INDHOLD
Kunst og kultur har et stort potentiale for at engagere og inspirere os til at tage del i den bæredygtige omstilling og de mange forandringer, udfordringer og muligheder, som vi står overfor i fremtiden. Den holdning har flere kunstnere og kulturinstitutioner taget til sig de seneste år, og mange steder spirer nye projekter, der alle fortolker bæredygtighed og verdensmål gennem kunsten.
Her på siden kan du blandt andet få et indblik i projektet 'United Change', hvori Teater Svalegangen iscenesætter alle 17 verdensmål med kunst. Du kan også læse en artikel om det hollandske Theater Rotterdam, hvor store forandringer også ulmer bag kulissen - de vil nemlig være det mest bæredygtige teater i Holland inden 2030. Og andre steder i Europa er ambitionerne også store. Så store, at det europæiske netværk Culture Action Europe har dedikeret sig til at fremme kulturen som en betingelse for bæredygtig udvikling. Vi har også talt med Lene Øster, der er leder for Kultursekretariatet i Aarhus Kommune, om kommunens ambitiøse arbejde med bæredygtig omstilling - også gennem kulturlivet. Og så har vi samlet en masse spændende webinarer, debatter og perspektiver fra midtjyske kulturakører, som alle reflekterer over, hvordan kunsten kan være med til at skabe en mere bæredygtig verden.
Medvirkende
JETTE RENDBØLL, UDVIKLINGSCHEF HOS TEATRET SVALEGANGEN
Teatret Svalegangen: UNITED CHANGE
Jette Rendbøll, der er Udviklingschef på Teatret Svalegangen i Aarhus, fortæller i denne video om teatrets kæmpeprojekt 'United Change' og vigtigheden af at samarbejde på tværs for en bæredygtig dagsorden. Projektet bygger på et bredt partnerskab på tværs af flere forskellige brancher, og ambitionen er blandt andet at skabe et globalt fællesareal i 2023, hvor alle 17 verdensmål bliver sat i scene på forskellige kunstneriske måder.
Medvirkende
MELIH GENCBOYACI, KUNSTNER OG KURATOR HOS THEATER ROTTERDAM
”Som kulturinstitution er vi nødt til at være de progressive”
Theater Rotterdam vil gerne gå forrest og vise vej i den store klimaomstilling. Overgangsfasen er dog ikke altid let. Heldigvis kan teatret finde støtte og inspiration i det internationale netværk ACT.
Der sker ting og sager bag kulissen på Rotterdams byteater. Noget er ved at ændre sig. Noget, som kan sprede sig fra den oplyste scene ud i Rotterdams gader og videre endnu. Theater Rotterdam, som er baseret i centrum af den hollandske storby, står nemlig midt i en kæmpe transformation – i en overgang til noget mere bæredygtigt.
Overgangen påvirker hele teatret. Hverken kunstnere, forestillinger eller produktion slipper udenom forandringerne. Med klimakrisens rasen er der nemlig brug for en bæredygtig omstilling og nye måder at gøre tingene på, mener Melih Gencboyaci, der er kurator på Theater Rotterdam.
”Det lyder måske som en kliche, men jeg mener, at vi skal være et skridt foran resten af samfundet, så vi er i stand til at vise vejen. Det er vores opgave i samfundet at være et rum for fremtiden og bringe de her emner op til diskussion. Det er smertefuldt, og forandring bliver jo aldrig modtaget godt, men vi er nødt til at udfordre den måde, som vi selv arbejder på. Der er andre institutioner, som holder mere fast i den gamle måde at gøre tingene på, men som kulturinstitution er vi nødt til at være de progressive,” siger Melih Gencboyaci.
ET Opgør med gammel adfærd
Theater Rotterdam sigter efter at blive det mest bæredygtige teater i Holland inden 2030. Derfor eksperimenterer teatret blandt andet med bæredygtig tekstilproduktion til kostumer, energi fra solceller og opsamling af regnvand. I år har teatret desuden et særligt fokus på lys. De vil undersøge forskellige muligheder for at erstatte den kunstige belysning med sollys, og de har for eksempel forsøgt sig med flere forestillinger i det offentlige rum.
”Som institution har vi en masse adfærd og automatiske strategier, som er implementeret gennem mange år. Men mange af disse passer ikke særligt godt med, hvor menneskeheden står nu. For bare fem år siden var alting anderledes. Nu er klimaforandringer, oversvømmelser, skovbrande og stigende temperaturer blevet en del af den daglige virkelighed,” forklarer Melih Gencboyaci.
”Det lyder måske som en kliche, men jeg mener, at vi skal være et skridt foran resten af samfundet, så vi er i stand til at vise vejen. Det er vores opgave i samfundet at være et rum for fremtiden og bringe de her emner op til diskussion."
- Melih Gencboyaci
Forestillingerne understøtter også teatrets fokus på klima. Det gælder blandt andet i 'Do Not Look Back With Regret' af Davy Pieters - et stykke om to kvinder, der famler i mørket efter at en naturkatastrofe har ramt. Det sociale aspekt er ifølge Melih Gencboyaci ligeså vigtigt som naturen. Derfor insisterer teatret også på at behandle den stigende ulighed og de eskalerende flygtningeproblemer, som følger i hælene på klimaforandringerne. Samtidig prøver de konstant at finde nye måder, hvorpå publikum kan involveres i debatten.
Overgangen kommer ikke uden udfordringer
Det er ikke altid nemt at befinde sig i en overgangsfase, og den omstilling, som står foran Theater Rotterdam, byder på masser af problemstillinger. Eksempelvis ser teatret det som en nødvendighed at begrænse flyrejser. Det medfører imidlertid, at kunsterne, der kommer langvejs fra, ikke kan optræde på teatret i samme omfang som tidligere. På den måde er omstillingen med til at opstille en problematisk geografisk grænse for kulturen.
”Vores løsning var at se på bæredygtighed i en bredere forståelse. Når vi inviterer kunstnere til teateret, så inviterer vi dem til at komme og arbejde med lokale kunstnere i en længere periode på tre til fire uger. På den måde undgår man, at kunstnere flyver hertil for kun at vise deres kunst kortvarigt,” forklarer Melih Gencboyaci.
Samtidig er der også en omverden at forholde sig til, og det er heller ikke altid lige problemfrit. Det er nemlig ikke alle, der abonnerer på den samme fortælling om verden som teatret. Melih Gencboyaci peger selv på, at dele af den yderste højrefløj benægter eller nedtoner betydningen af klimaforandringerne. Problemstillingerne med klimaflygtninge er ligeledes et emne, der potentielt kan skabe uenighed. Melih Gencboyaci er godt klar over, at teatrets progressive tilgang til mange emner sætter dem i opposition til dele af befolkningen. Det afholder dem dog ikke fra at kaste sig ind i debatten.
”Det er en af mine opgaver som kurator for en kulturinstitution at udfordre politiske forestillinger. De ting, vi gør i Europa, påvirker mennesker på den anden side af jorden, og jeg mener, at vi bliver nødt til at udvise ansvarlighed. Der er en masse vigtige emner, som vi bliver nødt til at tale om. Det gælder også den flygtningekrise, som følger med klimaforandringerne. Vi bliver nødt til at finde et rum til at tale om det, og kunst er et af værktøjerne til det."
- Melih Gencboyaci
”Det er en af mine opgaver som kurator for en kulturinstitution at udfordre politiske forestillinger. De ting, vi gør i Europa, påvirker mennesker på den anden side af jorden, og jeg mener, at vi bliver nødt til at udvise ansvarlighed. Der er en masse vigtige emner, som vi bliver nødt til at tale om. Det gælder også den flygtningekrise, som følger med klimaforandringerne. Vi bliver nødt til at finde et rum til at tale om det, og kunst er et af værktøjerne til det,” siger han.
Hvert nyt skridt på vejen mod en bæredygtig fremtid medfører nye udfordringer. Mange af dem har teatret ikke nødvendigvis et klart svar på. Heldigvis er de ikke alene i den hårde overgangsfase. De står nemlig sammen med andre kulturinstitutioner i det internationale netværk ACT.
KUNST, KLIMA OG OVERGANG
Trådene i netværket strækker sig over hele kontinentet. ACT, som er et akronym for Art, Climate and Transition, består af ti kulturinstitutioner placeret rundt om i Europa. Fra Riga i Letland, til Skopje i Nordmakedonien og London i England. De ti partnere er alle hver især i gang med hver deres bæredygtige overgang, og de bruger netværket til at støtte og sparre med hinanden.
”Igennem ACT udveksler vi strategier med vores partnere rundt om i Europa. På den måde kan vi være solidariske med hinanden. Vi indgår i en løbende dialog for at forstå hvilken kontekst og hvilke udfordringer, som vi hver især har i den her overgang. Samtidig er der forskellige politiske systemer og skiftende regeringer, og det skal vi finde ud af at navigere i som kulturinstitutioner,” forklarer Melih Gencboyaci.
Det europæiske samarbejde er en vigtig del af overgangen. Det giver nemlig kunstnere og kunsten en unik mulighed for at udvikle sig videre mod målet om en bæredygtig fremtid. Og ifølge Melih Gencboyaci bør solidariteten ikke stoppe ved Europas grænser:
”Klimaforandringerne har sat en masse forskellige bevægelser i gang, og vi taler ofte ikke om dem. Når man læser om klimaaktivisme i avisen, handler det primært om europæiske aktivister. Men problemet er globalt, og der er også aktivister og tænkere i andre dele af verden, som taler om klima. Vi bliver nødt til at blive bedre til at udvide vores fokus på Europa og være solidariske med vores allierede over hele verden.”
Medvirkende
NATALIE GIORGADZE
COMMUNICATIONS & COMMUNITY DIRECTOR HOS CULTURE ACTION EUROPE
culture action europe: Kultur for bæredygtig udvikling
I dette videointerview fortæller Natalie Giorgadze om det europæisk netværk Culture Action Europe, der er dedikeret til at fremme kunst og kultur som en nødvendig betingelse for bæredygtig udvikling både lokalt og i et større europæisk perspektiv.
GUIDE TIL IMPLEMENTERING AF KULTUR GENNEM VERDENSMÅLENE
Culture Action Europe (CAE) er et stort europæisk netværk af kulturelle organisationer, kunstnere, aktivister, akademikere og politikere. Netværkets mission er at sætte kulturen i centrum for den offentlige debat ved at øge bevidstheden om kulturens bidrag til udviklingen af et bæredygtigt samfund. Culture Action Europe udforsker tendenser i europæisk kulturpolitik og skaber ny viden. De forbinder historier, idéer og handlinger fra lokalt til regionalt til europæisk niveau og tilbyder en international platform for samarbejde. Her kan du læse deres guide til implementering af kultur gennem verdensmålene.
WEBINAR: Bæredygtighed på tværs af kunstarter
Statens Kunstfond satte i begyndelsen af 2021 fokus på bæredygtighed på tværs af kunstarterne gennem to webinarer, som begge tager udgangspunkt i FNs verdensmål for bæredygtig udvikling.
Webinar 1 - ’Kunst og bæredygtighed’
Dette webinar handler om, hvordan kunsten kan bidrage til en mere bæredygtig udnyttelse af jordens ressourcer.
Webinar 2 - ’Ikke bare en greenwash’
Dette webinar beskæftiger sig med nogle af de konkrete bæredygtige tiltag, der er blevet taget på kunst- og kulturområdet.
Medvirkende
LENE ØSTER, LEDER AF KULTURSEKRETARIATET I AARHUS KOMMUNE
Aarhus Kommune: BÆREDYGTIG KULTURPoLITIK
I dette videointerview fortæller Lene Øster, som er leder af Kultursekretariatet i Aarhus Kommune, om at skabe en bæredygtig kulturpolitik, og om hvordan kultur og bæredygtighed hænger sammen i regionens største kommune.
Kunstens verdensmål:
Kan kunsten skabe en bæredygtig verden?
Hvordan bryder vi den kulturelle ulighed og får kunsten ud i alle afkroge af samfundet – og gør den tilgængelig for alle? Det er udgangspunktet for en debat og podcast skabt af Det Kongelige Bibliotek i samarbejde med Dansk Magisterforening og Magistrenes A-kasse. Her kan du møde Kasper Holten, teaterchef og sceneinstruktør på Det Kongelige Teater, forfatter Kristina Stoltz, kulturordfører for Radikale Venstre, Zenia Stampe, og flere andre, der sammen reflekterer over kunstens rolle i en diskussion ført an af Lotte Hansen.
Podcasten er en del af podcastserien LIVE fra Det Kgl. Bibliotek og arrangementet et arrangement i rækken 'Students Only!'
Medvirkende
ULLA VOSS GJESING, CENTERCHEF HOS KULTURPRINSEN
KULTURPRINSEN: MOD, FANTASI, HANDLELYST HOS BØRN OG UNGE
Her kan du læse et indlæg skrevet af Ulla Voss Gjesing, der er centerchef hos Kulturprinsen. Heri fortæller hun om, hvordan Kulturprinsen skaber mod til kreativitet og styrker skoler og dagtilbuds arbejde med bæredygtighed og verdensmål.
Hvordan styrker vi mod, fantasi, livsduelighed, bæredygtig dannelse, handlelyst og kulturel identitet hos børn og unge – for at inspirere og ruste dem til at navigere i de udfordringer og muligheder, der venter dem i det 21. århundrede?
Det er kernepunktet i Kulturprinsens visioner for og arbejde med kunst, kultur og bæredygtig dannelse i børn og unges hverdag. Kulturprinsen er et udviklingscenter for børne- og ungekultur etableret af Viborg Kommune i 2002. Sammen med sine partnere skaber Kulturprinsen indsigt og udsyn i den dagligdag, hvor alle børn og unge færdes - ud fra en undersøgende, eksperimenterende og modig tilgang. Kulturprinsens primære samarbejdspartnere er dagtilbud og skoler, professionelle kunstnere, kulturformidlere, kunst- og kulturaktører samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
For at lykkes med at omsætte visionerne til handling, hviler Kulturprinsens arbejde på to ben; på FN’s børnekonvention med alle børns lige ret til deltagelse i kunst- og kulturlivet og på FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.
Forundring
Hvordan sætter vi så praksis bag alle de gode intentioner? Først og fremmest ved at skabe fordybende aktiviteter sammen med børnene, deres hverdagsvoksne og de inviterede kunstnere. At blive nysgerrig, at undres og forundres i dagligdagen er én af de vigtigste nøgler til at bruge sin fantasi, opleve engagement og mærke handlelyst – og jo mere nysgerrig man er, jo mere glæde og undren der skabes, jo mere man begynder at lege og eksperimentere, des mere modig bliver man - og det gælder både for børn, unge og voksne!
På Kulturprinsen undrer vi os over, hvorfor kunsten og kulturen ikke i langt højere grad danner basis for arbejdet med Verdensmål, bæredygtighed og regenerativ udvikling. I samskabelse og udvikling af engagement, bæredygtig dannelse og handlelyst hos børn og unge er der ingen dagsorden, der er vigtigere end Verdensmål, bæredygtighed og regenerativ udvikling. Derfor er disse en del af Kulturprinsens arbejdsgrundlag.
Mod til kreativitet
Kulturprinsen arbejder med et mindset, der handler om mod: mod til kreativitet. Når vi sammen med modet tilsætter en ramme, for eksempel de 17 Verdensmål, så fører nysgerrigheden og en undrende tilgang ofte til, at man kommer til at se på sig selv og sit liv med nye øjne: hvis jeg selv er blevet opmærksom på, at vejret nogle gange opfører sig anderledes, end vi forventer med mere regn eller tørke – så kan det måske have noget med klimaforandringer at gøre? Så kan vi skrive en sang ’Til vores jord’ om klimaindsats og vores hverdagsvaner med et omkvæd, der lyder således: "Forbruget er for stort til vores jord – noget skal der til, vi må alle hjælpe til" (Sofie Steffensen Bach/Emma Lillelund Saaugaard). Når du selv synger denne tekst for andre eller andre synger den sammen, så kommer de nok også til at tænke over deres egne vaner og får lyst til at handle lidt anderledes, end de gjorde i går.
Formidling
’Sange til Verden’ er syv nykomponerede sange, skrevet af unge MGK-elever fra Region Midtjylland på baggrund af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, og de er udgivet i et hæfte med tekster, noder og akkorder – lige til at bruge for alle og enhver. Hæftet indeholder desuden idéer til, hvordan man i skole og dagtilbud selv kan arbejde med Verdensmål ved at lave animationsfilm, billedkunst eller dans og bevægelse, der passer til sangene. Hæftet henviser desuden til www.bumkultur.dk, hvor man kan høre sangene indspillet, finde kor- og sammenspilsnoder og flere idéer til kreative udfoldelser omkring sangene. Hjemmesiden tilhører BUM – Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midt, et netværk, som Kulturprinsen er operatør for.
'Sange til Verden' blev udgivet og opført af børn og unge i hele Region Midtjylland i 2019 i forbindelse med Europæisk Kulturregions Festival GENOPDAG.
Arbejdet med Verdensmålene går som en rød tråd videre gennem BUM/Kulturprinsens senere regionale projekter: 'Nordlys' (2020) samt 'Kunst på Tværs' (2021). Hvert år afsluttes projekterne med en åben konference, hvor mange flere end de involverede får mulighed for at stifte bekendtskab med de bearbejdede temaer.
Forvandling
Når Kulturprinsen arbejder med børn og unges forståelse for Verdensmål og bæredygtighed, sker det gennem tværprofessionelle samarbejder mellem kunstnere og kulturformidlere samt pædagoger og lærere, og vi kommer ud der, hvor de alle er: i dagtilbud og skole. Når alle undrer sig, eksperimenterer og skaber sammen, kan magien opstå – vi glemmer tid, rum og sted. Der kommer glød i øjnene og farve i kinderne, vi kan slet ikke holde op igen! Der opstår ny læring børnene imellem – sociale hierarkier løsnes, der grines, leges og findes på. Vi er i proces med hinanden, og ingen ved, hvor vi ender: der er ikke én ’rigtig’ løsning, for i arbejdet med kunst og kultur er dit udtryk, din idé, dit forslag, dit eksperiment lige så godt som mit – og det uanset, om du er voksen eller barn. Et klasseværelse, en skolegård eller en tur til den strand, som vi kender så godt, kan i en stærk tværprofessionel samskabelse forvandles i forundringens tegn.
Bæredygtig hverdag
Samtalen om, hvordan den bæredygtige hverdag udfolder sig, er ikke én, vi har på Kulturprinsen hver dag, men den er vigtig at tage op med jævne mellemrum, for at afstemme vores etiske kompas og sætte ny retning på de tiltag, som vi udvikler, for at danne afsæt for mere viden og flere handlinger i det bæredygtige arbejde. Vi har et ’Code of conduct’, som er hverdagslige retninger, som vi kan læne os op ad både internt, og når vi er ude i verden og skal bestille forplejning, overnatning, transport mm. Uden at pege fingre vil vi gerne selv hele tiden blive bedre til at omstille os. Det gælder også for Kulturprinsens internationale samarbejder, hvor vi pt. har partnere i Holland, Sverige, Tyskland og Ungarn. Sammen undersøger vi, hvordan vi med et fælles mindset for tværfaglige samarbejder kan skabe eksperimenterende og legende rammer for skolebørns møde med Verdensmål og bæredygtighed gennem kunst og kulturforløb – kan vi skabe den handelyst, som vi drømmer om?
Handlelyst
I en anden Sange til Verden-sang: 'Drøm om selvhjælp' (Emil Johannessen) om Verdensmål 3: Sundhed og trivsel, hedder det i slutningen af omkvædet:
"Så tror jeg, man kan finde nogen og vise dem, hvordan man gør. Så tror jeg, de kan løbe ned ad gaden lidt lettere end før"
Det skaber motivation og engagement, når man får lejlighed til at kigge på sit eget liv med nysgerrige briller og samtidig får mulighed for gennem kunst og kultur at udtrykke sig omkring det. Heraf springer modet til den kreativitet og handlelyst, som vi alle sammen har brug for, når vi taler om bæredygtighed, regenerativ udvikling og Verdensmål, der skal opfyldes inden 2030.
Børn fra Rolf Krake Skole i projektet 'Kunst på Tværs' skabt af BUM – Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland.
Børn fra Bjerregrav Skole i projektet 'Sange til Verden' skabt af BUM – Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland. Projektet var desuden en del af vores regionale kulturfestival GENOPDAG i sommeren 2019.
Medvirkende
CHRISTINE FENTZ, LEDER AF SECRET HOTEL
EARTHBOUND: videnskab, kunst og tværfaglige møder
Secret Hotel skaber publikumsinddragende scenekunst-oplevelser, der er umiddelbart sanselige og på samme tid stimulerende for intellektet. I denne Q&A fortæller Christine Fentz, der er leder af Secret Hotel, om Earthbound - et internationalt symposium, hvor de inviterer på en tur gennem videnskab, kunst og tværfaglige møder. Earthbound udfolder sig på skiftende lokaliteter på Moesgaard, i Mols Bjerge og Aarhus, hvor lokale landskaber danner forskellige formidlingsrammer for kunstnere,forskere, studerende og andre borgere.
Hvorfor har Secret Hotel valgt at skabe Earthbound?
"Symposiet Earthbound er en naturlig forlængelse af performanceteatret Secret Hotels mangeårige arbejde med at højne menneskers opmærksomhed på omgivelserne og vores forhold til det mere-end-menneskelige. Dette har Secret Hotel gjort gennem forestillinger, som inddrager tilskuerne aktivt i oplevelser sammen med fx myrer og bier. Earthbound er en slags udkrystallisering af vores arbejde, hvor deltagerne vil kunne opleve både forelæsninger, teater, dans, musik, vandreture, debatter og workshops i en gennemtænkt ramme. I 2018 løb det første Earthbound Symposium af stablen, og nu – i 2021 – bliver det igen muligt at samle kunstnere, forskere og andre borgere fra nær og fjern om det vigtige emne: Klodens tilstand og mulige fremtid."
Hvad er jeres vision med Earthbound?
"Vi ønsker at skabe fokus på den forbundethed, der er mellem mennesker og alle de andre organismer, vi deler planeten med. Ja, også bjergkæder, skove og vejret ... Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i, at alting er forbundet, hvis vi for alvor skal forstå og forbedre klodens tilstand. Denne idé er hele grundlaget for den måde Secret Hotel og Earthbound tænker bæredygtig omstilling på. Håbet er, at vi i fællesskab vil kunne inspireres af både gamle tilgange og tanker og nye ideer og dermed kunne handle; bedre."
Hvordan er kunst og kultur relevant for bæredygtig omstilling?
"Kunst og kultur rummer potentialer for perspektivskifte. Når vi gennem æstetiske oplevelser for både krop og intellekt får mulighed for at relatere os til verden på nye måder, kan dette medføre, at vi bliver opmærksomme på ting, der før lå uden for vores bevidsthed. Vi har for eksempel mødt en person, som oplevede vores 'Vandringsforelæsning om myrer' og senere fortalte os, at hun er begyndt at tænke over, hvor lange brusebade hun tager. Der er intet om vandforbrug med i myreværket. Hun er selv begyndt at skabe forbindelser mellem hendes handlinger, og den større helhed hun indgår i."
Hvorfor er det tværfaglige møde mellem kunst og videnskab vigtigt i Earthbound?
"Det er faktisk centralt. Det er på tværs af typer af viden, at vi kan skabe ny viden. Det er i en kunstnerisk tænkt ramme, som Earthbounds – hvor hele kroppen og alle sanser også inddrages, ikke blot intellektet – at forskellige typer af viden kan få gode rammer for virkelig at mødes. Hvor gammel vision kan væves sammen med nye idéer. Vi har nyligt set, hvor handlekraftige mennesker kan være, når vi fatter at det gælder. På tværs af discipliner. Hvis vi skal nå at gøre noget ved den krise kloden og alles fremtid er i, er der brug for radikalt anderledes måder at tænke, se og handle. Derfor er det tværdisciplinære arbejde så vigtigt."
Foto: Franseska Mortensen
Foto: Franseska Mortensen
NYHEDSBREV
Vil du have inspiration, ny viden, aktuelle tendenser og konkrete erfaringer fra kulturlivet direkte i din indbakke? Midtjysk Kulturakademi tilbyder gratis, kulturfagligt nørderi og videndeling for alle, der arbejder med kunst og kultur. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.
KONTAKT
Tanja Phaff Louring
Projektleder, Midtjysk Kulturakademi
+ 45 51 97 97 28
tanja.louring@ru.rm.dk
Sekretariatet for
Europæisk Kulturregion,
Region Midtjylland
Skottenborg 26
8800 Viborg
info.kulturregion@rm.dk
MIDTjysk kulturakademi
Bag Midtjysk Kulturakademi står Region Midtjylland og Europæisk Kulturregion - det regionale kultursamarbejde mellem Region Midtjylland og alle 19 kommuner i regionen
Kommunikationsansvarlig:
Amalie Møller Christensen
amachi@rm.dk
+45 24 75 37 95
