Værktøjer

Nedenfor kan du finde konkrete værktøjer, som kan hjælpe dig og din organisation godt i gang med bæredygtighedsarbejdet.

Værktøjerne indgik oprindeligt i en større værktøjskasse, som blev udviklet til turisme- og konferenceindustrien i et samarbejde mellem MeetDenmark, Wonderful Copenhagen, BDO Advisory og Hansen & Ersbøll Agenda.

KOM IGANG MED ESG

Abstrakt illustration af ESG

ESG er den nye samlebetegnelse for virksomheders arbejde med bæredygtighed. ESG står for “environmental, social og governance” og dækker over miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i en virksomhed.

Her kan du finde information og inspiration til jeres arbejde med bæredygtighed gennem en ESG-tilgang.

Hvorfor har kulturen bæredygtig værdi?

Kulturoplevelser kan sætte sig dybt i os mennesker og give os andre perspektiver på bæredygtighed og omstilling end dem, vi ellers oplever i vores hverdag. Kulturen har dermed en helt grundlæggende rolle at spille i den bæredygtige omstilling af samfundet gennem aktivering af handlingsskabende følelser og påvirkning af adfærd – og det er bydende nødvendigt for at kunne gennemføre den forandring, klimavidenskaben så akut anbefaler.

Her kan du høre to eksperter i kultur og bæredygtighed give deres bud på, hvorfor kulturen har en bæredygtig værdi. Fælles for de to bud er, at kulturinstitutioner bør arbejde med bæredygtighed som en integreret del af, hvem de er som institutioner. Bæredygtighed bør ikke være en “add-on”, men i stedet tænkes ind som en del af gæsternes helhedsoplevelse.