien er slet ikke så anderledes fra alle andre brancher. Der forbruges ressourcer hele vejen rundt – og de ressourcer skal både anskaffes og afskaffes ansvarligt, mener Anne Ahn Lund.
”Jeg føler, at kunst giver rigtig meget mening at have i vores samfund. Det gør det bare ikke, hvis det er på bekostning af vores jord.”
– Anne Ahn Lund

”Jeg føler, at kunst giver rigtig meget mening at have i vores samfund. Det gør det bare ikke, hvis det er på bekostning af vores jord, ” uddyber Anne Ahn Lund.
Derfor stiller hun flere spørgsmål til de produktioner, hvor hun er ansat som eco-manager. Kan det, vi bygger med bruges igen? Hvad er det for nogle materialer, vi bruger? Er det materialer, som skader miljøet, og kan vi skaffe dem genbrugt?
Til tv-serien ’Try Hard ’ anvendte de for eksempel genbrugte materialer fra settet for bagefter at ombygge det kontor, som blev brugt i serien. Og alt det, de ikke kunne bruge til ombygningen, blev sendt direkte på genbrugsstationen.
“Hønen eller ægget”-problematikken
At formidle bæredygtighed til en branche, der ikke skal overholde nogen regler og krav har ifølge Anne Ahn Lund været en “hønen eller ægget”-problematik. For hvor skal man starte med at kæmpe for de grønne løsninger?
”På et set har alle en funktion, men lige nu er der bare ikke nogen, som har en funktion, der sørger for, at vores vaner bliver ændret. Det kan jeg sørge for,” fortæller hun.
Jordnær Creative var med som konsulenter og hands-on-hjælpere på en række produktioner. Sideløbende indsamlede de data på, hvad produktionerne rent faktisk udledte af CO2 – en funktion, som vi ikke rigtig har i Danmark endnu. Mange steder genbruges tal fra andre undersøgelser fra blandt andet USA, Tyskland, Belgien og England. Men det er svært at overføre direkte til den danske filmbranche, før der er data, der fortæller, hvad der har den største impact her. Derfor var det vigtigt at skabe et faktuelt grundlag, som Jordnær Creative aktivt kunne bruge i deres formidling af problematikken.
”Data var en af vores store ting, og vi har selv fået udviklet et måleredskab til filmbranchen. Vi indsamlede data på alt fra transport, forbrug, catering, set-design, lys og kostumer. Vi har indsamlet data på, hvor meget der egentlig er blevet forbrugt på en produktion samtidig med, at vi har fundet ud af, hvor meget vi kunne spare ved at lave bæredygtige tiltag”, siger Anne Ahn Lund.
”Det er en vigtig detalje at inddrage bæredygtighed som et parameter, når man søger fondsmidler. For hvis det begynder at blive en ting, som du rent faktisk kan score point på, når du søger penge til din film, så er det lige pludselig fondsmidler, der kan være med til at betale for denne ændring.”
– Anne Ahn Lund
Forsigtige fremskridt
Det er desværre ikke mange vaner, der er blevet brudt i arbejdet med at producere filmbranchen. En branche, hvor det er vigtigt, at alt går fuldstændig som planlagt. For tid koster meget hurtigt penge – og penge er for mange produktioner den allervigtigste faktor.
”Det går rigtig stærkt i filmbranchen – det er lidt som et cirkus, man flytter rundt på hele tiden, og stramme budgetter og stramme deadlines gør også, at de vigtige valg bare ikke bliver taget. Det er ikke med vilje, at det ikke sker. Men det er simpelthen ikke blevet en vane på produktionerne endnu,” siger Anne Ahn Lund.
Jordnær Creatives primære målgruppe er den kreative klasse, som generelt set er positive over for forandringer, og som ofte bekymrer sig om miljøet. Derfor oplevede Jordnær Creative også en generel velvilje fra branchen. Det inkluderer blandt andet, at bæredygtighed begynder at blive en del af ansøgningsprocessen, når der søges fondsmidler til produktion af film og tv-serier.
”Det er en vigtig detalje at inddrage bæredygtighed som et parameter, når man søger fondsmidler. For hvis det begynder at blive en ting, som du rent faktisk kan score point på, når du søger penge til din film, så er det lige pludselig fondsmidler, der kan være med til at betale for denne ændring,” siger Anne Ahn Lund.
Lige nu er Jordnær Creatives oplevelse, at før tingene virkelig kan rykke, så hviler ansvaret på de ledende kræfter i den kreative branche. At de tør stille krav til branchen, så en bæredygtig agenda ikke er et konkurrenceparameter for produktionsselskaberne.
”Jeg tror, frygten mest ligger i, at alle ved, at de skal gøre noget ved problemet. Men hvem skal være de første, der gør det, og hvem skal have ansvaret?” siger Anne Ahn Lund.
Hun påpeger, at selvom ansvaret lige nu er flydende, så er det vigtigt at holde fast i håbet om, at film- og tv-branchen bliver mere bæredygtig. Og med nedlukningen af Jordnær Creative er der brug for, at nye kræfter kan arbejde for de nødvendige bæredygtige forandringer i branchen. Anne Ahn Lund fremhæver særligt den unge talentpulje, som viser stor interesse i at uddanne sig i bæredygtig filmproduktion, og som vil kæmpe for at skabe forandringer på fremtidens filmhold. Samtidig håber hun, at flere vil tage del i omstillingen, så dem, der sidder i magtpositionerne for alvor kan få øjnene op for, at det er et reelt ønske for branchen at producere mere bæredygtigt fremover.

METTE JELLINGE
ADJUNKT/UNDERVISER, PRODUCERLINIEN, VIA FILM OG TRANSMEDIA

Den udfordrende vej til en grønnere filmindustri
Her kan du læse et uddrag af The Troublesome Road to Green Filmmaking skrevet af Mette Jellinge, der er filmproducer og adjunkt på VIA, Multiplatform Storytelling and Production.
*”The following is a recap of the chapter ‘The Troublesome Road to a Greener Film Industry,’ which is a contribution to the publication Building Better Business (working title) set for publication by Frydenlund Academics in Spring 2022.
The world of film is fascinating, inspiring, and entertaining. Fact is, though, that it has an equally dark side. Looking behind the camera into the setting of this industry, we find one of the most resource-intensive and carbon-emission-heavy industries in the world, comparable to aviation. Especially within film shooting itself in areas of transportation, materials, energy, trash, equipment, and technique. It’s about making films – whatever it takes. Though there are relatively easy ways to accommodate some of this redundancy, they just have not hit ground within the industry. The question is why?
Based on articles, reports, and interviews, this chapter points at three overall perspectives on the matter: Entertainment is always good. It is an industry based on business as usual. And lastly, time is money. It provides insights and perspectives on why the film industry is lagging in effort to reduce its environmental impact. Only by understanding this ‘why’ will it be possible to point to solutions.
First, as an audience, we are captivated by the film screen, engulfed in the fascinating world it provides us. We do not link the volatile magical daydreams that glide across the screen with the ecological crisis. For us, it is entertainment, and it is carefree. It could be claimed that the same perception applies for those who produce it, possibly stemming from a self-understanding of not being an industry at the same level as others and more conservative industries. As these industries have become subjects to a new political and consumer-conscious agenda, the creative industries seem to have gone under the radar.
Secondly, filmmaking is all about orchestrating an often chaotic creativity into a system. It is a system based on a long-standing traditional approach in terms of workflows, roles, hierarchy, and habits, which have worked as a common language for the last century within the industry. But it is also based on a decentralized nature with a focus on short-term, ever-changing productions rather than a long-term physical supply chain: one project at a time with one team, one budget, and one schedule. Challenging this system requires endurance, as time and money are often very scarce and tight. Arguing theoretically towards reducing carbon emissions is easy. Practice is a completely different thing. If demand comes from neither the audience, clients, politicians, crew, funding systems, nor others, and if it disrupts ingrained secure ways of working or challenges time and budget – or even worse, jeopardizes the final output – it becomes very difficult to motivate the willingness of producers.
Lack of initiative is not an expression of unwillingness! It is an expression of the contradiction between the characteristics of the industry and the long haul that changing habits and mindsets within a culture requires. It becomes unmanageable and all-encompassing and raises the question of where to begin. Also, it becomes a matter of everyone waiting for others to act.
Sending in the new generation of filmmakers is a great opportunity to activate, develop, and motivate the willingness within the industry to take action. It is a generation that will become game changers, as making sustainable demands is a part of their DNA, having grown up alongside the escalating climate agenda. They already make demands on how things are produced. To them, it is the only way.
Another essential point is the rising demand for specialized labor. As an educational institution, this gives us a golden opportunity not only to develop students’ natural enthusiasm but to build on it and educate future decision-makers of the industry. Future producers will not only insist on producing greener, but they will also be equipped with the methods and skills to do so. Awareness and actions need to go hand in hand, and as an educational institution, we are obliged to supplement theory and critical thinking with concrete approaches. This is only possible in close collaboration with the industry.”*

METTE HØJSGAARD
FORSKER I KUNSTENS SOCIALE ROLLE, KØBENHAVNS UNIVERSITET
Skabertrang med ren samvittighed
Et skilt med rød spraymaling viser vej fra Salløvej til Thomas Dambos gård. Den ligger et stykke uden for Roskilde, langt fra det pulserende København, hvor kunstneren på nuværende tidspunkt holder til. Når gården er renoveret, skal det være hans nye base. Her skal han både bo og arbejde på sine projekter – blandt andet de populære trolde-skulpturer, som du måske kender. De enorme træværker er placeret rundt omkring i den danske natur såvel som i udlandet. Fra Københavns forstæder til Caribien og den ikoniske amerikanske Burning Man Festival.
Troldene af lavet af genbrugstræ og ligesom det meste andet, som Thomas Dambo arbejder med, er bæredygtighed et grundlæggende element i fortællingen om værket.
”Bæredygtighed er et stort og ret flyvsk begreb. Jeg beskæftiger mig med den del, der handler om ressourcespild. Jeg er ekspert i at dykke ned i folks affald og vise, at det kan være andet end et problem. At det også kan nogle fantastiske ting,” fortæller han.
For Thomas Dambo er den bæredygtige kunst tæt forbundet med muligheden for at eksperimentere, lege og bygge store skulpturer uden at skulle bekymre sig om den miljøbelastning, som kan være forbundet med materialeforbruget. Samtidig er værkerne med til at adressere problemerne med den enorme mængde affald, vi som samfund genererer.
Støvregnen lægger sig tungt over gårdspladsen. Musik fra en soundbox blander sig med lyden af skruemaskiner. En af gårdens bygninger er under renovation, og her skal der også arbejdes bæredygtigt. Facaden skal laves af gamle reklameskilte, og kasserede byggematerialer ligger på gårdspladsen, klar til at blive brugt igen.
For nogen kan det måske virke som et benspænd at skulle implementere bæredygtighed i sine projekter. Sådan ser Thomas Dambo ikke på det. I hvert fald ikke når det bæredygtige består i at puste nyt liv i gammelt affald.
”For mig er affald det mest fantastiske materiale at arbejde med. Det er gratis, du behøver ikke have dårlig samvittighed over at bruge det, og det er allerede gået i stykker, når du får det. Derfor er det inspirerende og motiverende at arbejde med affald. Et råddent stykke pap kan jo kun blive bedre af, at du maler noget på det. Samtidig har tingene i forvejen nogle former, som man kan arbejde videre på. Det er affald rigtig godt til,” siger han.


”For mig er affald det mest fantastiske materiale at arbejde med. Det er gratis, du behøver ikke have dårlig samvittighed over at bruge det, og det er allerede gået i stykker, når du får det. Derfor er det inspirerende og motiverende at arbejde med affald. Et råddent stykke pap kan jo kun blive bedre af, at du maler noget på det. Samtidig har tingene i forvejen nogle former, som man kan arbejde videre på. Det er affald rigtig godt til."
– Thomas Dambo
Thomas Dambo er født på Fyn i 1979. I dag bor og arbejder han i København, hvor han blandt andet bygger troldeskulpturerne og udvikler det eventyrlige univers, som omgiver troldene.
På nuværende tidspunkt arbejder han på trold nummer 82 og er netop udkommet med bogen Den Kæmpestore Troldefolkefest.
Han har tidligere arbejdet med en lang række andre projekter og har, udover skulpturer, lavet blandt andet musik og scenografi.
For Thomas Dambo kan alting bygges ud af alting. Og hvis du alligevel står og mangler en bestemt type affald, kan du altid finde det. Du skal bare kigge i skraldespanden, følge efter skraldebilen eller finde frem til dem, som i første omgang producerer den pågældende type affald.
Gården er omkranset af en række træer. Bag dem strækker kornmarkerne sig over et bakket landskab. De hører med til grunden omkring gården, og ligesom med gården har Thomas Dambo også planer for markerne. De skal omdannes til en stor og frit tilgængelig naturpark. Tidligere i dag har skulptøren været ude og skaffe nogle enorme sten, som han skal bruge til projektet.
”Nogen synes måske, det er underligt, at jeg gerne vil lave en naturpark uden entré ude på min mark. For mig er det det mest naturlige i verden, at den mark skal omdannes til et sted, hvor folk kan komme og få nogle gode naturoplevelser,” siger han.
For Thomas Dambo er det en del af hans DNA, at man ikke kun skal arbejde for at tjene penge, men også bør bidrage til at gøre verden til et bedre sted. De tanker har han fra sine forældre, som lærte ham, at man skal passe på naturen.
Troldene og de mange andre projekter har alle rødder i det samme tankegods. Selv de eventyr, som Thomas Dambo skriver om troldenes verden, handler om at passe på skovene og den vilde natur. Værdierne fra barndomshjemmet er imidlertid ikke den eneste årsag til, at han arbejder med genbrug. Der er også en mere praktisk grund. Genbrug er nemlig ikke kun bæredygtigt – det er også billigt. Og det er en stor fordel, når man har en enorm skabertrang og gerne vil arbejde med skulpturer i stor skala.
”Med en kunstnerisk karriere bliver man nødt til at tage et valg om, hvor man ligger henne. Vil man male, arbejde med keramik eller med glas. Det har en betydning, om det er et materiale, som man har råd til at dygtiggøre sig i. Det er svært at blive rigtig dygtig til at lave kæmpestore sølvskulpturer – simpelthen fordi det er meget dyrt. Hvis man vælger at arbejde med et materiale, som er gratis, så kan man lave en masse eksperimenter,” siger han.”

"Det er svært at blive rigtig dygtig til at lave kæmpestore sølvskulpturer – simpelthen fordi det er meget dyrt. Hvis man vælger at arbejde med et materiale, som er gratis, så kan man lave en masse eksperimenter.”
– Thomas Dambo



Det er ved at være tid til at sige farvel. Inden besøget på gården kan afsluttes, er der dog endnu et spørgsmål, som vi må have svar på. Hvorfor er det overhovedet vigtigt, at kulturen og kunsten er bæredygtig? Hvad er det, som netop denne sektor kan bidrage med i forhold til den bæredygtige omstilling?
”Kulturen kan være med til at belyse tematikker fra en skæv vinkel, og på en måde hvor det ikke nødvendigvis behøver at handle om penge,” svarer Thomas Dambo.
Han peger på, at det giver en unik mulighed for at afprøve nye ting, når man ikke er bundet af at skulle generere profit og leve op til de krav, som vi ser i den mere kommercielle del af samfundet. De erfaringer, der kommer ud af kunstens eksperimenter med bæredygtighed, kan give resten af samfundet inspiration til at gøre tingene på nye måder. På den måde kan kulturen ifølge Thomas Dambo være med til at vise vejen frem.
”I stedet for at vores verden skal drukne i affald, så kan vi bygge en ny verden ud af det affald. Og med min kunst prøver jeg at vise, hvordan man kan gøre det.”
Casesamling: bæredygtig kunst
Her bringer vi et udpluk af projekter skabt af kunstnere, organisationer og andre, som alle arbejder med bæredygtig kunstproduktion.

SANJA ALEXANDRA NIELSEN
I samarbejde med tøjmærket Adidas lavede kunstneren Sanja Alexandra Nielsen en udstilling med værker af genanvendt plast. Udstillingen kunne opleves i foråret 2021 i Studio 6 på Vesterbro i København. Læs artiklen omkring Sanja Alexandras brug af genanvendt plastik (åbner i ny fane)
LABORATORIET FOR BÆREDYGTIGE MATERIALER
Laboratoriet er en del af Det Kongelige Danske Kunstakademi. Her undervises og forskes der i brugen af genbrugelige materialer til billedkunst. De studerende kan blandt andet blive undervist i at støbe og bearbejde plast. Læs mere om laboratoriet for bæredygtige materialer (åbner i ny fane)
BÆREDYGTIG SCENEKUNST NU
Foreningen Bæredygtig Scenekunst NU arbejder på at skabe en mere bæredygtig scenekunstbranche. Foreningen har blandt andet udarbejdet en guide, der kan hjælpe de danske teatre med at implementere en mere bæredygtig produktion. Se guiden for bæredygtig scenekunst her (åbner i ny fane)
MUSIKKENS HUS
Musikkens Hus i Aalborg har gennem en lang række arrangementer forsøgt at bygge bro mellem kulturlivet og bæredygtighed. Arrangementer har både omhandlet miljømæssig og social bæredygtighed. Læs mere om Musikkens Hus i Aalborg (åbner i ny fane)
JENS LYSDAL – DEN CO2-NEUTRALE MUSIKER
I 2014 aflagde musikeren Jens Lysdal et løfte om, at hans koncertvirksomhed skulle være CO2-neutral. Musikeren klimakompenserede derfor for sin CO2-udledning gennem en NGO, der bygger vindmøller og planter træer. Jens Lysdal står desuden bag den første sang om klima og miljø i Højskolesangbogen. Læs mere om Jens Lysdal her (åbner i ny fane)
BÆREDYGTIGE DIGTE
I forbindelse med Verdens Poesidag 2020 udgav Forlaget Ravnerock antologien Bæredygtige Digte. Antologien indeholder en samling digte fra 31 fynske digtere, som alle tager udgangspunkt i bæredygtighed. Det er blot én af en lang række skønlitterære værker der behandler bæredygtighed, klima og menneskers forhold til naturen. Se antologien Bæredygtige Digte (åbner i ny fane)
JULIE’S BICYCLE
Julie’s Bicycle er en britisk organisation, som arbejder på at mobilisere kultursektoren i klimakampen. Organisationen samarbejder med over 2000 andre organisationer i både Storbritannien og i resten af verden. Læs mere om Julie’s Bicycle (åbner i ny fane)
BIO-BIO FESTIVAL
Gennem udendørs filmvisninger, paneldebatter og workshops satte filmfestivalen Bio-Bio fokus på bæredygtighed. Festivalen løb af stablen i sommeren 2021 i København, og bearbejdede bæredygtighed gennem fem dage med hvert deres tema. Se billeder fra Bio Bio filmfestivalen (åbner i ny fane)
BÆREDYGTIG SCENEKUNST NU!
Christian Gade Bjerrum og Jacob Teglgaard etablerede i 2020 Bæredygtig Scenekunst NU – en interesseorganisation, der skal fremme bæredygtig produktion inden for scenekunsten, men som også vil skubbe til den bæredygtige omstilling inden for kunst- og kulturområdet generelt. Du kan her læse Christian Gade Bjerrums tanker om bæredygtig kunstproduktion:


JACOB TEGLGAARD & CHRISTIAN GADE BJERRUM
Mange sektorer i det danske samfund er omfattet af den nationale klimahandlings- plan, men der er især én sektor, der står efterladt i kulissen, mens resten er i fuld gang og kæmper om pladserne i det grønne rampelys: kunst- og kultursektoren! Det er ganske paradoksalt, for hvem, om nogen, burde være god til at træde frem fra kulissen, sætte scenen og formidle nærværende, vedkommende historier om samfundets nødvendige omstillingsproces? Scenekunsten!
Men ét er at producere scenekunst og formidle historier, noget andet er at formidle fortællingen om sig selv og om sin egen bæredygtige omstillingsproces. Og netop historien, det nye narrativ, om den danske scenekunstbranche, der i denne klimakrise-tid samler sig i fællesskab i hele landet om at producere teater, musical, opera, dans, performance, ballet m.m på en mere bæredygtig og klimavenlig måde, er ganske enestående og inspirerende!
Vi ser det som vores ypperste opgave at holde denne bevægelse i gang, fordi scenekunsten har et stort uudnyttet potentiale til at påvirke en bred befolkningsgruppe med temaerne klima og bæredygtighed.
Kunsten som en drivende motor
“The European Green Deal must also be a new cultural project for Europe. Every movement has its own look and feel and this systemic change needs its own aesthetics”, udtalte Ursula von der Leyen, da ‘A New European Bauhaus’ blev præsenteret som en nødvendig del af udfoldelsen af ‘The Green New Deal’.
En sådan bevægelse har brug for kunsten som drivende motor, hvor vi ser teatret som en essentiel og visionær platform, hvor vi kan skabe de nødvendige forestillinger om, hvem vi er og hvem vi bliver i den bæredygtige fremtid – således at vi reelt set kan bevæge os derhen.
om os
Bæredygtig Scenekunst NU er en interesseorganisation, der blev etableret i januar 2020 af skuespillerne og klimaaktivisterne Jacob Teglgaard og Christian Gade Bjerrum.
Vi arbejder på tre niveauer:
1. Vi tilbyder projektledelse og vejledning indenfor bæredygtig scenekunstproduktion
2. Vi skubber til den politiske dagsorden inden for bæredygtighed på kunst- og kulturområdet
3. Vi indgår i partnerskaber og støtte danske teatres organisatoriske, bæredygtige omstilling
vores mål
- At introducere manualen “Guide Til Bæredygtig Produktion” til alle danske teatre i sæson 20/21
- At oversætte monitoreringsværktøjet “Creative Green Tools” i samarbejde med Julie’s Bicycle og Analyse & Tal
- At udvikle en bæredygtighedspulje i samarbejde med Statens Kunstfond, der understøtter konkrete “case studies” for bæredygtig produktion
vores mission
Bæredygtig Scenekunst NU skal blive scenekunstbranchens uafhængige platform, som organiserer, monitorerer og vejleder den bæredygtige omstilling i branchen. Vi ønsker at introducere og udbrede Co2-monitoreringsværktøjet Creative Green Tools til branchen, så alle anvender det samme værktøj til at indsamle data.
Guide til bæredygtig produktion
‘Guide Til Bæredygtig Produktion’ er udviklet af interesseorganisationen Julie’s Bicycle i London. Julie’s Bicycle er Europas førende organisation inden for bæredygtig omstilling i de kreative brancher. Bæredygtig Scenekunst NU har oversat Guiden til dansk og delt den med over 150 teatre og andre aktører i scenekunstbranchen.
“Bæredygtig praksis er ikke skabt for at gå på kompromis med den kunstneriske kvalitet i produktionen, men for at sikre at den kreative vision bliver realiseret bæredygtigt.”
– Christian Gade Bjerrums
publikationssamling
‘Guide Til Bæredygtig Produktion’ er udviklet af interesseorganisationen Julie’s Bicycle i London. Julie’s Bicycle er Europas førende organisation inden for bæredygtig omstilling i de kreative brancher. Bæredygtig Scenekunst NU har oversat Guiden til dansk og delt den med over 150 teatre og andre aktører i scenekunstbranchen.
“Både Green Art Lab Alliance og Future Materials Bank udsprang af behovet for at dele viden om bæredygtighed på tværs af grænser og på tværs af discipliner. Vi skal anerkende vores fælles interdependens i den globale klimakamp, og samarbejde er nøglen til gensidig fordelagtig udveksling.”
– Yasmine Ostendorf, stifter af Green Art Lab Alliance